Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salvie - Salvinia - Sambucus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Køkkenurt, hvorimod Bladene bruges i
Medicinen. En Form med brogede Blade se Salvia o.
tricolor. S. formeres ved Deling eller Stiklinger
og fordrer god Jord.
J. J. H.
Salvinia (Salviniaceæ). Smaa, svømmende
Vandbregner. S. auriculata Anbl., Trop.
Amerika, med kredsrundt-ovale, haarede Blade, er
fleraarig. S. natans All., Varmt tempereret Zone
i den gamle Verden, har ovale, haarede Blade, den
er enaarig. Kultur: S. auriculata holdes i
Varmtvands-Akvariet hele Aaret, om Sommeren
svømmende, om Vinteren paa Dynd eller lavt
Vand. S. natans kan dyrkes paa Friland, i
Koldhus eller Varmhus, den overvintres i en Skaal
med Jord og Vand, hvor Sporerne vil synke til
Bunds og spire følgende Foraar.
A. L.
Sambucus (Caprifoliaceæ), Hyld. Haardføre
Buske, sjældnere fleraarige Urter. S.
canadensis L., Nordamerika. En høj,
hurtigvoksende Busk, der ligner S. nigra, men ikke
danner Stamme, fordi dens Grene er kortvarige og
ofte delvis dør om Vinteren. Dens hvide Blomster
sidder i store, flade Skærme; den blomstrer i
Juli-Aug. S. c. maxima (S. pubens maxima) har
sine Blomster i mægtige flade Skærme i
Juli-Aug. S. coerulea Raf., Nordamerika. En høj
Busk, der ligner S. nigra, med hvide Blomster i
store, flade Skærme i Juli. Bærrene er sorte,
stærkt hvidduggede. S. nigra L., Almindelig
Hyld, Europa, Asien, Danmark. En velkendt høj
Busk eller et lille Træ, hvis hvide Blomster, der
sidder i store Skærme, fremkommer i Juni-Juli.
Af dens Varieteter kan fremhæves: S. n. flore
pleno med fyldte Blomster. S. n. fol.
argenteo-marginatis med hvidrandede Blade. S.
n. fol. argenteo-variegatis, lavere af
Vækst med hvidbrogede Blade. S. n. fol.
aureis (S. n. fol. luteis) med stærkt gule Blade.
S. n. fol. aureo-variegatis med
gulbrogede Blade. S. n. fructu luteo med gule
og S. n. fr. viridi med grønne Frugter. S. n.
laciniata, Persillehyld med dobbelt snitdelte
Blade. S. n. linearis med Bladenes Smaablade
uregelmæssigt formede, smalle, langt og
traadformet tilspidsede, undertiden helt traadformede. S. n.
pulverulenta med Bladene ligesom bestøvede med
hvidt. S. n. pyramidalis, en mellemhøj
Busk med slank søjleformet Vækst og smaa
kortstilkede, monstrøse krusede, mørkegrønne Blade.
S. racemosa L., Druehyld, Europa, Asien,
Nordamerika. En velkendt, høj Busk med
smukke, store, finnede Blade og i Maj lysegrønne
Blomster i korte, tætte, ægformede Toppe. Især
værdifuld paa Grund af dens skinnende skarlagenrøde
Bær. Varieteten S. r. plumosa har dybt
indskaaret, dobbelt snitdelt Løv. S. r.
serratifolia har Bladenes Smaablade meget smukt og
regelmæssigt dybt fligede. S. Ebulus L.,
Sommer-Hyld, Europa, Danmark. Er en høj,
kraftigvoksende, fleraarig Urt med meget store, finnede
Blade og rødlighvide Blomster i store Skærme i
Juli og Aug.
