Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stueplanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er hyppige Udluftninger af Stuen det bedste
Middel mod Luftens Forurening med Gas eller Os fra
Stedsebrændere. Den største Forskel mellem den
almindelige gartneriske Kultur og Stuekulturen
ligger i det langt ringere Maal af Lys, som bliver
S. til Del. Denne Mangel griber ind i hele
Kulturen, idet Plantens hele Livsvirksomhed
bestemmes af Lyset og formindskes med dette; derfor er
Planternes Trang til Varme, Fugtighed og
Ernæring langt mindre i Stuen end i et Gartneri, et
Forhold, som maa tages i Betragtning ved
Stuegartnerens Studium af de faglige Kulturanvisninger,
ligesom det vil være nødvendigt til S. at finde
Planter, hvis Krav til Lys er saa beskedent som
muligt. Mange Planter kan leve uden Sol, men
næsten alle skal staa saa lyst som muligt, og den
Palme eller Aspidistra, der anbringes midt i Stuen
eller endog i en mørk Krog, vil føre en ynkelig
Tilværelse. Det vil, i Modsætning til ved
Væksthuskulturen, kun sjældent være nødvendigt at
skygge for Solen, dog kan Planter, der er i fuld
Flor, enkelte Bregner og Planter, der lige er
komne fra Overvintringsrummet eller er
nyompottede, lide af stærkt Solskin. Det er ikke heldigt,
at stærk Sol skinner direkte paa Urtepotterne, da
dette kan skade Rødderne, men ellers kan
Planterne ikke let faa for megen Sol, og de
Angivelser om Skygge, der findes ved Kulturanvisningerne,
kan man i det væsentlige se bort fra i Stuen. I
nøjeste Sammenhæng med Mangelen paa Lys staar,
at de Temperaturer, der anvendes i
Væksthus, f. Eks. for tropiske og subtropiske Arter, ikke
lader sig anvende ved Stuekulturen. Varmegraden
i et Opholdsrum er i Reglen givet, og det eneste,
der i den Retning kan gøres for Planterne, er kun
at paase, at der ikke forekommer for hyppige og
stærke Fald eller Stigninger. En hel Del Planter
taaler overhovedet ikke Varmen i et Opholdsværelse,
men er dog udmærkede Stueplanter, naar de
anbringes i kølige Soveværelser eller andre Rum,
hvor Fyringen ikke er stærk og vedholdende hele
Vinteren. Mange Planter, for hvilke der i
Væksthus angives ret høj Temperatur, befinder sig i
Stuen bedst ved en langt lavere Varmegrad, ikke alene
paa Grund af de abnorme Lysforhold, men ogsaa
paa Grund af den store Forskel i Temperatur
Morgen og Aften, der endog i Reglen falder saa
uheldigt, at der er varmest, naar det er mørkt om
Aftenen. For mange Planters Vedkommende er det
saa uheldigt som vel muligt, at deres
Hvileperiode falder paa den Tid af Aaret, hvor
Fyringen gør det varmest i Stuen, og altsaa hidser
til Vækst, naar Planterne burde have Hvile. Det
nøje Kendskab til den ret forskellige Behandling
af Planterne i denne Periode og til, naar den
indtræffer, kan erhverves gennem Studium af den
gartneriske Kulturpraksis for hver enkelt Art, og
vil i Reglen kunne direkte efterlignes, hvis
Stuegartneren raader over et koldt, frostfrit Værelse
og over en tør Kælder, kun kan det som en
almindelig Regel anføres, at Væksten gerne bør begynde
betydelig senere i en Stue end i et Væksthus.
Naar f. Eks. Kentia Belmoreana, der hører hjemme
i det australske Arkipelags varmeste Egne, og
altsaa efter sin Natur kræver varm og meget
fugtig Luft, er en langt bedre S. end en Chamærops
humilis, der hører hjemme i Sydeuropa, og altsaa
ikke nær stiller saa store Krav til Varme og
Fugtighed, saa ligger det netop i, at denne sidste
Plantes Krav til Hvile er saa udpræget, at den absolut
ikke taaler Stuevarmen om Vinteren, medens den
nævnte Kentia ikke i samme Grad paavirkes af
15-18° C. Varme. At man under Planternes Hvile
mindsker Vandingen og ikke gøder, og kun
sjældent ompotter, er selvfølgeligt. Vandingen
er i en særlig Artikel i nærværende Leksikon
udførligt behandlet, og de Principper, hvorefter den
foretages, er de samme i Væksthus og Stue, kun
maa bemærkes, at da Planterne i en Stue af Hensyn
til Vindueskarmens Maling og lignende gerne staar
i Underskaale af Ler, maa man paase, at det
overflødige Vand, der i et Drivhus drypper ned paa
Gulvet, borthældes af Skaalene; kun ganske
enkelte Planter, som f. Eks. Cyperus,, taaler i
Længden at staa med Vand i Underskaalen. Planter,
der fordamper særlig meget Vand, som Spiræa
eller store Syrener, kan, for at spare den idelige
Vanding, nok taale en Tid at staa med Skaalen
vandfyldt, og man kan ogsaa, dersom det viser
sig vanskeligt at holde dem fugtige, sætte
saadanne Eksemplarer i en Spand med Vand en halv
Times Tid. Vandforbruget i en Stue vil, dennes
lave Fugtighedsgrad til Trods, altid for samme
Plante være mindre end i et Væksthus, grundet paa
den mindre intensive Vækst, derfor vil det være af
særlig Betydning ved Stuekultur at undgaa
Overvanding, og derfor er det nødvendigt, at Drænet
(se Art. Omplantning) er i Orden. Tilførselen af
Næring i Jorden og ved Hjælp af Gødning bør
gennemgaaende være langt ringere i Stue end
under almindelig Kultur, da Planternes Evne til at
optage Næring er langt ringere, og da Tilførsel,
som ikke kan absorberes, er skadelig. Med
Hensyn til Sammensætningen af Jorden, saa vil man
i de faglige Anvisninger finde et Utal af
Kombinationer af forskellige Jord- og Gødningsarter, som
Amatører næsten aldrig vil kunne skaffe sig.
Disse Blandinger, der er nødvendige, hvor
Plantekulturen skal drives til den yderste
Fuldkommenhed, er heldigvis ganske unødvendige for
Stuegartneren; naar denne kun har let Jord og svær
Jord (se Art. Jordbundsarter), vil han i Reglen
kunne hjælpe sig, og navnlig maa man erindre, at
Stueplanternes Trivsel i langt højere Grad er
afhængig af Jordens fysiske end af dens kemiske
Beskaffenhed. Yderligere kan Anvendelsen af en
lettere eller fastere Potning hjælpe til at gøre Jorden
mere egnet til Brug for vedkommende Plante.
Det kan være forbunden med Ulempe at anvende
naturlig Gødning i Stue, og derfor er man ofte
henvist til Kunstgødning. Da en Gennemlæsning
af Artiklen om dennes Sammensætning og
Anvendelse maaske vil være uden det rette Udbytte for
Stuegartneren, skal anføres en Blanding, der som
alsidig Gødning vil passe i de fleste Tilfælde: 3
Dele Chilisalpeter, 2 Dele 18 pCt. Superfosfat og
1 Del 37 pCt. Kaligødning. I de fleste Tilfælde
vil en strøgen Theskefuld af denne Blanding,
udrørt i 1 l Vand, være passende. Det overvejende
Antal »Blomstergødninger«, der findes i Handelen,
er rigtig gode, kun er de selvfølgelig dyre i
Forhold til deres Næringsværdi, men da der bruges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
