Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retardering - Retinospora - Retvingede - Rhagolethis - Rhamnus - Rhapis - Rhaponticum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
40 cm høj Kasse med Laag over. Efter at
Kasserne er fyldte med Jord, lægges der Tagpap uden
om Kassen, for at Isvandet ikke skal trænge ind,
og de sættes derefter ind i Ishuset med saa meget
Is over Kasserne, at man kan være sikker paa,
at den ikke smelter, inden de i Juli skal tages
frem. 6-7 Dage, før de skal benyttes, tages
Kasserne ud af Isen, og med stor Forsigtighed pilles
Jorden fra, og Urtepotterne løftes ud af Kasserne.
Planterne stilles i en Karm, med Vinduer over,
paa et lyst, men skygget Sted og holdes saa køligt,
som det paa denne Aarstid lader sig gøre.
Liljekonvaller behandles paa lignende Maade og taaler,
som ovenfor angivet, en endnu længere R. I de
senere Aar er retarderede Liljekonvaller, de
saakaldte Iskonvaller, bleven en ret almindelig
Handelsvare, og der er i dette Øjemed i Udlandet
(Hamborg) indrettet særlige Køleanstalter, hvor
Spirerne opbevares i Kasser paa store Stilladser
med Tremmehylder. Retardering af Syrener se
Syrendrivning. I Planteskolerne retarderes Roser
o. l. om Foraaret for derved at forlænge
Ekspeditionstiden med et Par Uger. Om Efteraaret indslaas
de optagne Planter i et Brædeskur i Jordgulvet, og
om Foraaret gør man, hvad man kan, for at holde
Solvarmen ude.
L. H.
Retinospora se Chamæcyparis.
Retvingede, rätvingar (s.) (Orthoptera) er
Insekter med bidende Munddele og ufuldstændig
Forvandling. Hertil hører Græshopper, Ørentviste
(s. tvestjärtar), Kakerlakker, Faarekyllinger og
Jordkrebs.
A. T.
Rhagolethis se Kirsebærfluen.
Rhamnus (Rhamnaceæ), haardføre Buske eller
smaa Træer, hvoraf nogle har Værdi som
Prydtræer paa Grund af deres smukke Løv, deres
Blomster er derimod uanselige. R. alpina L.,
Mellem- og Sydeuropa; en høj og bred Busk med
smukke, store, ovale, glinsende mørkegrønne Blade
med stærkt fremtrædende Sideribber. Hunplanten
har ærtestore, sorte Bær. R. imeretina
Koohne (R. alpina var. grandifolia Dipp. R.
grandifolia hort.), Kaukasus; en meget høj og
meget smuk Busk med meget store, indtil 20
cm lange, aflangt-ægformede, glinsende,
mørkegrønne Blade med meget talrige og stærkt
fremtrædende Sideribber. — R. caroliniana Walt.,
Nordamerika; en høj, eller meget høj, opret Busk,
som i det ydre har megen Lighed med den mere
bekendte R. Frangula, fra hvilken den især
adskiller sig ved større Blade og større Bær. — R.
cathartica L., Korsved, Vrietorn, Getapöl (s.),
Europa, Asien, ogsaa vildtvoksende i Danmark og
Norge. Meget høj bred Busk eller lille, bredkronet
Træ med som oftest noget tornede Grene, ovale
Blade og ærtestore, sorte Bær. — R.
Frangula L., Tørstetræ; Europa, ogsaa vild i
Danmark og Norge. Meget høj, opretvoksende Busk
med ovale Blade, uanselige Blomster i smaa
Knipper i Bladhjørnerne og smukke, ærtestore, først
røde, senere sorte Bær. — R. infectoria L.,
Sydeuropa, og R. saxatilis L., Sydeuropa, er
lave og brede, tornede, smaabladede, uanselige
Buske.
A. B.
Anvendelse: R. er ubetydelige som
Blomsterbuske, men de nævnte Arter har desuagtet
Værdi paa forskellig Vis. Blandt Buske med udelt
Bladplade, som dyrkes for Løvets Skyld, er R. a.
grandifolia i god Kultur en af de smukkeste og
mest ejendommelige. Den har god Vækst og
Størrelse, bliver bedst i Halvskygge, men trives i
fuld Sol og næsten i fuld Skygge, er smuk i
Busketter, som fritstaaende og som Bladplante i
Lighed med Platanus, Castanea og Pterocarya. R.
alpina kan benyttes som forrige, men er ikke saa
smuk. R. cathartica er god som Fyld i Busketter,
kan bruges i Læplantning, til Underplantning ved
høje Træer, og, paa Grund af sit stærke Rodnet,
imellem Sten; den danner tillige en beskyttende,
stærk og fast Hæk. R. infectoria og især R.
saxatilis egner sig for Beplantning af soltørre
Skrænter, R. caroliniana og den tyndtbyggede R.
Frangula er lidet iøjnefaldende, men kan bruges i
Skygge og som Mellemplantning. Sidstnævnte har
særlig Betydning ved Veddets Anvendelse til Krudt
og maaske ogsaa ved Barkens Anvendelse som
Præparat til Maltøl. Kultur: R. formeres ved
Frø, som saas om Efteraaret eller om Foraaret,
og prikles som 1- eller 2-aarige efter Studsning
paa Roden, R. caroliniana og R. Frangula
eventuelt ogsaa paa Toppen. Disse to og sidstnævntes
fligede Varietet kan ogsaa formeres ved Aflægning,
Varieteten tillige ved Podning paa Hovedarten.
R. alpina formeres let ved Aflægning, og denne
Formeringsmade gælder ene for R. a. grandifol.,
naar man vil bevare den konstant. Frøplanter af
begge disse varierer nemlig ikke saa lidt og har
blandt andre ogsaa givet en meget storbladet
Varietet her i Landet. R. er ikke vanskelige med
Hensyn til Jordbund; R. cath., infect. og saxat.
trives paa tør Bund. De taaler alle Beskæring,
og denne er nødvendig for at holde R. carol. og
særlig R. Fr. tætte forneden. R. a. grandifol.
holdes i Form ved Beskæring, og jo stærkere
denne udføres, desto større og smukkere bliver
Løvet, men Planten maa samtidig have rigelig
Næring og staa i dybbearbejdet, ikke tør Jord, og
det maa altid iagttages, at man skærer oven for
Smaagrene eller Knopper, som kan forny Væksten,
da den sjældent giver Skud paa nøgne Grene og
kun langsomt fornyes fra Grunden.
J. B.
R. alpina er i Norge ikke haardfør nok i Egne
med skarpt Indlandsklima og i de nordenfjældske
Egne.
N—k.
Rhapis (Palmaceæ). Denne velbekendte og
taknemmelige Palme kan trives saavel i Varmhus som
i tempereret Hus, dog nærmest kun i
Sommertiden; den tager til Takke med en halvskygget
Plads og kan derfor anvendes til at udfylde
Mellemrum mellem større Palmer. Stammen er lav,
røragtig og tæt beklædt med et filtet Væv,
stammende fra Rester af tidligere Bladskeder. De
lette Blade er haanddelte og bæres af lange, tynde
Stilke. Formeres let ved Deling, da Planten busker
sig med flere Stammer fra Grunden; delte Planter
kræver Undervarme en Tid. R.
flabelliformis L’Herit., Kina, Japan, er den hyppigst
dyrkede. Den egner sig godt til Stuekultur og kan
anvendes paa Friland om Sommeren paa lune og
skyggefulde Steder. R. humilis Bl. Kina.
Kultur se Palmer.
M. H.
Rhaponticum (Compositæ). Store Stauder med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