A. B.
Anvendelse: Af vore hjemlige Buske er
S. nigra en af de nyttigste og af de nævnte Arter
den betydeligste for os. Den er meget haardfør,
har fyldig, i Ungdommen rask Vækst, taaler
Skygge, trives saa godt som paa enhver Jord, og
finder derfor udstrakt Anvendelse til Plantning
paa kolde Hegn, i Læbælter, til Mellemplantning,
Fyld og Underplantning. Den har haardt og
nyttigt Ved; den er smuk ved sin Rigdom af
Blomster, og disse blev i alt Fald tidligere benyttede
til Te mod Forkølelsestilfælde. Dens Bær leverer
en fortrinlig Saft til Vin og Suppe (se Hyldebær).
Varieteterne laciniata, fl. pl., fol. arg. marg., fol.
aur. var. og fol. aur. leverer et yppigt og smukt
Busketmateriale, de tre sidstnævnte ogsaa for
brogetbladede Grupper, men fol. aur., i Modsætning
til de andre, kun paa solvarm Plads; Varieteten
linearis har mindre Vækst, Variet. fol. arg. var.
har svag Vækst, men er i god Udvikling en af
de allersmukkeste, hvidbrogede Buske, naar den
staar paa lun Plads i Halvskygge. Variet.
pyramidalis bør staa frit, en eller tre samlede, eller
have Omgivelser, som fremhæver dens barokke
Form. Arterne canadensis, coerulea, racemosa og
dennes Varieteter kan benyttes som de
stærktvoksende Varieteter af S. nigra, S. racemosa er
derhos fortrinlig i Grupper med Sirfrugter, og dens
Varieteter er smukke Solitærplanter, naar de
gives rigelig Næring og holdes i Form og frodig
Vækst ved aarlig Beskæring. Stauden S. Ebulus
bliver let Ukrudt og maa rettest staa i Bed, hvor
den kan begrænses, og hvor dens heliotroplignende
Duft kan bemærkes. S. Canadensis maxima bør
rettest ses under Totalvirkning af dens mægtige
Blomsterskærme, hvilket bedst opnaas, naar den
sammenplantes i Gruppe eller i Bed.
Tilsyneladende kræver den dybt bearbejdet, næringsrig
Jord. Kultur: S. formeres for Arternes
Vedkommende ved Frø, og saas enten om Efteraaret
eller indslaas i fugtigt Sand om Vinteren og saas
om Foraaret. Det saas tyndt paa Bedene, da
Planterne kræver megen Plads, ikke alene paa Grund
af deres store Blade, men ogsaa fordi de, ved at
staa frit, bedre modner deres Skud i Toppen og
bliver mere modstandsdygtige imod Vinteren.
Planter af S. nigra, som staar i tilbørlig Afstand paa
Frøbed, kan uden Omplantning udplantes paa
Blivestedet i 2-3 Aars Alder. Til Omplantning
optages de derimod som enaarige, enten sent paa
Efteraaret, efter at de har kastet Bladene, eller
tidlig om Foraaret, studses paa Roden, eventuelt
ogsaa paa Toppen, og plantes i dybtgravet,
velgødet Jord i Rækker med 65 cm Afstand, hvorfra
de efter 1-2 Aars Forløb er passende til
Udplantning. Ved Tiltrækning af større og fyldigere
Buske maa de plantes i større Afstand, eller
hveranden Række borttages efter 1-2 Aars Forløb,
og de tilbageblivende nedskæres. Alle de
stærktvoksende formeres i øvrigt let ved Stiklinger af
fast toaarigt Træ, som stikkes i Rækker med
Afstand som nævnt for Frøplanter, nedskæres det
følgende Foraar over 2-3 Par Knopper og vil
næste Aar være bedst tjenlige til Udplantning, men
taaler i øvrigt Plantning i betydelig Størrelse,
navnlig naar Grenene samtidig indskæres. S. n.
fol. aur. og S. n. linearis stikkes rettest paa Bede,
og plantes først i Rækker efter to Aars Vækst
og Studsning paa Rod og Top. S. n. fol. arg. var.
formeres bedst ved Stikning af grønt Træ under
Glas, og overvintres et Aar frostfrit. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
