Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tamarix - Tanacetum - Tang - Taphrina - Tarmvrid Røn - Tarsonemus - Taxodium - Taxus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og kan som saadan benyttes partivis i Forgrund
af større Busketter og i særskilte Grupper. T.
gallica kan benyttes paa samme Maade. Kultur:
T. formeres lettest ved Stiklinger af stærkt,
etaarigt og toaarigt Træ, som efter 1-2 Aars Vækst
optages og studses stærkt paa Rod og Top og
plantes i letmuldet, ikke for tør Jord. De taaler alle
stærk Beskæring, og denne er nødvendig for
Formens Skyld, men de har kun faa og lidet
forgrenede Rødder og taaler derfor ikke godt
Omplantning, naar de har staaet urørte over 2-3 Aar.
Væksten efter Omplantning kan dog sikres noget
ved samtidig stærk Indskæring af Grenene.
J. B.
Tanacetum (Compositæ), Staude. T. vulgare
L., Regnfan, Nord-Mellemeuropa, Danmark, c. 1
m. Bladene dobbelt fjersnitdelte; Kurvene gule i
Halvskærm; hele Planten har en ejendommelig
krydret Lugt. Varieteten crispum med fint
krusede Blade plantes i Stauderabatter. Kultur:
T. formeres ved Deling, trives i enhver Jord.
A. L.
Tang omfatter forskellige Havplanter, hvoraf
Bændeltang, med lange, græslignende Blade, og
Blæretang, med Luftblærer paa sit Løv, er mest
almindelige, særlig den første. T. er et fortrinligt
Dækmateriale: holder Frosten ude om Vinteren og
Varmen om Sommeren; holder paa Fugtigheden om
Sommeren og kan ogsaa bruges til halvvarme
Bænke. Skal T. anvendes som Gødning, bør den i
frisk Tilstand samles i 1-1,50 m høje, fasttraadte
Møddinger; den maa altsaa samles straks, naar
den er skyllet i Land, hvad der navnlig sker
under Efteraarsstormene. Den vil da sædvanlig ret
snart tage Varme. Blæretangen kommer hurtigst
og stærkest i Gæring, og kan efter O. Lawaetz
i den varme Aarstid undertiden være færdig til
Brug i Marken paa mindre end en Maaned. Til
Brug i Haven bør den dog maaske være mere
forraadnet, og naar det er Bændeltang, og særlig naar
denne har været udtørret inden den blev samlet i
Mødding, kan det vare 2-3 Aar eller maaske
længere, inden den er tjenlig til Brug. Møddingen
omstikkes da en Gang aarlig. Udtørret
Bændeltang forraadner yderst vanskelig. Frisk T.
indeholder omtr. 1/3 pCt. Kvælstof, 1/8 pCt.
Fosforsyre, 3/4 pCt. Kali og indtil 3 pCt. Kogsalt. I vel
forraadnet Tilstand er den derfor en fortrinlig
Gødning, navnlig til Asparges, men ogsaa til
andre Haveplanter; i lidt mindre forraadnet Tilstand
er den udmærket til Jorddækning mellem
Jordbær o. lign.
N. A. H.
Taphrina se Blommepunge,
Blæresyge og Heksekoste.
Tarmvrid Røn se Sorbus torminalis.
Tarsonemus se Jordbærmiden.
Taxodium (Taxodiaceæ). T. distichum
Rich., Sumpcypres, sydøstlige Nordamerika. Et
paa gunstig Vokseplads haardført Naaletræ, som i
sin Hjemstavn opnaar mægtige Dimensioner. Hos
os trives det paa god Vokseplads og forefindes
enkelte Steder i anselige Eksemplarer, mindst indtil
12 m Højde. Som veludviklet Eksemplar er det et
smukt Træ med høj, tæt Kronform. De
friskgrønne, fine, bløde Naale sidder toradet stillede paa
fine, ligeledes toradet stillede, korte Sideskud.
Sideskuddet med sine Naale ligner et fint
sammensat, finnet Blad, og Ligheden forøges ved, at
ikke alene Naalene, men hele det lille Sideskud,
som bærer disse, falder af om Efteraaret. T. d.
pendulum er et mindre Træ, hos os en næppe
haardfør Busk med naaleformede Blade og
langstrakte, hængende, tynde, trinde Skud. Den
minder om en Tamarix.
A. B.
Anvendelse: T. distichum er et
interessant og i god Udvikling højst pynteligt Træ, som
er vel egnet til og fortjener Plads som
fritstaaende paa gunstig, iøjnefaldende Plads. Dens lette,
elegante og friskgrønne Blade fremhæves saavel
mod Baggrund af Naaletræer som af Løvtræer,
naar undtages Robinia og lignende Arter med
finnede Blade. Kultur: T. formeres ved indført
Frø, som saas tidligt om Foraaret, rettest under
Glas, i Kasser. Det dækkes svagt med fint Grus,
og Kasserne nedgraves i Bark, hvorved Jorden
lettere faar jævn, og som Frøet kræver, rigelig
Fugtighed, indtil Spiringen har fundet Sted. Efter
Planternes Afhærdning udflyttes de i Rammer paa
Friland under Glas, passes med Skygge og
Vanding og indflyttes om Efteraaret til frostfri
Overvintring. Det følgende Foraar studses de paa
Roden og prikles i Kasser eller, hvad der er bedre,
enkeltvis i Potter, nedgraves i Rammer og passes
og overvintres som forrige Aar. Næste Aar kan
de plantes frit i Rammer og overvintres under
godt Dække. Ved Dyrkning i Potte, altsaa med
fortsat, fornøden Omplantning, hvorved den
sædvanlig lange, noget nøgne Hovedrod kan beholdes
og bevares for Forstyrrelse, fremmes Opdrættet og
lettes frostfri Overvintring i flere Aar. Saaledes
behandlede Planter maa helst plantes paa
Blivestedet uden Mellemkultur paa Friland, hvorimod
de Planter, som er priklede i Rammer, udplantes
efter to til tre Aars Vækst paa lun, solrig Plads,
efter stærk Studsning paa Roden. Ogsaa efter
Plantning paa Friland er Dækning gavnlig i de
første Aar for at bevare Topskuddet og fremskynde
Dannelsen af fast, modent Træ. Naar dette er
opnaaet, er T. fuldt vinterhaard og let at kultivere.
Ved fortsat Omplantning med 2-3 Aars
Mellemrum taaler den endogsaa Omplantning i ret
betydelig Størrelse, navnlig naar den samtidig
indskæres paa Grenene. Skønt dens fugtige
Standplads i Hjemlandet og det derved foranledigede
Navn: Sumpcypres, vil det næppe være
tilraadeligt at plante den paa fugtig Bund hos os. Den
har derimod vist at kunne vokse og trives vel
paa anden, meget forskellig Jord: højtliggende
Sandmuld, gammel Strandbund, lerholdig Jord
o. s. v. Varieteterne formeres ved Podning paa
Stammer, indplantede i Potter under Glas.
J. B.
T. er kun lidet forsøgt i Norge. Paa lune
Voksesteder i Strøget mellem Kristianssand og
Hardangerfjorden vilde den sandsynligvis holde sig,
maaske ogsaa enkelte Steder i Sogn, f. Eks. ved
Balestrand.
N—k.
Taxus (Taxaceæ), Taks, haardføre Naaletræer.
T. baccata L., almindelig Taks, Barlind (n.),
Idgran (s.), Europa, Asien, Nordafrika, ogsaa
vildtvoksende i Danmark. Ses oftest som store,
undertiden mægtige Buske af forskellig Form, som
meget brede, enstammede kegleformede eller som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
