Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torenia - Torn - Tornirisk - Torskemund - Torula - Torv - Torvehandel - Torvevogn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trækul. Potterne maa forsynes med god Dræning. Til
Planterne har fyldt Potterne nogenlunde med
Rødder, maa de holdes i varmt Hus, efter den Tid
kan de anbringes i koldere Huse, dog maa man
vedblivende skygge for stærk Sol. Ved at knibe
Planterne en Gang faar man mere busket Vækst,
og veldyrkede Planter vil fra Juni til Efteraaret
frembringe en utrolig Mængde Blomster. For ikke
at svække Planterne maa man i Tide borttage alle
visne Blomster og de villigt ansatte Frøhuse.
G. N. B.
Torn (n.) se Cratægus.
Tornirisk se Fugle.
Torskemund se Linaria.
Torula se Sygdomme paa Konserves.
Torv se Statistiske Oplysninger.
Torvehandel se
Havebrugsprodukternes Omsætning og Statistiske
Oplysninger.
Torvevogn. Til Torvebrug kan ved Transport
af mange Arter Grønsager og Frugt anvendes en
almindelig Fjællevogn, der efter Behov kan
forsynes med et eller to Lad, men til Blomster og
mange finere Grønsager er en lukket Kassevogn
nødvendig. For fuldt ud at kunne svare til sit
Formaal maa den, foruden at være let og stærkt
bygget, helst være særlig konstrueret til dette
Brug. En af Ejendommelighederne ved
Konstruktionen bestaar i, at Vognens bagerste Del er
forsænket og bygget over en forsænket Aksel,
saaledes at den er i Stand til at føre høje Planter
eller Grene i opret Stilling. Man kan saa have
de bagerste Døre indrettede saaledes, at de gaar
helt ned til Bunden af Fordybningen og saaledes
er meget høje, men det lader sig ogsaa gøre kun
at lade Bagdøren naa ned i Højde med den øvrige
Del af Vognens Gulv. Det indre af Kassen maa
være forsynet med Revler, saaledes at man
derpaa kan lægge løse Hylder efter Behov. For at
have let Adgang til de forskellige Dele af
Hylderne, maa der paa Siderne anbringes Døre, dog
saaledes, at de ikke sidder lige overfor hinanden,
idet man paa den Maade lettest kan naa ind
overalt i Vognen. Under Bukken findes i Reglen et
særligt Rum, der paa hver Side maa have en
Dør. For at kunne benytte Vognens Tag, maa
dette være beklædt med Zink og omgivet af et c.
15 cm højt Galleri af stærkt Rundjærn. Vognens
Opvarmning kræver naturligvis, at den maa
være tæt, og ligeledes at den maa være forsynet
med en Ventil, saaledes at Varmen kan reguleres.
For at formindske Varmetabet beklædes
Vognkassen ofte indvendig med et isolerende Stof: pløjede
tynde Brædder, Pap, Maatter eller lignende. En
saadan Isolation vil ogsaa i den varmeste Aarstid
forhindre, at Solen bringer Temperaturen i Vognen
til at stige til en for Varerne skadelig Højde.
Dersom Vognen er delt i flere Rum —
eksempelvis er nævnt et særligt Rum under Bukken —
maa Mellemvæggen være gennemhullet eller af
Tremmer, idet Rummet ellers ikke kan
delagtiggøres i Vognens Opvarmning. Denne foregaar
lettest ved en Varmelampe, der en enkelt
Frostmorgen kan faa Hjælp af en Spand fyldt med tørt
Sand, hvori er nedgravet en glødende Sten eller
Jærnkugle, der anbragt paa denne Maade kun
meget langsomt afgiver sin Varme. Der er i
Tidernes Løb forsøgt adskillige sindrige
Opvarmningsmaader, bl. a. med cirkulerende Vand, der
holdes varmt af en Lampe under Bukken; som
den mest anvendte kan anbefales en Spand
forsynet med Rist, og foroven dækket med et Laag
forsynet med et Rør, som fører ud gennem
Vognen, i denne Spand anvendes glødende Trækul;
paa det Sted, hvor Spanden anbringes, maa man
passe at isolere Vognbeklædningen, for at
forhindre Antændelse. Hvad angaar Vognens Farve, vil
det, rent bortset fra de mere personlige Hensyn,
der kan gøres gældende, være rigtigt at vælge en
ikke for mørk Farve for at undgaa for stærk
Ophedning af Solen, og ligeledes bør man, i hvert
Fald for Undervognens Vedkommende, foretrække
en Farve, paa hvilken Vejstænkene ikke træder
for stærkt frem.
L. A.
Pakning af Blomster. Blomster, der
sælges direkte, enten fra Gartneriet eller paa
Torvet, indpakkes enten slet ikke eller som Regel
kun paa lettere Maade. Skal Blomster og
Smaaplanter derimod forsendes, er en omhyggelig
Indpakning nødvendig, for at Varen kan fremkomme
til Bestemmelsesstedet i uskadt Stand, ligesom
det er af ikke ringe Betydning, at Emballagen
fremtræder i en tiltalende og ensartet Skikkelse.
De forskellige Specialforretninger har ofte hver
sin Indpakningsmaade og Emballagetype.
Hovedsagen ved dem alle er, at der tages fornødent
Hensyn til de særegne Krav, der betinges af
Blomsternes og Planternes Art samt stilles af Køberen.
Emballagen maa helst være saa let som muligt,
men dog stærk nok til at taale nogen Overlast.
Afskaarne Blomster pakkes som Regel i
Papæsker, lette Trææsker og undertiden
Spaankurve, af hvilke de saakaldte Nizzakurve lavede af
Rørspaaner er velkendte. Indvendig fores der med
Papir, Vat, Træuld og lignende, alt efter
Omstændighederne; skal der forsendes i Frostvejr, maa
Indpakningen være særlig omhyggelig. Paa Fig. 1
ses en Æske med pakkede Nelliker, der er lagt
løst ned uden Indpakning af den enkelte Blomst,
efter at Æsken er godt foret med Papir og Vat
eller Træuld. Blomsterne holdes fast af en Bøjle,
der kan laves af snoet Papir m. m.; i alle
Tilfælde maa der sørges for at Blomsterne ligger
fast og saaledes, at de ikke kan beskadige
hverandre ved Tryk. Større Blomster som f. Eks.
Chrysanthemum maa indpakkes enkeltvis i
Silkepapir inden de lægges i Æsken, og er der Tale
om Blomster af Calla, Lilier og lignende, maa de
først stoppes ud med Vat, som Fig. 2 viser det.
Skal f. Eks. Tulipaner og andre Blomster med
Rod indpakkes til Forsendelse, maa ogsaa Roden
indpakkes, for at hindre Forurening af Blomsterne.
 |
| Fig. 1. Pakkede Nelliker. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
