Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosa (Rosaceæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Stykke, som ikke behøver at være ret mange
Millimeter, rager op over Jorden, udtørres dette
Stykke af Rodhalsen samt den nederste Del af
Forædlingsstedet. Naar man derfor har plantet for
højt og ved Indtrædende tørt og blæsende Vejrlig
opdager dette, bør man straks hyppe Jord op til
Planterne i flere cm Højde for at redde dem i
Tide. For stammede Rosers Vedkommende spiller
Dybden, hvori de plantes, en forholdsvis mindre
Rolle, dog er det bedst at plante dem lige saa
dybt, som de har staaet i Planteskolen, hvor de
er tiltrukne, eller maaske en Ubetydelighed dybere.
Baade for lave og for stammede Rosers
Vedkommende er det af stor Vigtighed, at Rødderne, ɔ:
alle de mere eller mindre tykke Hovedrødder,
anbringes saaledes ved Pantningen, at de kommer
lige ned i Jorden i hele deres Længde. Længden
kan man dog inden Plantningen formindske noget
ved med en skarp Kniv at afskære de yderste
Ender. Ofte er Folk tilbøjelige til at udgrave
Plantehuller, som ikke er dybe nok. Naar da Planterne
plantes i saadanne Plantehuller, sættes de enten
for højt, som ovenfor nævnt, eller ogsaa
klemmes de nederste Spidser af Rødderne helt ud til
Siderne eller lægges maaske endda dobbelt,
saaledes at de peger opad i Stedet for nedad. En
saadan slet Plantning er i visse Henseende lige
saa skadelig for Plantens Trivsel som at plante
for højt. R.’s Hovedrødder har en absolut
Tilbøjelighed til at vokse lodret nedad og har i
allerhøjeste Grad imod at blive bragte i vandret
Stilling, endsige opadvendt. Grunden til, at man
ofte træffer R., der trives meget daarligt, kan
tit henføres til saadan daarlig Plantning,
hvorved Planten stedse bliver tilbage i hele sin
Udvikling. Jo mere idealt Rosenplanterne er
tiltrukne i Planteskolerne, hvorfra de omflyttes,
saaledes at Hovedrødderne er omformede til et Net af
Sugerødder, jo mindre er Vanskeligheden ved
rigtig Plantning, og desto sikrere kan man være paa
et godt Resultat. Man maa tillige iagttage, at
man ved Plantningen har findelt god Jord, helst
blandet med lidt god findelt og vel udluftet
Tørvejord, til at ryste ind imellem de fine
Sugerødder, og dette har navnlig Betydning for de
sidstnævnte Planters Vedkommende, hvor man maa
passe, at de fine Rødder ikke kommer sammen
i en tæt Klump. Efter Plantningen er det godt
at lægge et lille Lag gammel Gødning el. l. oven
paa Jorden uden om Planterne og helt ind til
disse. Naar Forsommeren bliver meget tør,
hindres og modvirkes derved Fordampning og
Udtørring af Jorden. Man hører ofte det
Spørgsmaal: »Skal jeg plante om Efteraaret eller om
Foraaret?« Det er ikke altid let at besvare, hvad
der er det absolut bedste. Naar Jorden er godt
tilberedt, og hvad man kalder »bekvem« —
hverken for tør eller for vaad — kan man med
Fordel plante om Efteraaret, og det er da bedst hertil
at vælge et tidligt Tidspunkt, vel i de fleste
Tilfælde altid bedst fra Midten til Slutningen af
Oktbr. Bladene, der til den Tid endnu sidder paa
Planterne, maa da inden Plantningen
omhyggeligt afskæres. Ved Efteraarsplantning maa R.
dækkes for Frost om Vinteren. Det bedste
Dækkemateriale er den omliggende Jord, der hyppes saa
højt op om Planterne som muligt. Stammede
Roser kroges ned langs Jorden, og baade Top og
Stamme dækkes med Jord. I øvrigt forholder
man sig ved Dækning og Afdækning paa samme
Maade, som senere hen bliver angiven. Naar
Jorden ikke er meget bekvem, eller man af en eller
anden Grund ikke kan plante om Efteraaret, er
det rettest at vente til om Foraaret, hvilken
Aarstid i det store og hele vel altid er bedst for
Plantning af R. paa Friland. Denne foretages, naar
Foraaret begynder — først i April — og kan
fortsættes temmelig længe. Naar man planter
Planter, der ved at have været indslaaede i Skygge
paa et køligt Sted er tilbageholdte l Væksten,
kan man endog plante saa sent som sidst i Maj
Maaned; dog udvikler saadanne sent plantede R.
sig sjældent ret kraftigt, navnlig for
svagerevoksende Varieteters Vedkommende. Ved Plantningen,
hvad enten denne foretages om Efteraaret eller
om Foraaret, bliver at iagttage, at R. maa
beskæres. Denne Beskæring foretages for de om
Efteraaret plantede R. omtrent midt i April. De
R., der plantes om Foraaret, beskæres straks
inden Plantningen. Selve Beskæringen bestaar i en
Udtynding og Nedskæring af de
forhaandenværende Skud, saaledes at man af disse beholder de
stærkeste — i Forhold til Planternes Kraft og
de forskellige Varieteters forskellige Udvikling —
fra 3-6, og disse nedskæres da til c. 1/3 af deres
Længde. Hos meget stærktvoksende, som Gloire
de Dijon, Mdm. Bérard, Rêve d’Or o. l., kan man
beholde flere Skud og skære disse noget længere,
medens svagtvoksende udtyndes stærkere og
skæres længere tilbage. Man maa dog for
nyplantede R.’s Vedkommende hellere skære for meget
end for lidt. Beskæringen foretages i øvrigt efter
de samme Principper baade for lave og for
stammede R. Hvad nu den aarlige Pasning af R.
angaar, da bestaar denne af forskellige, hvert Aar
tilbagevendende Arbejder, som hver for sig er lige
nødvendige. Straks om Foraaret, naar mildt Vejr
indtræder, og naar den Dækning, som R. har haft
til Beskyttelse mod Vinteren, er fjernet, foretager
man Beskæringen, som udføres med en god
Rosensaks. Det første, man har at gøre i denne
Henseende, er at foretage en passende Udtynding af
de forhaandenværende Grene. Alle Grene, der er
over to Aar gamle, fjernes lige ved Grunden. Af
de tilbageværende Grene bibeholder man saa
mange, som der med Rimelighed er Plads til, saaledes
at der bliver en Afstand af c. 10-15 cm mellem
hver af de toaarige Grene. Man har altsaa her
at gøre med enaarige og toaarige Grene. De
første er som Regel skudte op fra Grunden af
Planten, fra det Sted, hvor Forædlingen er foregaaet,
eller hos rodægte Roser fra Rodhalsen. Saadanne
enaarige Grene kan hos enkelte stærktvoksende
Varieteter være overordentlig kraftige. Det er
saaledes ikke ualmindeligt hos Gloire de Dijon og
Mdm. Bérard at faa Aarsskud, der bliver indtil
3-4 m eller mere. Af disse enaarige Skud —
forudsat at de er modne og ikke beskadigede af
Frost — skærer man c. 1/3 af Længden, noget
mere eller noget mindre i Forhold til Skuddenes
forskellige Kraft. Naar de er svagere og
kortere, beholder man forholdsvis mere af dem, end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
