Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 310 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenhaven - Rosenkaal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Roser finde Anvendelse. Til R. udvælges en Plads,
hvor Jordbunden er egnet til Roser. Jorden maa
behandles dybt og tilføres rigelig Gødning,
Beliggenheden bør være lun, helst maa R. være
omgivet af Hæk eller Buskads uden stærktvoksende
Træer, som skader ved at sende deres Rødder ind
i R. Mod Syd og Øst maa R. være aaben, saa at
Morgensolen kan komme Planterne til gode. For
R.’s Inddeling kan man ikke opstille bestemte
Regler, det maa rette sig efter de lokale Forhold
og Øjemedet. Roserne tager sig godt ud baade i
Rabatter med ensartet Beplantning eller med
afvekslende lave og højstammede Planter og i
Grupper, man kan lade dem slynge sig op ad
Stativer, Espalier eller lette Lysthuskonstruktioner
eller anvende dem som Guirlander. Fig. 1 og 2
viser Eks. paa R. Til Indfatning om de enkelte
Bede i R. kan anvendes Græs eller
Indfatningsplanter som Buksbom o. l. Indfatning af Eg og
Bøg anvendes ogsaa, men er paa Grund af den
stærke Roddannelse hos disse Planter kun
anbefalelige i særegne Tilfælde. Stedsegrønne
Plantninger omkring R. forskønner denne, ligesom
enkelte, stedsegrønne Grupper eller fritstaaende
Planter kan anbringes i R. under større
Forhold.
E. G.

Fig. 2. Rosenhave.

Rosenkaal, Brassica oleracea bullata
gemmifera D. C. (Cruciferæ). Amager,
Pariser, Hercules, Dalkeith og
Bangholm maa kaldes gode Varieteter, naar
man avler Frø af udsøgte Planter, hvad der er en
Nødvendighed for at faa en ensartet og god Vare.
Dalkeith og Bangholm giver meget regelmæssige
Hoveder, især er Dalkeith en i alle Maader
udmærket R. Kultur: Frøet saas paa en
Sydrabat eller et andet solrigt og lunt Sted i April,
saa snart Jorden er tjenlig. Naar Planterne har
skiftet Blade, maa de udtyndes til 5 cm Afstand.
Sidst i Maj udplantes de med 60 cm Afstand
mellem Rækkerne og 60 cm mellem Planterne i
Rækken. Jordstykket til R., der helst bør være
kulegravet, hollandskgravet eller dybtpløjet og i
god Gødningskraft, behøver ikke at være nygødet;
trænger Stykket til Gødning, gives helst godt
forraadnet Gødning og ikke for rigelig. Stærkt
gødet Jord og tæt Plantning giver Anledning til,
at Hovederne bliver løse og aabne. Har man Ajle,
vil det have en gavnlig Indvirkning paa Kaalens
Udvikling, om Jorden i Vintertiden overvandes
et Par Gange dermed. Jorden maa helst være
noget lerblandet eller rettere sagt en god
Kulturjord. Kaalen hyppes og Stykket holdes rent; den
kan være tjenlig til Brug først i Oktbr., men
bliver langt finere og bedre længere hen. Vil
man fremskynde Udviklingen af Hovederne, f.
Eks. til Udstillingsbrug, knibes Hjertet af nogle
af de mest fremskredne Planter først i Septbr.
Da R. bruger hele Sommeren til sin Udvikling,
kan den ikke med Fordel plantes senere end
angivet, men er det veldyrket R. af Dakeith eller
en anden god Varietet, kan den holde sig til
Foraaret, naar den bryder igennem. R. er ikke
fuldt ud haardfør, men maa dækkes i streng
Barfrost, da den ellers i meget kort Tid kan
ødelægges. Til Forskel fra Grønkaal, der først tager
Skade længere hen paa Foraaret, naar der
indtræder streng Barfrost samtidig med stærk Sol
om Dagen, tager R. lige saa ofte Skade i den
mørke Tid. Paa Stykket, hvor den staar, kan den
ikke dækkes, det er derfor nødvendigt, hvis det
er overkommeligt, at opgrave den sent om
Efteraaret med saa megen Klump som muligt og
indslaa Planterne paa et lunt Sted, men dog ikke
alt for tæt sammen, da der maa være Lufttræk
mellem Stokkene, der sættes i lidt skraa Stilling.
Bliver Kaalen dækket af Sne, er det
tilstrækkeligt, men man maa have Dækkemateriale ved
Haanden, helst Granris, som lægges paa i
Barfrost. Et Lag af gode, tætte Granris er
tilstrækkeligt, og det skader ikke, om Risene bliver
liggende over Kaalen, naar mildere Vejr indtræder.
Er man henvist til at dække med Halm, som
egner sig bedst næst efter Granris, maa denne
fjernes i mildt Vejr, da Kaalen ellers raadner under
Dækket. R.’s Fjender er de samme, som
hjemsøger de andre Kaalarter; se under Hovedkaal,
dog er R., naar den overvintrer paa Voksestedet,
tillige meget udsat for at ødelægges af Skovduer
i den strengeste Vintertid, og den er vanskelig
at beskytte.
N. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>