Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stikkelsbær - Stikkelsbærbladhveps
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. kan i Norge vanskelig dyrkes norden for
Polarcirkelen. De bedste Sorter for nordlige Egne
turde være: Early White, Golden Lion, Pale
Carpenter og Stockwell.
N—k.
Stikkelsbær i Storkultur. Inden
»Dræberen« begyndte at hærge, dyrkedes flere S. end nu,
og navnlig fandtes ret store Plantninger i
Nordsjælland; men de blev for en Del ryddede, da man fandt
det haabløst at kæmpe imod den. Efterhaanden som
man ser og lærer, at den kan holdes nede ved
Modmidler og passende Pleje, er Dyrkningen atter
tiltaget og bør sikkert yderligere øges, da
Forbruget stiger stærkt og Priserne dermed. S. egner
sig godt til Stordrift med Hestekraft til Hjælp. Er
ikke særlig kræsen med Jord, der dog hverken bør
være udpræget leret eller sandet, men sund og
næringsrig og navnlig med megen Kalk; ren for
Ukrudt, særlig Kvikgræs. Sortsvalget bør rette sig
efter Ydeevne, Modstandsdygtighed mod
»Dræberen« og efter Brugen af Bærrene, om de skal
plukkes tidligt som grønne, som halvmodne til Syltning,
Kompot o. l. eller som helt modne til
Torvehandel, Marmelade, Vin o. s. v., da de forskellige
Sorter egner sig ulige godt hertil. Som tidlige grønne
maa de være glatte og hurtig efter Blomstringen
kunne opnaa Salgsstørrelse, da de tidligst tjenlige
opnaar meget højere Pris, end hvis de kommer 2-3
Uger sildigere, hvilken Forskel der let kan være
paa Sorterne. Til halvmodne Kompotbær vælges
store glatte, om end tykhudede; til Torvehandel som
modne bør de være ret store, smukt farvede, søde
og velsmagende, samt tyndskallede. Til Marmelade,
Vin o. s. v. gælder det mere om stor samlet
Ydeevne end om, at de enkelte Bær er særlig store.
Plantningen kan yde godt Udbytte i 20-25 Aar
eller mere, naar den plejes godt; der bør gives
rigelig Forraadsgødning, omtrent som nævnt ved Ribs,
men med mere Kalk: 8-12,000 kg pr. ha, og
derefter Jordløsning til 40-45 cm’s Dybde; senere hvert
3.-4. Aar gives 4000 kg Gødningskalk, der
hjælper til at holde Buskene sunde, hvorimod man maa
være varsom med for megen Kvælstofgødning.
Regelmæssig Skiften med Gødningen synes at være
særlig heldig, f. Eks. i 1. Aar: 40,000 kg
Kogødning, i 2. Aar: 400 kg 37 pCt. Kaligødning, 800
kg Superfosfat og maaske 200 kg Svovlsur
Ammoniak (eller 300 kg Norgesalpater), og endelig i 3.
Aar: Kalken. Tilførsel af Kompost ind om
Buskene, Jorddækning med Staldgødning eller Tang om
dem øger Levedygtigheden i høj Grad. Har
Buskene med Aarene standset Væksten, kan en
Nedskæring helt til Jorden forynge dem godt; af de
talrigt frembrydende unge Skud fjernes saa mange,
at kun 5-6 af de kraftigste holdes tilbage.
Afstanden mellem Planterne bør være mindst 2 m
efter hver Led, hvorved medgaar 2500 Planter til
1 ha. Da der bl. a. til Bærrenes Udvikling bruges
store Mængder af Vand, bør Jorden holdes løs ved
flere Gange øverligt gaaende Radrensning og
Hakning. Udbyttet svinger meget stærkt efter
Sorterne og Bærrenes Udvikling ved Plukningen.
Almindelig er 4-5 kg grønne af hver Busk og 6-10
kg modne, eller henholdsvis c. 10-12,000 og
15-25,000 kg pr. ha. En Plukker kan paa 1 Dag
plukke 30-40 kg grønne og 70-90 kg modne Bær.
Lange Læderhandsker fremmer Arbejdet meget.
Ofte plukkes de grønne Bær af 2-3 Gange med 1-2
Ugers Mellemrum, saaledes at de største tages først;
ved denne Udtynding opnaas en Del større Vægt,
men Plukkearbejdet bliver større og lader sig
vanskelig udføre omhyggeligt nok paa Akkord, hvorfor
det andre Steder foretrækkes at plukke rent af én
Gang; efter denne tidlige Plukning faar Planterne
øget Kraft og god Tid til at danne rigeligt med
Blomsterknopper, saa næste Aars Høst kan ventes
større. Uomgængelig nødvendigt er det at holde
Buskene tilstrækkelig udtyndede, for at Lys og
Luft kan naa ind til Midten, ligesom ogsaa alle
Grene, der hænger nær ned til Jorden, maa
fjernes eller skæres noget ind. Det er et Spørgsmaal,
om det ikke vilde lønne sig, ogsaa i Stordrift, at
holde Planterne i Topform, med 1 Hovedgren
bundet op i Midten til en Stok, saaledes som det med
godt Udfald gøres flere Steder i Rhinegnene, eller
espalierede med Hovedgrenene opbundne til 3-4
Hegntraade paa Pæle i Rækkerne. Sygdommene
er da meget lettere at holde i Ave og Bærrene
udvikles særlig godt. Til Mellemkultur mellem
Frugttræer egner S. sig for saa vidt ganske godt,
som de ikke er nær saa graadige som Ribs og
Solbær; men kommer de til at staa i Skygge,
holdes de vanskeligt sunde.
H. G—m.
Oversigt over Sygdomme paa
Stikkelsbær.
| Svampeangreb. | |
| A. | Paa Blade, Bladstilke og unge Frugter ses gule og orangefarvede Fortykkelser, forsynede med talrige Fordybninger med rustgult Sporepulver Stikkelsbær-Skaalrust. |
| B. | Unge Bær og Skudspidser med et skinnende kridhvidt, melet Skimmellag, der senere bliver chokoladebrunt, tilsidst næsten sort og tørt ... Stikkelsbærdræber. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
