Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til at gøre opmærksom paa, at der i Udlandet —
og maaske ogsaa her i Landet — forekommer en
rød hollandsk, der ikke maa forveksles med
ovennævnte, da den er en for vore Forhold ret
værdiløs Sort. Kirsebærribs; først i Aug.
Meget store, noget syrlige Bær. Kraftig Jord og
rigelig Gødning. God til Syltning; egner sig
særskinne direkte paa dem.
N—k.
I de nordlige Egne af Norge bør man kun plante
spansk (hollandsk) R. Naar der i hine Egne
indtræffer ugunstige Somre, kan Bærrenes Modning
fremskyndes ved, at man fjerner de Blade, som
skygger for dem, saa Solen saa vidt mulig kan
skinne direkte paa dem.
N—k.
Ribs i Storkultur. Medens Dyrkning af
Buskfrugt tidligere har været agtet for lidet
lønnende, er Forholdet blevet et andet i de senere
Aar ved den livlige Afsætning, saavel til
Hjemme- som Fabriksbrug, med højere Priser.
Buskfrugtdyrkning giver dertil mere jævnt og sikkert
Udbytte fra Aar til andet end Træfrugt, og kan
i Stordrift under passende Forhold og med god
Pleje være meget lønnende; men ofte skorter det
stærkt paa Plejen, eller den mangler helt. Ved
Tilplantningen gælder det i høj Grad om at faa
Planter af en god Sort (her i Alm. rød
hollandsk, der ofte gaar under Navn af rød
spansk); men ogsaa indenfor Sorterne er der
stor Forskel i Ydeevne hos de enkelte Buske, og
ikke sjældent ses Buske ved Siden af hverandre,
hvoraf én er omtrent gold eller kun giver ganske
faa kg, medens andre giver rig Høst. Er man
ikke sikker paa god Afstamning, er det derfor
bedst at begynde med en mindre Plantning, og
saa heraf at mærke de gode som Moderbuske til
Formering til udvidet Plantning. Hele
Rentabiliteten kan afhænge af sligt. Ogsaa hvid
hollandsk o. a. hvidfrugtede er søgte af enkelte
Fabriker til Vin. Kun i god, frugtbar og jævnt
fugtig Jord, der bliver holdt i god Gødningskraft,
kan ventes godt Udbytte igennem en lang
Aarrække. Her i Landet bruges i Alm. alt for lidt
Gødning dertil, hvoraf bl. a. Følgen er mindre
Modstandsdygtighed mod Bladrandsygen,
smaa Bær og lille Udbytte. I store tyske
Plantninger gives langt mere, f. Eks. aarligt pr. ha:
40-50,000 kg Kogødning, 500 kg 37 pCt.
Kaligødning, 7-800 kg Superfosfat og 250 kg
Svovlsur Ammoniak; heraf gives Staldgødningen om
Vinteren, helst kørt ud paa Sne med Sluffe; de
2/3 af Kali- og Superfosfatgødningen udsaas i
Eftersommeren efter endt Plukning og den sidste
1/3 om Foraaret tidligt, sammen med den
svovlsure Am. Hos os maa vist i Reglen foretrækkes
300 kg Norgesalpeter (p. Gr. af dens
Kalkindhold) i det tidlige Foraar. Latrin, Overrisling
med Kloakvand o. lign. virker ogsaa udmærket.
Ogsaa en længevirkende Forraadsgødning, som
nævnt ved Hindbær (se Art. Landbrugsmæssigt
Havebrug), inden Plantningen maa tilraades, og
derefter en 40-45 cm dyb Reol- eller
Undergrundspløjning, i det tidlige Efteraar, hvorefter
Plantningen sker. Ved Foraarsplantning lider Planterne
let for meget; Saftstigningen i dem begynder
meget tidligt, og der sker ofte tidligt en meget
livlig Roddannelse, der ikke bør afbrydes ved
Optagning og Forsendelse. Afstandene bør være saa
rigelige, at der er Plads til Færdsel med
Hesteredskaber ogsaa naar Buskene bliver udvoksede:
Mindst 2 X 2,5 m eller hellere 2,5 m efter hver
Led; hertil medgaar 1600 Planter til 1 ha.
Jorddækning om Planterne med Staldgødning,
Kompost eller Tang om Vinteren — ikke alene i
første Aar efter Plantningen, men ogsaa senere hen,
holder Planterne i god Vækst og mindsker tillige
Udtørring, der sikkert er medvirkende Aarsag til
Bladrandsygens Hærgen; jævnlig Jordløsning og
mulig Overrisling synes ogsaa at nemme den. En
velplejet Ribsplantninig kan blive 25-30 Aar eller
mere og endnu give godt Udbytte, selv om dette
gerne naar højest i 10-15 Aars Alderen.
Eksempelvis er Udbyttetallene fra Bregentved Have pr.
Bust: I 1.-6. Aar af en nyere Plantning
henholdsvis 0,20, 0,74, 3,14, 7,85, 7,89 og 8,43 kg,
medens en ældre Plantning har naaet Højden som
23-aarig med 14,84 kg, og endnu som 28-aarig
gav 10,72 kg, hvilket svarer paa 1 ha med 1000
Buske (Afstandene er her 3,14 m) til 10,720 kg.
Akkordplukning kan tilraades, under godt Tilsyn,
hvorved en Plukker kan naa 50-60 kg pr. Dag.
Ribs lykkes godt imellem Frugttræer med
tilstrækkelige Afstande, men bliver, med det tætte
Rodvæv, snart for graadige for Træerne, især for
Dværgtræer, som de ikke bør staa nærmere end
3,5-4 m, og i Alm. vil man staa sig ved at
have Kulturerne hver for sig.
H. G—m.
| Oversigt over Sygdomme paa Ribs. Svampeangreb. | ||
| A. | Ældre Buske svækkes i Væksten; lige over Jorden ses talrige fra Grenene frembrydende, brune, tørre, træagtige Svampelegemer ... Ribs-Poresvamp. | |
| B. | Sygdomme paa Bladene: | |
| a. | Gule, runde Pletter med sortebrune Prikker i Midten; kan ogsaa ses paa de grønne Bær ... Ribsrust. | |
| b. | Talrige, brune, kantede eller runde, tørre, ikke afsmittende Smaapletter Ribs-Skivesvamp. | |
| c. | Gule eller orangefarvede, afsmittende Rustprikker, senere efterfulgt af en blegbrun Filt paa Bladundersiden Filtrust. | |
| Skadedyr. | |||
| I. | Angreb paa Rødderne: | ||
| Paa disse gnaver mange Skadedyr, saaledes Larverne af Oldenborre, Smældere, Jordugle m. fl. | |||
| Sugende Bladlus forekommer ogsaa, nemlig ... Elmebladlus. | |||
| II. | Angreb paa Knopper og Blade: | ||
| A. | Sugende Insekter: | ||
| a. | Foraarsagende røde Bukler Ribsbladlus. | ||
| b. | Uden at foraarsage lignende Misdannelser . Mælketidselbladlus. | ||
| B. | Gnavende Insekter: | ||
| a. | 20fodede Larver af Stikkelsbærbladhveps. | ||
| b. | 10fodede Larver | ||
| 1. Meget smaa og hovedsagelig | |||
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
