Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solanum - Solbrand (i Væksthuse) - Solbrand (Barkslag) - Solbær - Solbærmiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Angreb af Spind; i en varm Sommer kan Vinduerne
aftages. Vanding maa ske med Forsigtighed.
Jordblanding: Græstørvjord, Bladjord, gl.
Gødning og Sand.
P. F.
Solbrand (i Væksthuse). Herved forstaas den
skadelige Virkning, de direkte Solstraaler kan
have paa Planter i Væksthuse, idet Solstraalerne
koncentrerer sig ved at brydes i Vanddraaber paa
Bladene eller paa Ruderne, eller i de Blærer, der
ofte findes i de sidste. Der opstaar herved
Brandpletter paa Bladene, og hvis de skyldes de
omtalte Forhold i Ruderne, bliver Brandpletterne til
Striber tværs over Bladene paa Grund af Solens
Flytning under Paavirkningen.
F. K. R.
Solbrand (Barkslag) fremkommer paa Barken af
Træer med tynd Bark, naar de beskinnes stærkt
af Solen paa en enkelt Side. S. viser sig ved, at
Barken dør paa større eller mindre Partier samt
sprækker paa langs og tværs, hvorefter den falder
af. S. kan give Anledning til farlige
Svampeangreb og er i det hele svækkende for de
paagældende Træer. S. skyldes antagelig Frostskade i
Slutningen af Vinteren, idet der ved det stærke
Lys og Varme om Dagen fremkaldes et livligt
Stofskifte i Barkens Væv, som gør den meget følsom
for Frost om Natten. S. kan forebygges ved
Kalkning af Stammer og Grene eller ved Ombinding
med Papir. Halm o. lign. Saarene renses og
desinficeres.
F. K. R.
Solbær, Ribes nigrum L. (Ribesiaceæ),
Udbredelse omtrent som Ribs. Kultur: Dyrkes i
Buskform og formeres hertil som Ribs;
almindelige, enaarige Stiklinger giver i Reglen tjenlige
Planter et Aar tidligere end Ribs. Solbær kræver
en noget mere solrig Vokseplads, end der er
nødvendig for Ribs. Jord, Fugtighedsforhold og
Gødning som omtalt for Ribs; dog trives den bedre
end denne i svær Jord. Plantes om Efteraaret af
Hensyn til Knoppernes meget tidlige Brydning.
Beskæringen bestaar i om Vinteren at skære de
ældste Grene stærkt tilbage; helt ned til Grunden
skæres de kun, for saa vidt der findes Rodskud
til Afløsning.
J. J.
Sorter: Black Naples, Aug.; store Bær af
mild Smag, der er udmærkede til Syltning og
Likør. Bærrene sidder godt fast; meget frugtbar.
Lee’s Prolific, Aug.; store Bær i lange
Klaser, der sidder godt fast; meget frugtbar.
Ogden’s Drue, Aug.; store Bær af fortrinlig
Kvalitet; meget frugtbar. Alle 3 Sorter er af kraftig
Vækst, den sidste ogsaa paa mindre god Jord.
Sehwarze Traube har lange velfyldte
Klaser med store smukke Frugter og er meget
frugtbar.
Ø. C.
S. bliver i Norge vanskelig moden nordenfor
Helgeland, og selv paa Helgeland bør Modningen
søges fremmet ved, at man plukker af Buskene de
Blade, som skygger for Bærrene.
N—k.
Solbær i Storkultur. Det om Ribs
nævnte gælder for en stor Del ogsaa her; men det er
en almindelig Mening, at Dyrkningen af S.
lønner sig mindre godt, hvilket maaske ogsaa var
rigtigt tidligere, da man kun havde de ældre, lidet
yderige Sorter, hvis Bær tilmed var smaa og
modnede uens, idet de to sidestillede »Grundbær«
og det øverste i selve Klasen modnede flere Dage
før de andre, saa Plukningen derved blev meget
dyrere, ved at den maatte ske af 2-3 Gange. Til
Formering maa ikke bruges Skud, som er
angrebne af Solbærmider, og kun midefri
Buske tør plantes. En Del S. er tidligere med Held
udførte til England, hvis Konservesfabriker bruger
store Mængder, og Forbruget her hjemme vil
ventelig ogsaa yderligere tiltage. De nyere
rigtbærende og storfrugtede Sorter lønner sig langt
bedre, og sikkert fuldt saa godt som Ribs. S.
ynder en noget mere muldrig, lav og fugtig Jord
i god Gødningskraft. Foruden Forskudsgødning
før Plantningen, omtrent lige saa stor som nævnt
ved Hindbær (se under Landbrugsmæssigt
Havebrug II, Side 75), opgives fra Tyskland som
lønnende, pr. ha: 60-80,000 kg Kogødning, 500 kg
37 pCt. Kaligødning, 500 kg Superfosfat, og
150-200 kg svovlsur Ammoniak. Her hjemme haves
Erfaring for, at Latrin i det tidlige Foraar
bringer et stort Udbytte af ensartet modne og store
Bær. Afstandene bør være mindst 2 X 2,5 m og
hellere 2,5 X 2,5 m = 1600 Planter pr. ha. Ved
Udtynding af Buskene bør de ældre Grene ikke
— saaledes som hos Ribs, der gerne giver rigeligt
med Skud nær Jorden — skæres nær ned til
Grunden, men 35-50 cm højere oppe, hvorfra de nye
Skud i Reglen bryder frem. Selv af de nyere
Sorter naas sjældent saa stort Vægtudbytte som
af Ribs, medens kun 1-2 kg pr. Busk af de gamle
Sorter var ret almindelig; paa Akkord plukkes
sjældent mere end 40-50 kg pr. Dag; men da
Salgsprisen er væsentlig højere, bliver Dyrkningen
mindst lige saa fordelagtig. S. lykkes godt i lidt
Skygge mellem Frugttræer, men er graadige, om
end ikke slet saa slemme som Ribs, saa de maa
staa med god Afstand derfra og helst plantes i
Stykker alene.
H. G—m.
| Oversigt over Sygdomme paa Solbær. | ||
| Svampeangreb. | ||
| A. | Ældre Buske svækkes i Væksten; lige over Jorden ses talrige fra Grenene frembrydende, brune, tørre træagtige Svampelegemer ... Ribs-Poresvamp. | |
| B. | Sygdomme paa Bladene: | |
| a. | Talrige, brune, kantede eller runde, tørre, ikke afsmittende Smaapletter Ribs-Skivesvamp. | |
| b. | Gule eller orangefarvede, afsmittende Rustprikker, senere efterfulgt af en blegbrun Filt paa Bladundersiden Filtrust | |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
