Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stikning - Stilk-Eg - Stilladset hos Frugttræer - Stinkflyn - Stipa - Stippethed - Stjernehyacinth - Stjerneløv - Stjerneskærm - Stokesia - Stokløbning - Stokrose - Stokroserust - Stolesyge hos Melon - Store Ræv - Storkenæb - Storknoldet Bægersvamp - Stormhat - Straaleplet - Strandkaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Høst tages op af Rammerne og udplantes paa
større Afstand paa en beskyttet Plads paa
Friland.
D. T. P.
Stilk-Eg se Quercus pedunculata.
Stilladset hos Frugttræer se Frugttræets
forskellige Organer.
Stinkflyn (s.) se Tæger.
Stipa (Gramineæ). S. pennata L., Fjergræs,
Europa, Orienten, fleraarigt, haardført Sirgræs,
anvendelig til Rabatter, Stenhøje og som fritstaaende
paa Plæne; 50-60 cm høj. Denne Græsart
udmærker sig ved de c. 35 cm lange, tynde, fjeragtige
»Haar«, der findes sammenvoksede med Frøet, og
som udvikler sig i Juni-Juli. De er
silkeglinsende, lette og svajer for den mindste Luftning,
hvorved Planten faar et meget graciøst Udseende;
som afplukkede og samlede i Bundter er de meget
pyntelige til Dekoration af Vaser o. l. og holdbare
i aarevis. Kultur: S. kan formeres ved
Deling af ældre Planter, men sikrere ved Frø, som
saas straks efter Modningen eller i Marts-Maj
paa Friland; de opkomne Planter prikles og
henplantes paa Blivestedet det paafølgende Foraar med
c. 30 cm Afstand. Spiringen foregaar i Reglen
langsomt, undertiden først Aaret efter Udsæden,
og man maa da lade Saastedet henligge
uforstyrret og uden at vande det. Trives kun godt i let,
sandet eller stenet Jord og fordrer fuld Sol.
L. F.
Stippethed (Raadpletter, Priksyge) hos
modnende eller modne Æbler viser sig som indfaldne,
brune Smaapletter, der kan ses paa hele Æblets
Overflade, men i størst Mængde henimod
Blomsterenden. Under disse Pletter er Frugtkødet brunt og
dødt; lignende brune Pletter ses ogsaa længere
inde i Frugten. S. kan ogsaa først vise sig, efter
at Frugten er bragt i Lagerrummene. S.
skæmmer Æblernes Udseende, giver en bitter Smag og
kan danne Udgangspunktet for Forraadnelse under
Opbevaringen. S. er ikke smitsom og skyldes ikke
Snylteres Angreb; den antages at skyldes
Svingninger i Frugtens Vandforsyning i Modningens
senere Stadier. S. har en skiftende og lunefuld
Optræden; den er hyppigere i nogle Aar end i andre,
kan findes paa enkelte Træer, Sorter eller
Lokaliteter uden hidtil paaviselig Anledning.
F. K. R.
Stjernehyacinth se Scilla.
Stjerneløv se Riccia.
Stjerneskærm se Astrantia.
Stokesia (Compositæ), Staude. S. cyanea
L’Hérit, Øst-Nordamerika, 30-40 cm.
Lancetformede Blade, store lyseblaa, cikorielignende
Blomster i Aug.-Septbr. S. c. alba, hvid, smukke
Rabat- og Stenhøjsstauder. Kultur: fordrer varm
solaaben Vokseplads og Vinterdækning; kan
formeres ved Deling og let ved Stikning i Juni-Juli
i kold Bænk.
C. V. L.
Stokløbning hos Rodfrugter viser sig ved, at
Planterne vokser op og bærer Blomster og Frø
allerede første Aar. S. skyldes i første Linie
medfødte Anlæg, men disse begunstiges af forskellige
Forhold, som f. Eks. tidlig Saaning, en
midlertidig Vækststandsning, foraarsaget af Frost eller
Tørke og efterfulgt af gunstige Voksevilkaar, for
rigelig Næring, for stor Afstand mellem Planterne
o. s. v. S. forebygges bedst gennem en omhyggelig
Frøavl, hvorved man tiltrækker Stammer, der ikke
har denne Tilbøjelighed.
