Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tilia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
regelmæssig bred, pyramideformet Krone. Dens vellugtende
Blomster udfolder sig omkring Midten af Juli. Af
dens talrige Varieteter skal nævnes: T. p.
aspleniifolia (T. p. filicifolia), et svagtvoksende lille Træ
med pyramideformet Krone og med Blade, der er
Smaa, stærkt og uregelmæssigt omformede og
indskaarne, ligesom lasede. Ejendommelig, men ikke
smuk. T. p. aurea (T. Handsworthii aurea) med
gul Bark paa de unge Kviste. T. p. corallina
(T. Handsworthii rubra med skinnende rød Bark
paa de unge Kviste. T. p. vitifolia med
Bladene indskaarne, svagt trelappede. T. pubescens
Ait., Nordamerika. Et mellemhøjt Træ med meget
store, skæve, mørkegrønne Blade. T.
tomentosa Moench., Sølvlind, Sydøsteuropa, Lilleasien.
Et højt Træ med højtbygget og meget bred, rund,
hvælvet Krone. En af de smukkeste Linde paa
Grund af dens statelige bredkronede Vækst, dens
store, rundagtige, paa Oversiden mørkegrønne, paa
Undersiden hvidgraa Blade. Den blomstrer
sædvanlig i sidste Halvdel af Aug. T. vulgaris
Hayne. (T. intermedia D. C., T. europæa Sm., T.
hollandica hort.), Almindelig Lind, Mellem- og
Nordeuropa. Et højt Træ med højtbygget,
pyramideformet Krone. Dens vellugtende Blomster
udfolder sig sædvanligvis i sidste Halvdel af Juli,
nogle Dage senere end hos Storbladet Lind. Den er
den hos os fra gammel Tid saavel som nu
almindeligst plantede Art.
A. B.
Anvendelse: Bevarede gamle Træer og
Alléer bærer Vidne om, at T. allerede i Fortiden var
Yndlingstræ ved Veje og ved Indkørsler til
Gaarde, Borge o. s. v., og hyppigt blev benyttet, hvor
man paa fremtrædende Plads vilde skabe en smuk,
ved Vækst og Løvfylde høj, pompøs Plantning, og
skønt Indførsel og Fremkomst af ny Træarter, har
T. hidtil hævdet sin Plads som første Rangs Træ
i de nævnte Øjemed. I hin Tid benyttede man til
Alléer o. l. almindeligst T. parvifolia, som er den
mest haardføre og med Hensyn til Jordbund mest
taknemmelige nu derimod anvendes mere den i
Vækst og Løv større og tillige hurtigere voksende
T. platyphyllos, som saa vidt Erfaring rækker,
kommer parvifolia nærmest, hvad de nævnte
Egenskaber angaar. Den smuktfarvede, men noget mindre,
T. euchlora, er et velegnet Træ til Allé paa ikke
alt for udsat Plads. T. pl. aurea er ved sin
sluttede Vækst og gule Grene ikke alene velegnet til
og dekorativ i mindre Alléer, men ogsaa i
Vinterlandskab, særlig naar den ses fra Syd i Forbindelse
med Planter, som har mørk Farvetone eller
forskelligfarvet Bark. Ligeledes er den velegnet til
at staa frit, en eller flere samlede, og den er den
mest brugbare i Smaahaver. I ren landskabelig
Henseende er T. ved sin bløde og elegante
Kronbygning fortrinsvis egnet til løststillet og
afrundende Gruppering i Have og Park, og navnlig de
storbladede T. pubescens, begoniæfolia og spectabilis,
den hængende T. petiolaris og den hvidbladede T.
