Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Timian - Tindved - Tithonia - Tjernsrose - Tjærekartonskiver - Tjørn - Tjørnens Hvidsværmer - Tjørnerust - Tobaksavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
let ned, klappes og trykkes fast, vandes og
skygges til efter Spiringen. Rækkesaaning paa
Blivestedet lykkes ofte mindre godt. Om Sommeren
omhyggelig Rensning og Jordløsning. Frøet kan
høstes, naar Planterne midt-sidst i Juli bliver
brungule og de nederste Frø brune og faste, selv om
Blomstringen endnu ikke er helt endt. Det meget
fine Frø falder meget let ud, hvorfor der lægges
Frøsejl tæt langs Rækken, og Toppen bøjes
varsomt ind herover og skæres af med en skarp Kniv,
eller klippes af med en Uldsaks lige under de
nederste Frøkapsler. Eftervejres i god Træk paa
Frøsejl i 10-12 Dage og plejltærskes i varm og
gennemsolet Tilstand. Renses med Sigte og
Drøftetrug. Efter Afhøstningen renses og løsnes Jorden,
og i kommende Aar gives Superfosfat og Kaligødning
sidst paa Vinteren og Salpeter i det tidlige
Foraar. Med god Pleje kan Stykket holde sig i
4-5 Aar eller længere. 100 gr = 4-500.000 Frø;
Spireevnen holder i 2-3 Aar og spirer i Løbet af
12-15 Døgn med c. 75 pCt. Skadedyr eller
Sygdomme hjemsøger ikke T. og Avlen er ret sikker
og kan være lønnende, naar blot Frøspild undgaas;
der kan høstes 250 kg pr. ha eller mere.
H. G—m.
Timian. Anvendelse. Se Krydderurter.
Tindved (n.) se Hippophaë.
Tithonia (Compositæ). T. tagetiflora Desf.,
Meksiko, enaarig Sommervækst, anvendelig til
Plantning paa Rabatter; indtil 1,50 m høj; orange
eller safrangule Blomster i Septbr.-Oktbr.
Kultur: T. kræver for at kunne udvikle sig godt
et meget gunstigt Voksested og mere Varme, end
vort Klima i Almindelighed kan byde den. Frøet
saas i Marts-April i varm Bænk eller Potte; de
opkomne Planter prikles og plantes senere i hver
sin Potte og behandles paa samme Maade som
andre Udplantningsplanter, indtil de først i Juni
kan udplantes.
L. F.
Tjernsrose (n.) se Nymphæa.
Tjærekartonskiver se Kaalfluen.
Tjørn se Cratægus.
Tjørnens Hvidsværmer, hagtornsfjärilen (s.)
(Aporia cratægi L.) er en stor, ensfarvet hvid
Dagsommerfugl, hvis Larve lever paa forskellige Slags
Løvtræer, stundom ogsaa paa Frugttræer. Larverne
udklækkes om Eftersommeren og overvintrer som
smaa kolonivis i smaa Boer, tilberedt af nogle
sammenvævede Blade. Disse Boer, der bliver
omtrent saa store som en Valnød, bliver siddende paa
Træerne Vinteren over og kan let fjernes ved
Træernes Beskæring om Foraaret. Larverne, som er
stærkt laadne, kommer frem ved Løvspring og
æder siden Bladene paa de Grene, der sidder
nærmest ved Boerne. Den fuldvoksne Larve bliver c. 3
em lang og er paa Ryggen rødbrun samt overalt
kort- og tæthaaret.
A. T.
Tjørnerust (Gymnosporangium clavariæforme)
optræder paa Blade og Grene af Hvidtjørn og
frembringer fortykkede, gulrøde Pletter. Aarsskuddene
kan knække over sidst paa Sommeren efter Angreb
af T., naar denne optræder som en tyk Ring rundt
om Kvistene. T. bekæmpes let og sikkert ved
Udryddelse af dens anden Værtplante, Almindelig Ene,
i Tjørnenes nærmeste Omgivelser.
F. K. R.
Tobaksavl. De almindeligt dyrkede Tobaksorter
falder under to Hovedarter eller Artsgrupper, som
indbyrdes ikke befrugtes. 1. Bondetobak,
Nicotiana rustica, i den ældre Litteratur hyppigt
betegnet Brasiltobak, har gulgrønne, korte,
krukkeformede Blomsterkroner og runde Frøkapsler,
stilkede Blade og forholdsvis store Frø (0,3-0,4 gr. pr.
1000). Den færdige T. af denne Art giver ved
Branden en karakteristisk, undertiden stærkt
fremtrædende vammel sødlig Lugt. Forskellige Sorter
Bonde-T. dyrkes lidt i Danmark, Tyskland og
Middelhavslandene. Her i Landet er to Sorter
almindelige: en tidlig og smaabladet Sort med glatte Blade
og stærkt forgrenet Blomsterstand, Ammerforter T.,
og en sildig storbladet Form med buklede Blade
og stærkt sammentrængt Blomsterstand, der
almindeligt, med et Navn, som tilhører en anden
Sort, betegnes Maryland T. — 2. Virginsk T.
eller Spidsbladet T. Nicotiana tabacum og
Storbladet T. N. macrophylla, ogsaa kaldet
Ungarsk T. eller Maryland T. Virginsk T. og
Storbladet T. krydsbefrugtes let, og det beror i
adskillige Tilfælde paa et Skøn, om en Sort skal
henregnes til den ene eller den anden af disse
Arter. Begge har rosenrød til hvid Blomsterkrone,
langt Kronrør og spidse Frøkapsler med ganske
smaa Frø (c. 0,1 gr pr. 1000). Hos begge er de
nedre Blade forholdsvis brede og butte, de øvre,
nærmere Blomsterstanden, navnlig hos Virginsk T.
smallere og spidsere. Hos denne sidste er
Bladene desuden nedløbende og danner ved Grunden
en spids Vinkel med Stænglen, ligesom Bladets
Sideribber danner spidse Vinkler med Hovedribben.
Storbladet T. har bredt ægformede, siddende Blade,
tilsidst tilbagebøjede i Forhold til Stænglen og
Sideribberne er næsten vinkelrette paa Hovedribben,
Disse to Arter, og navnlig den første, omfatter et
Utal af Sorter, der oftest har geografiske
Stednavne. Paa Fredericiaegnen er under Navn af
Spidstobak gennem en Aarrække dyrket lidt
Virginsk T.
T.planten behøver Sommervarme for at give et
godt Udbytte og en god Kvalitet, kold Jord og
regnfuldt Vejr er uheldigt for Dyrkningen. Vel
drænet, lettere, lermuldet Jord med Mergelunderlag
i god Kultur og gammel Gødningskraft, er den
 |
| Fig. 1. Storbladet ungarsk Tobak, tidligt og dybt »koppet«. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
