Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skygning - Skyrækker - Skælrod - Skærmlilie - Skærmplantemøl - Skævblad - Skønhedsøre - Sköldbaggar - Sköldlöss - Slaaen - Slangegran - Slangehoved - Slangekaktus - Slangemelon - Slangeradis - Slangerod - Slangeurt - Slemning - Slimdannende Bakterier - Slimskimmel - Slyngplanter - Slyngroser - Slørblomst - Smilax
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foraarsage Skade. Paa Friland skygges nylig priklede
og plantede Urter sædvanlig ved Grene, helst
Grangrene, Espaliertræer skygges om Foraaret med
Grene, Maatter eller Rouleauer for ikke at blomstre
for tidligt. Ved Kulturer under Glas anvendes S.
i Foraars- og Sommertiden særlig paa den
midterste Halvdel af Dagen. Nylig priklede og
omplantede Planter samt nylig stukne Stiklinger
kræver sædvanlig stærkere Skygge end andre Planter.
Blomstrende Planter skygges ofte for længere at
bevare Blomsterne. Angaaende S. af Frøpotter og
Frøbede se Saaning. Som Skyggemateriale benyttes
Rouleauer eller Rammer med Lærred af forskellig
Tæthed, Skyggerammer med Trælister, smalle
Bræder, Rørmaatter, Maatter af Kokosfletning og
dernæst Rammer med olieret Papir, der særlig passer
for Drivbede. Endvidere tilvejebringes permanent
S., der dog ikke er at anbefale, ved Overskygning
eller Oversprøjtning med i Vand og noget Mælk
udrørt Grønjord, Ultramarin eller Kridt, der om
Efteraaret atter afvaskes. Endelig har man ogsaa
i den nyere Tid anvendt Pergamentpapir til
permanent Skygning af Væksthuse i flere større
Gartnerier. Pergamentpapiret, der efterhaanden trækker
sig 15-20 pCt. sammen, fæstes paa Vinduernes
indvendige Side og hindrer derved tillige Dryp fra
Glasfladen.
G. B.
Skyrækker se Ailantus.
Skælrod se Orobanche.
Skærmlilie se Agapanthus.
Skærmplantemøl, palsternackmalen (s.)
(Depressaria heracleana D. G.) er en lille Sommerfugl, hvis
Larve (grøn med sort Hoved og talrige sorte
Vorter paa Kroppen) ofte forekommer i Mængde i
Blomsterskærme af Pastinak og andre
Skærmplanter. Naar den optræder talrigt, kan den være til
stor Skade for Frøavlen. Kan bekæmpes ved
Sprøjtning med Arsenikgifte.
A. T.
Skævblad se Begonia.
Skønhedsøre (n.) se Calliopsis.
Sköldbaggar (s.) se Skjoldbiller.
Sköldlöss (s.) se Skjoldlus.
Slaaen se Prunus spinosa.
Slangegran se Picea excelsa
Cranstonii.
Slangehoved se Echium.
Slangekaktus se Cereus.
Slangemelon se Cucumis flexuosus.
Slangeradis, Raphanus caudatus L. (Cruciferæ),
Køkkenurt fra Japan med indtil 60 cm lange
Skulper, der smager og spises som Radiser. Kan
dyrkes her paa beskyttet Sted i kraftig Jord, med 60
cm Afstand og Opbinding. Tiltrækkes i Potte og
udplantes i Maj, men den dyrkes kun meget
sjældent, da Produktet ikke yndes her til Lands
N. H.
Slangerod se Aristolochia.
Slangeurt se Polygonum Bistorta.
Slemning af Plantens Rødder foretages for at
hindre disse i at udtørre ved Omplantningen og er
navnlig nødvendig ved Forsendelse af Planter i
Foraarstiden. Man udrører Vand, Ler og
Kogødning, indtil det bliver en tyktflydende Vælling, og
i denne neddyppes derefter Plantens Rødder. Det
Lag af Blandingen, der kommer til at hænge paa
Rødderne, hindrer deres Udtørring.
L. H.
Slimdannende Bakterier se Sygdomme paa
Konserves.
Slimskimmel (Fusarium) omfatter en Række
Arter, der ved de senere Aars Undersøgelser har
vist sig at spille en meget betydelig Rolle som
farlige Snyltere. De Sygdomsfænomener, der
fremkaldes af S., kan være meget forskellige; hos
Naaletræer kan Kimplanter i Planteskoler
dø og falde om, som ved Angreb af »Sorte Ben«;
hos Ærter og Meloner kan Væksten standse
ved Blomstringstidens Begyndelse, hvorefter
Planten dør uden at bære Frugt eller efter kun at
have udviklet faa og smaa Frugter (»Svindsot«,
St. Hanssyge hos Ærter, »Stolesyge« hos Meloner);
hos Nelliker kan Væksten standse paa et
tidligt Tidspunkt eller de blomsterbærende Skud kan
angribes og Blomsterne blive misdannede; hos
Kartofler kan der fremkomme Symptomer,
der kan minde om Stængelbakteriosen (s. d.),
samt Angreb paa Knoldene (en Form af »tør«
Forraadnelse), der kan følges af mangelfuld eller
udeblivende Spiring. Endvidere er den saakaldte
Sneskimmel (s. d.) en Form af S.
Sandsynligvis hjemsøges hver af de nævnte Plantearter af
sin Art af S., saaledes at Smitteoverførelse fra
den ene til den anden er udelukket.
Smitteoverførelsen finder Sted gennem Stiklinger og
Læggekartofler, Staldgødning og Kompost, samt Jord,
hvor der for hyppigt har været dyrket de nævnte
Plantearter. S. angriber især Karstrengene og
tilstopper Karrene, hvorved Plantens Vandforsyning
lider. S. bryder frem paa de syge Plantedeles
Overflade som kridhvide eller lyserøde
Skimmelpuder, især naar de angrebne Væv anbringes i
fugtig Luft; S. findes især i de underjordiske
Organer og Stængelens nederste Del, men kan ogsaa
herfra brede sig op efter. S. bekæmpes 1) ved
en passende Vekseldrift, 2) ved Anvendelse af
Stiklinger eller Læggekartofler fra absolut sunde
Moderplanter, 3) ved at bruge ny Jord i
Drivbænke og Drivhuse, eller hvis gammel Jord
benyttes, da at desinficere denne med Formalin
eller ved Ophedning, 4) ved Anvendelse af smittefri
Staldgødning eller Kompost, 5) ved (hos Meloner)
at holde Rodhalsen saa tør som muligt, 6) ved
Dyrkning af modstandsdygtige Varieteter. For
det sidste Punkts Vedkommende vides det f. Eks.,
at Nellikevarieteterne Triumph og Miss Thomas
Lawson angribes særlig stærkt; dog er vor Viden
her endnu for begrænset. Sprøjtning med
Bordeauxvædske o. l. mod S. er ganske uden
Virkning.
F. K. R.
Slyngplanter se Udvalg af
Slyngplanter.
Slyngroser se Rosa.
Slørblomst se Gypsophila paniculata.
Smilax (Convallariaceæ), Klatreplante for
Koldhus. En stor Slægt, der i økonomisk Henseende
spiller en vigtig Rolle, Rødderne af mange Arter
leverer det bekendte Sarsaparilla, andre Arters
Rodstok spises i Kina. De klatrende Stængler er
ofte besatte med Torne, og de ofte hjertedannede
Blade er paa Stilkene forsynede med to
Slyngtraade (de omdannede Bladskeder). Smaa, hvide
Blomster i skærmagtige Stande og røde Bær. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