tomentosa til at staa ganske frit paa en Plads, som
er brudt for Vinden, og hvor de kan udvikle deres
fulde, storladne Skønhed, og deres
Ejendommeligheder iagttages. De to sidstnævnte hvidbladede
Arter plantes rettest i Forbindelse med mørk- eller
rødbladede som Blodbøg, eller med Acer
Pseudoplatanus fol. purp., hvis Blade har rød Underside og
sammen med T. tomentosa giver afvekslende
Farvespil i Blæst. Den lille T. pl. aspleniifolia maa
kunne ses paa ganske nært Hold. T. mandschurica
har hidtil ikke her vist sig saa slor i Løvet som
flere andre dels ovenfor nævnte og dels ikke her
nævnte amerikanske Arter eller Varieteter, men
derimod mere langsom og treven eller rettere
nærmest utrivelig i Vækst. T. pravifolia og T.
platyphyllos er begge fortrinlige til Hæk, klippede
Alléer og til Lysthuse, men parvifolia er at
foretrække paa Grund af sin finere og rigeligere
Grenbygning og mindre langstrakte Vækst. Af den
modsatte Grund er i vort Klima platyphyllos bedre
egnet til Produktion af den i Havebruget tidligere
almindeligt benyttede Lindebast (se Bast). Veddet
af disse, saavel som af de andre T., har Værdi til
Træskærerarbejde, Spunse o. l., hvortil kræves blødt
Træ. Skønt T. er en af de bedst egnede Træarter
til ved Sammenbinding af Grene at skabe
overdækkede Lysthuse, er dens Anvendelse paa denne Maade
desuagtet forkastelig, idet den derved forøgede
Vækst og Grenbygning paa Lysthusets øvre Del
i samme Grad medfører Udelukkelse af Luft og Lys
fra den nedre, og før eller senere Nøgenhed netop
paa det Sted, hvor der for Hyggelighedens Skyld
i et Lysthus nødvendigvis maa være Dække og
Læ. Kun hvor dette opnaas ved anden umiddelbart
omgivende Plantning, er Undtagelse forsvarlig.
Kultur: T. formeres ved Frø, som af T.
parvifolia, til Dels ogsaa af T. pl. undtagelsesvis kan
avles her i Landet, men Spireevnen er altid
usikker, og indført Frø er derfor nødvendigt af disse,
saavel som af de fremmede Arter. Frøet bredsaas
og bør saas straks om Efteraaret, eller rettere
indslaas et Aar i Grus og saas næste Efteraar i
næringsrig, letmuldet, varm Jord paa beskyttet Plads.
Det trykkes fast i Jorden efter Udsæden og
dækkes let med sandblandet Muld eller med Grus,
hvorved ikke alene Gennembruddet af de store
Frøblade lettes, men Dæklaget falder tillige bedre
sammen omkring de unge Planter, som derved
mindre udsættes for Udtørring. Efter Spiringen er
en Overbrusning desuagtet gavnlig for at fæstne
Jorden omkring Planterne, og ligeledes er det
gavnligt under Spiringen, og indtil Planterne har
skiftet Blade, at give dem et let Skyggedække af
Ris, som bekvemt anbringes ved at nedstikke dem
i Frøbedets Sydside. Under Hensyn til Størrelse
optages Planterne som en- eller toaarige om
Foraaret, sorteres efter Størrelse, studses stærkt paa
Roden og prikles, de store i 5, de mindre i 7
Rækker paa 1,20 m brede Bede, i letmuldet,
nærende, ikke tør Jord. Herfra optages de efter
Størrelse og Udvikling efter 2-3 Aars Vækst, enten
om Efteraaret og indslaas, eller om Foraaret,
sorteres efter Størrelse, studses paa Rødderne, stærkt
paa de tykke, mindre paa de finere, og plantes i
Rækker med Afstand efter Formaal — til Brug
som buskformede med 60-80 cm., til Opdræt af
Allétræer, hvortil vælges de kraftigste Planter, med
0,80-1 m imellem Rækkerne og 50 cm Afstand
imellem Planterne. Undertrykte og mindre Planter
udskoles til Viderekultur. Paa de Planter, som er
bestemte til Allétræer, afskæres aflerede ved denne
Plantning de stærkere Sidegrene, som udgaar
nederst paa Stammen, og andre overflødige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