F. K. R.
Stokrose se Althæa.
Stokroserust (Puccinia malvacearum) angriber
ikke blot Stokroser, men ogsaa andre Slægter af
Malvaceernes Familie (Malva, Malope o. fl.). S.
viser sig som smaa, gullige Pletter paa alle
Plantens grønne Dele, paa hvilke der fremkommer
graalige eller brunlige flade Vorter af et
Knappenaalshoveds Størrelse; S. kan brede sig meget hurtigt
i Sommerens Løb og mispryde de angrebne
Individer; ved særlig ondartede Angreb dør
Stokroserne før eller under Blomstringens Begyndelse.
Tiltrækning af modstandsdygtige Varieteter er
sikkert det eneste virksomme Middel mod S. Den
blev iagttaget i Europa for første Gang i 1869 og
har siden da bredt sig overalt, hvor Stokroser
dyrkes; Svampens Hjemstavn er Sydamerika.
F. K. R.
Stolesyge hos Melon se under
Slimskimmel.
Store Ræv, körsbärsfuksen (s.), (Vanessa
polychloros L.), er en større, sort- og rødbroget
Dagsommerfugl, nær beslægtet med den yderst
almindelige Nældens Takvinge. Larverne lever
kolonivis paa Løvtræer, ogsaa Frugttræer, og er let
kendelige paa, at Kroppen har talrige
opretstaaende, grenede Torne. Er stundom almindelige og gør
da en Del Skade; kan i Reglen let nedrystes og
indsamles. Sprøjtning med Arsenikmider.
A. T.
Storkenæb se Geranium.
Storknoldet Bægersvamp se Bægersvamp.
Stormhat se Aconitum.
Straaleplet se Rosens S.
Strandkaal, Crambe maritima L.
(Cruciferæ), Køkkenurt, vokser vildt paa Strandbredder
i Nordeuropa; den findes saaledes ogsaa paa
enkelte Steder ved de danske Kvster. Kultur:
Tiltrækningen sker bedst ved Rodstiklinger af en god
Stamme, tiltrukken ved, at man gennem adskillige
Generationer har valgt de kraftigste og lyseste
Planter med den mest oprette Vækst til Formering.
Tiltrækning ved Frøudsæd kan derimod ikke
tilraades, da den tager lang Tid, og Frøplanterne
ofte giver rødligt farvede Stængler; men
selvfølgelig kan der af Frøplanter i Tidernes Løb dannes
en god Stamme. Den følgende Kulturanvisning har
kun Tiltrækning ved Rodstiklinger for Øje.
Saadanne Stiklinger tages af de Rødder, som pudses
af Drivplanterne, naar de tages op af Jorden om
Efteraaret. De skal helst være 15-18 cm lange og
omtrent af Tykkelse som en Finger. De skæres
lige af foroven og skraat forneden, for at man
kan kende Forskel paa den øverste og den
nederste Ende, bindes i Bundter paa 25-30 Stkr. og
slaas ned i Sand i en Kælder, hvor de i Løbet af
Vinteren vil danne Kallus. Om Foraaret, saa
tidlig som muligt, udplantes de i kraftig, dybt
behandlet og fritbeliggende Jord med en Afstand af
50 cm mellem Rækkerne og 30 cm mellem
Planterne i Rækken. Stiklingen behandles med Omhu,
for at Kallusdannelsen ikke skal blive beskadiget,
og plantes med Pind saa dybt, at dens øverste
Ende kommer c. 2 cm under Jordoverfladen. Som
alt antydet hører Plantning af Strandkaal til
Køkkenhavens tidligste Arbejder; den maa finde Sted
sidst i Marts eller først i April, saa snart Jorden
er tjenlig dertil, da Planterne efter sildig
Plantning dels ofte tager Skade af Foraarstørken, dels
ogsaa har vanskeligt ved at opnaa tilstrækkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
