- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
323

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saatid - Sabal - Sabbatia - Saccaromyces - Saccharum - Saccolabium - Safran - Saft - Saftpresser - Saftvorter - Sagina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Delphinium, Nemophila og Papaver, saas paa Friland
om Efteraaret for at blomstre saa tidligt som
muligt næste Aar, og endelig saas mange
Køkkenurter med Mellemrum hele Sommeren igennem for
stadigt at give friskt Produkt.
G. B.

Naar undtages de sydvestlige Egne af Norge,
maa Saaning af Planter til Udplantning og
Saaning paa Friland foretages noget senere end
ovenfor angivet. I Almindelighed kan man regne, at
Saaning i Bænk kan foretages omtrent 6 Uger før
Udplantningen.
N—k.

Sabal (Palmaceæ), Palme til Varmhus eller
halvvarmt Hus, hvoraf nogle har høje Stammer, andre
er stammeløse. De store Blade er vifteformede,
haanddelte og af graagrøn Farve. Flere af dem
er særdeles dekorative, men de kultiveres
sjældnere udenfor botaniske Haver. S. Adansonii
Guerns., Florida, næsten uden Stamme; baade den
og S. umbraculifera kan trives i halvvarmt Hus. S.
mauritiæforme
Wend., Trinidad, er meget
smuk. S. umbraculiferum Mart., Vestindien,
danner sjældent Stamme under Kultur i Væksthus.
Kultur se Palmekultur.
M. H.

Sabbatia (Gentianaceæ). S. campestris
Nutt., Nordamerika, enaarig Sommervækst,
anvendelig til Pottekultur og til Stenhøje; 15-25 cm høj;
rosa Blomster med gul Stjerne i Juni-Sept.
Kultur: Frøet saas i Marts-April i Potte; de
opkomne Planter prikles og holdes halv varmt, indtil
de først i Juni, efter at være tilstrækkeligt
afhærdede, kan stilles frit eller udplantes. Fordrer
sandet Lyng- og Bladjord og maa beskyttes mod
stærkere Sol og vedholdende vaadt Vejr. Frøets
Spirekraft 1-2 Aar; Spiring i Løbet af 1-2 Uger.
L. F.

Saccaromyces se Sygdomme paa
Konserves
.

Saccharum (Gramineæ), Varmhus. S.
officinarum
L., almindelig Sukkerrør, hvis
oprindelige Hjem er Indien, men — som bekendt —
i lange Tider navnlig i Vestindien har været
Genstand for udbredt Kultur, med det Formaal, af
Stænglernes saftrige og meget sukkerholdige Marv
at udvinde Sukker. Det er en dekorativ Plante
med indtil 5 m høje og 2-5 cm tykke, ledede
Stængler og smalle, sirlige, meterlange Blade,
topstillede, med lange Silkehaar beklædte Blomsteraks.
Dyrkes hos os som Varmhusplante og egner sig
navnlig til dekorativ Anvendelse paa
Bassinkanten i Akvarier, fritstaaende mellem lavere Planter
o. l. St. Kultur: Formeres let paa Undervarme
ved Ledstykker og ved Rodskud fra gamle Planter.
Lige Dele Blad-, Kompost-, Markjord og Sand;
omplantes jævnligt. Kræver meget Vand om
Sommeren, sparsomt om Vinteren. Fornyes jævnligt ved
unge Planter.
M. H.

Saccolabium (Orchidaceæ). Epifyter fra Indien.
I Habitus lignende Aërides og Vanda. Blomsterne
ofte vellugtende, samlede i lange, hængende, ret
kompakte Klaser. Endskønt de kun dyrkes i
Samlinger, bør dog følgende Arter nævnes for deres
Skønhed: S. ampullaceum Lindl., rosafarvede
Blomster; Sommer. S. bellinum Rchb. f.,
gulagtige, bruntegnede Blomster med hvid Læbe;
Foraar. S. Blumei Lindl., Blomsterne hvide med
rosa; Sommer; den smukkeste og mest dyrkede af
dem alle. S. giganteum Lindl., Blomsten hvid
med lilla, stærkt duftende; Foraar.
Anvendelse: Alene som interessante og smuktblomstrede
Kollektionsplanter i varmt Væksthus. Kultur:
Som Aërides og Vanda.
Ax. Hzn.

illustration placeholder
Saccolabium Blumei.


Safran se Crocus.

Saft se under Syltning.

Saftpresser se
Konserveringsmaskiner.

Saftvorter (Intumescentier) kaldes smaa, ofte
talrige Smaavorter, der kan fremkomme paa
Bladene og (sjældnere) Stænglerne af adskillige
Væksthusplanter (f. Eks. Vinstok, Solanum, Capsicum,
Acacia o. fl.), naar Luften er for varm og fugtig
og Lyset for stærkt; S. fremkommer ved en
abnorm stærk Udvikling af Bladets Celler, der bliver
meget rige paa Cellesaft og fattige paa Bladgrønt,
hvorfor S. altid har lyse og klare Farver. S. maa
opfattes som et Symptom paa, at man maa skaffe
Planterne køligere og tørrere Omgivelser.
F. K. R.

Sagina (Caryophyllaceæ), Firling. Lave
Frilandsplanter med fine linie-sylformede Blade og smaa
hvide Blomster; Juni-Aug. S. nodosa Fenzl.
Blomsterne er forholdsvis store. S. subulata
Torr. & Gray. Danner tætte Tuer. Begge Arter har
hjemme i Europa, Danmark. Kultur: S.
formeres ved Frø, der saas i April paa Blivestedet,
eller ved Deling; de ynder en solaaben Plads paa
fugtig Bund.
A. L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free