Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sportspladser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig anlægning eller pasning udover, at Græsset
holdes nede, enten ved Slaaning eller ved at
lade f. Eks. Faar afgræsse den. Tennisbanen
maa gives en særlig omhyggelig Behandling, da
Tennisspillet nu dyrkes til stor Fuldkommenhed
og de fleste Spillere er meget fordringsfulde med
Hensyn til Spillepladsens Kvalitet. Vort Klima
er saaledes beskaffent, at Græsdække til
Tennisbaner i Reglen ikke er at anbefale, da der ligger
Dug til langt op ad Formiddagen. Her skal
derfor kun omtales Anlæg af Grusbaner. Terrainet
reguleres vandret og afdrænes om fornødent; alle
fleraarige Ukrudtsrødder afpilles omhyggeligt. Er
Jorden særlig uren, kan den præpareres med
Myremalm, som faas paa Gasværkerne, eller med
et andet ukrudtsdræbende Middel. Man kommer
nu til den vigtigste Del af Arbejdet, nemlig
Anbringelsen af Makadamiseringslaget. En god
Tennisbane maa ikke være »død«, d. v. s., den skal
være ligesom fjedrende og dog saa fast, at
Spillerne ikke glider eller træder Banen op, som
Følge af de hurtige Bevægelser under Spillet. Det
bedste Materiale er smaa Kul- eller
Koksslagger; er Slaggerne for store, maa de stødes itu.
Slaggerne paalæges i et Lag af 10-15 cm efter
Jordbundens Beskaffenhed; derefter tromles med
en Tomandstromle, ikke altfor haardt og fast, og
saa paaføres Gruslaget. Det er kun faa
Grusgrave, der kan fremskaffe den
rigtige »Boldbanegrus«; det bedste Grus
faas fra Roskilde og Hedehusene, men
dog findes der ogsaa andre Steder
anvendeligt Materiale; man kan ogsaa
selv blande Ler og skarpt Grus, men
det maa da blandes meget
omhyggeligt. Gruset maa ikke være for leret,
da Banen derved let bliver for haard
og vanskelig optager Regnvandet,
ligesom den bliver for fedtet efter Regn,
det maa heller ikke være for løst, da
Banen saa lettere trædes op; Lergruset
udbredes tyndt over Slaggerne og
vandes ned. Man bliver ved med at
nedvande Grus, til Slaggerne er mættede
og derefter tromles kraftigt.
Gruslaget over Slaggerne skal være saa tyndt, som
muligt. Den sidste Afretning gives ved at
stryge Banen over med en c. 2 m lang Lægte,
som fastgøres paa Rivehovedet. Naar Banen
er færdig, foretages Opstregningen af selve
Spillelinierne. Man udmaaler først Linierne og
nedsætter et Søm i hver Ende, derefter afslaas
Linierne med en Kridtsnor; langs den derved
fremkomne Streg lægges to lange Brædder eller
Lægter med 4-5 cm Mellemrum, heri stryges med
en Pensel Kalk, som er passende fortyndet; er
Banen tør, maa man forinden Kalkningen
overbruse den langs Stregerne. Inddelingen kan
ogsaa foretages med smalle Trælister, men dette kan
ikke anbefales, da de meget let hæver sig og er
vanskelige at holde paa Plads; desuden er
Bekostningen mange Gange dyrere end med Kalk,
og endelig er det langt lettere at vedligeholde
og reparere Banen, naar man undlader at bruge
Trælister. Tennisbanens Længderetning bør være
i Nord og Syd. Spilleliniernes Maal er følgende:
de to længste Grænselinier, de »ydre Sidelinier«
er 24 m, de korteste, »Grundlinierne« er 11 m.
Pladsen er delt paa tværs over Midten ved
Nettet, der er ophængt paa Stiverne, der nedsættes
samtidig med Banens Anlægning. Stiverne, der
kan være af U-Jern, forsynet med Netstrammer,
staar omtrent 1 m udenfor Midten af hver af de
ydre Sidelinier; parallelt med, og 1,40 m
indenfor hver af disse, afsættes de »indre Sidelinier«,
disse er igen forbundet med to Linier
»Opgivningsgrænserne«, parallelle med, og i en Afstand
af 6,40 m fra Nettet, en paa hver Side. Endelig
er Opgivningsgrænsernes Midtpunkter forbundet
ved en Linie »Midterlinien«, hvorved Pladsen
deles mellem Opgivningsgrænserne og de indre
Sidelinier i fire Felter »Midterfelterne«. Stiverne
til Nettet skal anbringes saaledes, at det kan
hænge c. 90 cm højt paa Midten og 1,10 m ved
Stiverne. Udenom Spillepladsen skal strække sig
et Bælte, lige saa jævnt og fast som selve
Banen; dette Bælte maa være 6 m bredt bag
Grundlinierne og 3 m langs Sidelinierne. Dette Bælte
kan dog, hvor Pladshensyn gør det nødvendigt,
indskrænkes med indtil 1 m langs med Siderne og
indtil 2 m for Enderne. Tennisbanens normale
Størrelse er saaledes 36 X 17 m. Indhegningen af
Tennisbanen spiller en ikke uvæsentlig Rolle. Det
solideste og smukkeste Hegn er Maskinfletværk
ophængt paa V-Jernssøjler. Hegnet maa være c.
3 m højt, for uøvede Spillere noget højere for
Enderne og man kan paa en Strækning af c. 10
m paa Midten af hver Side udelade Fletværket,
men dog lade den øverste Traad løbe igennem;
 |
| Tennisbane, uden Yderfelter. |
|
| Tennisbane set i Perspektiv. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
