Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Staldgødning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
altsaa om at holde Gødningsmassen tæt, saa
Luiten ikke kan trænge ind i den. Gæringen vil da
blive meget svag, men dog stærk nok til at
fremkalde en heldig Omsætning, hvorved den friske
Halm efterhaanden faar en mørkere brunlig Farve.
Jo mere Halm, der er indblandet i Gødningen,
desto lettere vil Luften imidlertid trænge ind i
den, og indeholder Halmen saa desuden opsuget
Urin, kan Tabet blive meget betydeligt, idet
Urinens kvælstofholdige Stoffer meget let omdannes
til Luftarter, Ammoniak og undertiden frit
Kvælstof. Der bør derfor ikke indblandes mere frisk
Halm i Gødningen end nødvendigt af Hensyn til
Dyrenes Leje, og Urinen bør ikke opsamles i Halm,
men i en tæt Ajlekumme. Tab ved
Udvaskning opstaar, naar Vand, der har sivet gennem
Gødningen, faar Lov til enten at synke i Jorden
eller løbe sin Vej. Værdistofferne i Gødningen er
nemlig for en stor Del opløselige i Vand. Ved
Undersøgelse af den friske, faste Gødning af
ovennævnte 4 Hold Køer fandt man, at 1/3 af det
tilstedeværende Kvælstof, 2/3 af Fosforsyren og saa
godt som alt Kaliet var opløseligt i Vand, og det
vil sige, at omtrent Halvdelen af den friske, faste
Gødnings Værdi kunde opløses og bortføres, naar
der kom Vand nok. Ved Gæringen vil
Værdistofferne i Gødningen endda blive endnu mere
opløselige. Staldgulv og Møddingbund maa følgelig
være vandtætte. For Kostaldgulvets
Vedkommende drejer det sig dog særlig om Skovlgangen (el.
Grebningen), der desuden maa have en saadan
Form, at Urinen ikke bliver staaende i Stalden,
men straks ledes ud i Ajlekummen. Urinens
kvælstofholdige Stoffer omsættes nemlig meget
hurtig til Ammoniak, der let fordamper fra
Staldgulvet og saaledes medfører baade Gødningstab
og daarlig Staldluft. Møddingstedet maa
anlægges saaledes, at overflødigt Vand saa vidt
muligt holdes borte fra Møddingen, og at det
Vand, Møgsaften, der har sivet gennem
Gødningen, ikke tabes. Tagvand og andet Udenomsvand
bør altsaa ledes udenom, og for at der ikke skal
falde mere Regn paa Møddingen end uundgaaeligt,
bør Møddingpladsen ikke være større end
nødvendigt, omtr. 10 Kv.-Alen (4 m2) pr. Ko. Bedst
var det, om der var Tag over Møddingen,
Møddinghus. Møddingen bør, saa vidt Kørselen
tillader, omgives af tætte Mure, og Bunden bør have
rigeligt Fald hen imod en Slamkiste, hvorfra den
tidsivede Møgsaft kan løbe eller pumpes over i
Ajlekummen. Gødningens Tab ved Fordampning
søges hindret ved at udelukke Luften saa godt
som muligt, og dette opnaas bedst, naar der kun
bruges lidt Halmstrøelse, helst skaaret i lang
Hakkelse, og naar man daglig lægger de
forskellige Husdyrs Gødning i tynde, jævne Lag over
hverandre paa Møddingen, helst med Kogødningen
øverst, og træder det hele godt sammen. Er
Gødningen for tør, vil den ikke falde sammen, og
den bør da vandes med rent Vand, ikke med Ajle,
men naar der fodres som sædvanlig med
Kraftfoder og mange Roer, er dette dog sjælden
nødvendigt. Ifølge Opbevaringsforsøg paa Askov
Forsøgsstation vil Gødning, opbevaret i Møddinghus
paa omtalte Maade i 5-6 Maaneder; kun tabe
omtrent 4 pCt. af sit Kvælstof, hvorimod daarlig
opbevaret S., med megen urinfyldt Halmstrøelser
ifølge tyske Forsøg (alene ved Fordampning) kan
tabe 30-40, ja undertiden endog 50 pCt. i samme
Tid.
Ogsaa under S.s Anvendelse og efter at den
er kommen i Jorden, kan den lide Tab, og det
ad de samme Veje som i Møddingen. Tab ved
Fordampning af Ammoniak begynder straks ved
Udførselen, og det er desto større, jo mere
Gødningen er gæret, jo mere tørrende og varmt Vejret
er, og jo længere det varer, inden Gødningen
bliver indblandet i Jorden. Efter at Gødningen er
udført, bør den i Almindelighed straks spredes
fint og dernæst nedfældes saaledes, at den saa
godt som muligt indblandes i Jorden, sædvanlig
dog ikke dybere end 16-18 cm. I den kolde og
fugtige Aarstid vil Gødningen vel ikke tabe videre
ved i nogen Tid at ligge spredt ovenpaa
nogenlunde flad, ikke hældende Jord; mange mener
endog at have set deres Fordel derved fremfor
straks at nedfælde Gødningen. Men i den varme
og tørrende Aarstid bør Gødningen i hvert Fald
nedfældes saa snart som muligt. Værre end at
lade den ligge spredt er det dog at lade den ligge
i smaa løse Bunker, da den her kan fortsætte
Gæringen og saaledes lide et stort Fordampningstab,
og Jorden gødes uens, idet Regnvandet fører de
lettest opløselige Stoffer fra Bunkerne ned i den
underliggende Jord. Det er navnlig de
kvælstofholdige Stoffer, der er
udsat for Tab, og det ikke blot ved
Fordampning, men ogsaa ved Udvaskning. Paa nogenlunde
lerede, muldede og merglede Jorder kan
Fosforsyren og Kaliet nemlig fastholdes eller
absorberes paa en saadan Maade, at disse Stoffer ikke
i væsentlig Grad kan udvaskes, men dog opløses
lidt efter lidt, særlig af det kulsyreholdige
Jordvand og den sure Vædske, der adskilles fra
Planterødderne, saaledes at Planterne paa denne Maade
kan optage den absorberede Næring. Kvælstoffet i
Staldgødning er for en Del til Stede som
Ammoniak, og dette Stof kan ligesom Fosforsyre og
Kali tilbageholdes af nogenlunde god Jord. De
andre kvælstofholdige Stoffer i S. er foreløbig
heller ikke særlig udsatte for Udvaskning, og de
omdannes ved Bakterievirksomhed efterhaanden til
Ammoniak. Denne omdannes endelig ved Hjælp
af Salpeterbakterier til Salpetersyre, og det er
denne, der i Form af Salpeter (Salpetersyre i
Forbindelse med Kalk eller en anden Base) er
Planternes egentlige Kvælstofnæring, men det er ogsaa
denne, der er særlig udsat for Udvaskning, hvis
der ikke er Planter til at optage den,
efterhaanden som den dannes. Den kan nemlig slet ikke
bindes eller absorberes af Jorden.
Salpeterbakterierne arbejder imidlertid kun, naar Jordvarmen
er over 5 ° C., og da desto stærkere, jo højere
Varmegraden er (indtil 37 ° C.);
Salpeterdannelsen foregaar altsaa kun paa de Aarstider, da de
voksende Planter under naturlige Forhold kan
bruge Salpeteret efterhaanden som det dannes.
Anderledes naar Mennesket gør Indgreb i
Plantelivet. Udfører man Gødning paa Helbrak om
Foraaret eller Forsommeren, vil der af Gødningens
kvælstofholdige Stoffer dannes mere Salpetersyre,
end Vintersæden kan bruge om Efteraaret, og hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
