Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nordligste Nordamerika og Sibirien, er ganske lave
Dværgbuske, hvoraf nogle kan finde Anvendelse som
interessante og let dyrkelige Stenhøjsplanter. Dette
gælder særlig S. herbacea L., en kun nogle
faa cm høj Dværgbusk. S. reticulata L.,
nedliggende Dværgbusk med bredt ovale, stærkt
aarede Blade. S. retusa L. og S. serpyllifolia
Scop., en henad Jorden liggende, ganske lille Busk
med meget smaa, timianlignende Blade.
A. B.
Anvendelse: Fraregnet Miniaturformerne
af Salix, som nærmest har hjemme i Samlinger,
men vel kan interessere ved deres Lidenhed, og af
den Grund finde Anvendelse paa fast afgrænset
Plads imellem Sten, har de forskellige Arter og
Afarter Værdi paa forskellig Vis ved deres
Størrelse og Voksemaade, Løvets Størrelse og Farve,
Barkens Farve, Aarsskuddenes Sejghed o. s. v.,
hvorved de bliver brugelige til Pynt, Fyld, Læ,
eller alene til økonomisk Brug. En Hovedegenskab,
som er fælles for de fleste S., er deres Evne til at
taale Fugtighed. Nogle trives saaledes paa Steder,
som i længere Tid staar under Vand, og enkelte,
som nigricans, optræder endogsaa som Forløbere for
Trævegetationen paa Landdannelser i Mosepartier
og paa løsrevne, rør- og sivbevoksede Smaaholme,
de saakaldte svømmende Øer. Deres betydeligste
Anvendelse i landskabelig Henseende er derfor som
Hovedbestand paa fugtig Bund, ved større
Vandpartier, som Smaagrupper eller enkeltstaaende ved
Vandløb, Kaskader o. l., til hvilket sidste Brug
man da benytter de hængende Arter, efter
Omstændighederne de større S. japonica pendula, alba
vitellina pendula og elegantissima, eller, podet i
Stamhøjde, de mindre S. Caprea pendula og purp.
pendula. Ved større Grupper eller
Sammenplantninger maa iagttages, at der ved Benyttelse af kun
enkelte Arter let fremkommer Ensformighed i
Vækst og en udvisket, trist Farvetone, hvorimod
der let opnaas iøjnefaldende Afveksling ved
gruppevis Benyttelse af Arter med høj eller stiv Vækst
og store, blanke, mørkegrønne Blade som
daphnoides og pentandra med letbygget Vækst og fint
Løv som S. purpurea pyramidalis, med regelløs
Væ’kst og store, lange Blade som S. dasyclados,
med fyldig, let Vækst og graallgt Løv som S. alba
og dennes Varieteter. Paa et enkelt fremtrædende
Punkt kan benyttes Arter med hængende Vækst,
og som gruppevis Forgrund kan benyttes Arter
med mindre Vækst og udpræget afvigende Løv
som S. Elæagnos, lucida, cordata, pyrolifolia,
nigricans, cotinifolia og eventuelt de lavtvoksende
purpurea gracilis, Hookeriana, Schraderiana, cæsia o. l.
I saadanne større Plantninger, som forudsættes
anvendt paa fugtig Bund, maa bl. a. ikke benyttes
S. alba regalis, acutifolia, longifolia m. fl., som
ikke trives under saadanne Forhold. I andre
landskabelige Øjemed kan S. benyttes til at bryde
monotone Linier og bringe Afveksling i
Plantninger med Hovedbestand af tungtbyggede og
mørktløvede Træer. Man vælger hertil Arter med
stærkt afvigende Vækst og Farvetone og planter
en eller flere samlede under Hensyn til Plads og
Afstand for Beskuelse, saaledes at Gruppens
Størrelse og Virkeevne staar i Forhold til Øjemedet.
