Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 433 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thrinax - Thrips - Thuja

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Thrinax (Palmaceæ), Varmhuspalmer med for det
meste lave Stammer, som dækkes af filtede
Bladrester. Bladene er dels runde og vifteformede,
dels haanddelte. Denne Slægt indbefatter flere
elegante og i Varmhus meget taknemmelige Palmer,
hvis Kultur ingen Vanskeligheder bereder. Som
de smukkeste Arter kan fremhæves: T.
argentea Lodd., Vestindien. T. radiata Lodd. (T.
elegans), Trinidad, en meget graciøs Palme, især
som ung, som ældre er den vanskelig at skelne
fra T. parviflora. T. excelsa Griseb., Jamaica.
T. parviflora Sw., Antillerne. Kultur se
Palmer.
M. H.

Thrips, »Koleraflue«, blåsfotingar (s.)
(Physopoda) er yderst smaa Insekter, der som fuldvoksne
mestendels er sorte eller brune og som har to Par,
i Kanterne langfrynsede, meget smalle Vinger;
disse ses næppe, naar de ligger sammenfoldede over
den lange smalle Krops Ryg. Dyrene har
Munddele, som kan sønderstikke Bladvævet og deraf
udsuge flydende Næring samt konsumere
Bladgrøntkorn og andre smaa Partikler. Udviklingen er
ufuldstændig. Larverne minder noget om de
fuldvoksne, men er gulagtige eller røde. Thrips
forekommer i det Fri mest paa Græsser og fremkalder
paa disse saakaldte Hvidaks. Blandt Skadedyrene
i Haven maa nævnes Pærethripsen
(Tæniothrips inconsequens Uzel = Euthrips pyri Dan.),
som i Norge hist og her i Mængde angriber de
unge Pæreskud i Foraar og Forsommer, samt
Ærtethripsen (Kakothrips [Physopus] robusta Uzel),
der flere Steder i de nordiske Lande er et svært
Skadedyr paa Ærter (se Ærtethrips). I Væksthuse
forekommer et Par Arter, Parthenothrips dracænæ
Heeg med mørkplettede Vinger og Heliothrips
hæmorrhoidalis Bouché, yderst almindeligt. De
optræder paa allehaande Prydplanter, særlig i
Varmhusene, og trives maaske især godt paa Palmer
og andre tykbladede Vækster. Ved deres
Sugninger bliver Bladgrøntvævet skadet, den grønne
Farve gaar over i gulgraat, og hvis Dyrene længe
faar Lov at blive uforstyrrede, visner de angrebne
Blade. I Nikotin har man et fortræffeligt Middel
mod disse Thrips i Huse. Den ovennævnte
Pærethrips bekæmpes ogsaa ved Sprøjtning med
Nikotinpræparat (1/1000).
A. T.

Thrips (forstørret).

Thuja (Cupressaceæ), Livstræ, haardføre
Naaletræer. T. gigantea Nutt., vestlige
Nordamerika. I sin Hjemstavn kan den blive et
kæmpemæssigt Træ. Hos os hører den til de aller
smukkeste Naaletræer og forefindes ogsaa her i
prægtige Eksemplarer af mindst indtil 14 m Højde.
Dens Form er paafaldende smuk, letbygget, slank
Pyramideform med Grene lige fra Jordoverfladen.
Dens lange, slanke Aarsskud er beklædte med
tiltrykte, men langspidsede Naale, og dens
naalebeklædte flade Smaagrene er paa Oversiden stærkt
glinsende, friskgrønne, paa Undersiden blaagrønne.
Planten beholder sin friskgrønne Farve uforandret
om Vinteren, hvad der ikke er Tilfældet med T.
occidentalis og mange af dennes Varieteter, som
om Vinteren og især om Foraaret antager en
kedelig skidenbrun Farve. Varieteten T. g.
aurescens er en udmærket Varietet, lavere af
Vækst med udpræget lysegul Farve. T. g.
atrovirens af særlig smuk, mørkegrøn, glinsende
Farve. T. occidentalis L., Nordamerika. I
sin Hjemstavn et mellemhøjt eller højt Træ. Hos
os almindelig plantet og kan hist og her ses som
anselige, stammede Træer af mindst indtil 17 m
Højde, men oftest ses den som høje eller meget
høje, mere eller mindre slankt pyramideformede
eller stumpt kegleformede, bredere Buske med
Grene lige fra Jordoverfladen. Blandt dens talrige
dyrkede Varieteter findes der mange meget
værdifulde Prydplanter, og Variationen er særdeles stor.
Der findes, hvad Størrelse angaar, alle
Overgangsformer indtil ganske lave Dværgformer, og en
tilsvarende Variation gør sig gældende i Henseende
til Form, fra søjleformede og slankt
pyramideformede gennem mange Overgange til halvkugle-
eller kugleformede. Ogsaa Farven kan variere
stærkt, mere eller mindre mørkegrøn, friskgrøn
eller gulgrøn indtil de udpræget gulfarvede eller
gulbrogede Varieteter, der som altid hos
Naaletræerne viser de stærkeste Farver om Foraaret og
Forsommeren, da det er de yngste Skuddele, der
er stærkest farvede. T. o. albospica, lav med
hvidgule Skudspidser. T. o. aureo-spicata,
kraftig, pyramidal Vækst med bronzegule
Skudspidser. T. o. Bodmeri, tæt Dværgform med
ejendommelig korte, tykke, til Dels firkantede,
krumbøjede unge Skud. T. o. Boothii, lav og
tæt, rundbygget. T. o. Buchononii udmærker
sig ved sin lette Grenbygning. T. o. compacta,
mellemhøj og tæt, bred pyramideformet,
mørkegrøn. T. o. Columbia, en kraftig og høj,
velbygget Varietet med hvide Skudspidser. T. o.
cristata, mellemhøj, af aaben, uregelmæssig Vækst
med ejendommelige, brede, kamagtig forgrenede
Smaagrene. T. o. Ellwangeriana, en
Ungdomsform (se Chamæcyparis) eller snarere en
Overgangsform mellem Ungdomsformen og den
normale Plante. Ejendommelig ved foruden normale,
skælformede, flade Naale ogsaa at have
udstaaende, sylformede Naale, paa Smaagrene for sig
selv eller blandede med de normale Naale. Den er
tætforgrenet, lav eller mellemhøj og bred af Vækst.
T. o. fastigiata nova, smal og regelmæssig,
høj, slank Søjleform. T. o. globosa, lav og
tæt, kugleformet. T. o. Hørsholmii,
friskgrøn, af smuk, kugleformet Vækst. T. o. lutea,
mellemhøj eller høj, rank Vækst og udpræget
lysegul Farve. T. o. lutea nana, Dværgform af
grønliggul Farve. T. o. recurva nana,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>