Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rodskud - Roer, Næper (n.), Brassica campestris L. var. esulenta (Cruciferæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moderroden dør bort, saaledes at de hver for sig danner
selvstændige Planter. Træagtige Planter, der er
formerede ved R., viser imidlertid større
Tilbøjelighed til atter at danne E. end Planter, formerede
ved Frø, hvorfor man ogsaa f. Eks. ved Valg af
Grundstammer til Blommer helst vælger
Frøplanter. R. dannes baade af træagtige og fleraarige
urteagtige Planter; som Eksempler kan nævnes:
Elæagnus, Hippophaë, Populus, Prunus-Arter,
Rhus-Arter, Robinia, Rubus, Spiræa-Arter, Tilia,
Æsculus parviflora, Cirsium arvense, Linaria vulgaris,
Platycerium-Arter, Rumex Acetosella, Sonchus
arvensis og Taraxacum officinale.
G. B.
Roer, Næper (n.), Brassica campestris
L. var. esculenta (Cruciferæ), anses for en
Kulturform af den ogsaa hos os almindeligt
forekommende Ukrudtsplante Agerkaal. Tidlige
eller Majroer: Alm. flad, hvid
Majroe, Rund, hvid Snebold, flade, gule
Majroer, Røde amerikanske. Sildige
eller Høstroer: Bortfelder, lang, gul,
Maltheser, flad, gul, Teltauer, lille, fin,
men noget tørt Kød, Wilhelmsburger,
rund, gul, Hvid, holdbar Vinter, fortrinlig.
Kultur: Til tidlig Brug saas Majroer, saa snart
Jorden om Foraaret er bekvem, paa et beskyttet
og solaabent Sted i ikke for svær Jord, som maa
være gravet eller pløjet om Efteraaret. Bedene
graves ikke om Foraaret. Majroer til tidligt Brug
bredsaas meget tyndt og udtyndes, hvis de staar
for tæt, til 13 cm Afstand. Til andre Tider
radsaas 6 Rækker paa 1,20 m brede Bede eller i
enkelte Rækker med 40 cm Afstand. De først saaede
er tjenlige midt i Juni. For at have Majroer i
passende Størrelse hele Tiden saas hver 4de Uge
indtil Aug.; det sidste Hold bliver staaende paa Bedet,
dækkes med Løv eller Tang og holder sig
udmærket paa denne Maade, indtil de om Foraaret
begynder at skyde Blomsterstængel. Høstroer saas
fra sidst i Juni til Slutningen af Juli,
efterhaanden som Jordstykker bliver ledige dertil, da man
godt kan have en Høst af tidlige Sager før
Roerne. Teltauer Roerne saas først, derefter
Bortfelder og sidst de runde Roer. Jorden graves, men
gødes ikke. R. kan vokse i enhver Kulturjord,
men bliver mest skøre og velsmagende i
lerblandet Jord. R. saas i 4 Rækker paa 1,20 m brede
Bede eller i enkelte Rækker med 45-50 cm
Afstand og dækkes med 3 cm Jord. Rillerne maa
i tørt Vejr vandes godt, og Bedene tromles eller
Mappes fast efter Saaningen; saa snart R. har
skiftet Blade, maa de udtyndes til 16 cm Afstand. R.
optages sent om Efteraaret og afpudses og
behandles i Vintertiden som Gulerødder. Sygdomme
se under Hovedkaal.
N. H.
I det norderifjældske Norge og i Fjældbygder
maa Høstnæper saas tidligere end ovenfor angivet,
i Landets nordligste Egne endog samtidig med at
de øvrige Rodvækster saas.
N—k.
Roer til Frøavl. Toaarig Kultur.
Tvekønnede Blomster med Selvbestøvning. Krydsning
sker meget let med andre Sorter Haveroer,
Turnips, Kaalrabi, Raps, Rybs og Agerkaal (men ikke
med Havekaal, Agersennep og Kiddike, saaledes
som det ofte paastaas) og maa derfor dyrkes med
krydsningsfri Afstande (1000 m). Ynder
letmuldet Jord i god Gødningskraft; til Overvintring paa
Voksestedelt maa den ikke være for fugtig. Til
Avl af Handelsfrø paa smaa Roer saas Stamfrøet,
c. 4 kg pr. ha, af de lange Sorter, som Bortfelder,
først i Sept., og af de hurtigere udviklede Sorter
(Majroer), midt i Sept. paa Blivestedet med 45-50
cm Afstand mellem Rækkerne. De sidehyppes lidt
inden Vinteren, uden at dækkes helt. Dyrkning
og Høst omtrent som nævnt ved Grønkaal.
Krydsningsplanterne kendes i Blomstringstiden paa
Blomsternes afvigende Farve; de maa derfor gentagne
Gange gennemgaas omhyggeligt og de afvigende
fjernes. Modningen sker sidst i Juni-først i Juli.
Frøet falder i højmoden Tilstand let af, og høstes
derfor, naar de nederste Skulper har mørkebrune
Frø, og helst i Dug eller fugtigt Vejr, da
Skulperne ikke springer saa let op som i tørt, solrigt
Vejr. Til Stamfrøavl, altsaa paa veludviklede
Roer, saas Frøet af de lange Sorter først midt i
 |
| Romneya Coulteri. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