Varieteterne af S. alba vil være nogle af de bedste
til dette Brug, idet de ikke alene virker ved deres
Dragt om Sommeren, men de fleste af dem tillige
om Vinteren ved deres livligt farvede Bark. En
Gruppe af disse paa et affaldende Terrain med
Cornus tatarica som Forgrund og forenet med
enkelte Birk og Naaletræer i løs Sammenstilling,
Salix og Cornus rigeligt forsynet med ungt Træ
ved Beskæring, og det hele set fra Syd mod mørk
Baggrund, hører til de mest dekorative Grupper
i Vinterlandskab. Ved deres raske Vækst er flere
Arter fortrinlige til hurtigt Dække, til
Mellemplantning og Fyld i Grupper, til at fremhjælpe
Træer med langsom Vækst, endvidere i Læbælter,
enten som blivende Bestand eller plantet vekselvis
med højere Træer og ved Beskæring holdt i
Buskform til Underlæ o. s. v. Til dette Brug vælger
man stærke, fyldige og haardføre Arter som S.
Caprea, Bataviæ, cotinifolia, dasyclados, daphnoides
o. l. S. Bataviæ bør tillige foretrækkes til
Plantning ved Søbredder, da den tilsyneladende er en
af de Arter, som bedst taaler Sprøjt og
Overskylning ved Grunden af Søvand. S. daphnoides er,
som Træ, en af de mest stateligt byggede Pil, og
fortrinsvis at foretrække til Allétræ paa fugtig
Bund. S. purpurea pendula og S. Caprea pendula
kan som højstammede benyttes paa Gravsteder, som
fritstaaende paa mindre Plads og paa Stenhøje, til
sidste Brug dog ogsaa som rodægte tillige med
flere andre, hvoriblandt særlig den ejendommelige
S. lanata macrophylla. Kultur: S. kan formeres
ved Frø, naar det saas umiddelbart efter Modning
i Juni-Juli Maaned, i nygravet, ren Jord, paa
fugtig Bund og holdes skygget indtil Spiringen. De
unge Planter kan det følgende Foraar omplantes.
Ved denne Formeringsniaade faar man S. Caprea,
nigricans og flere saa nogenlunde konstante, men
ofte dog med Variation, hvorimod de fleste andre,
saa vidt Erfaring rækker, hovedsagelig giver
Bastarder, og Frøformering af disse anvendes derfor
kun med dette Formaal. I øvrigt formeres de alle
ved Stiklinger, S. Caprea dog lettere ved
Aflægning, og denne Formeringsmaade anvendes ogsaa
for smaa og svagtvoksende Arter. Stiklinger
skæres af stærkt enaarigt Træ, efter Art og
Anvendelse i 15-25 cm Længde, og stikkes tidligt
om Foraaret, de svagtvoksende, som S. alba regalis,
Elæagnos, acutifolia m. fl., som kun danner faa
Rødder, paa Bede, for efter 1-2 Aars Forløb at
omplantes efter Beskæring paa Rod og Top. De
øvrige, som ikke behøver Omplantning før de er i
2-3 Aars Alder, plantes paa Blivestedet, stikkes i
Rækker i 30-65 cm Afstand, i kulegravet Jord.
For Opvækst til Allétræer, eller dog til større
Træer for Udplantning, maa de i 2-3 Aars Alderen
omplantes i større Afstand, beskæres paa Rødderne,
efter Formaalet ogsaa i Toppen, og eventuelt
opbindes til Stokke. Af de hængende S. formeres de
mindre Arter ved Podning paa Stammer af S.
Caprea, S. daphnoides el. lign., som giver gode
Stammer, hvorimod de højerevoksende rettest
tiltrækkes rodægte og ophjælpes i Stamform ved
Beskæring og Opbinding. Podningen lykkes ikke
altid godt, den maa udføres lige naar Saften
begynder at stige og helst paa ny omplantede Stammer.
De taaler alle Beskæring, og jo stærkere denne
udføres, desto kraftigere ny Vækst, endogsaa som
større Træer taaler de Foryngelse ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
