Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 276 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Radis - Raffiabast - Rajgræs - Raketblomst - Ramondia - Ranunkel - Ranunkelblomst - Ranunculus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

m²; 5 kg Frø til Udplantning paa 1 ha. Maa
kunne værnes mod Fugle. Udplantningen sker, saa
snart Knoldene er c. 1 cm i Tværmaal, først-midt
i Maj, efter omhyggelig Sortering; som større lider
de mere ved Omplantning; værnes mod Udtørring
ved at dyppes i Kogødning og Ler. Afstand: 60-65
cm mellem Rækkerne og 15-25 cm mellem
Planterne; lange Sorter kræver størst Afstand; sættes
saa dybt, at Knoldene dækkes med 1-2 cm Jord.
2) Saaning paa Blivestedet, saa snart Jorden først i
April er tjenlig. 100 gr Frø til 120-150 m Række;
5-6 kg pr. ha; 2 cm dybt; Rækkeafstand 60-65 cm.
Udtynding til 15-20 cm, naar Jordloppeangreb ikke
mere kan frygtes; de optagne Planter kan bruges
til Udplantning, og efter Sortering til Stamfrøavl.
Flere Gange omhyggeligt Eftersyn, og Fjernelse af
Krydsningsplanter sker, saa snart Blomstringen
begynder, og er særlig nødvendig efter Saaning paa
Blivestedet. Krydsning kendes paa afvigende
Blomsterfarver og ofte paa grovere Vækst og stærkt
indskaarne Blade. Radrensning saa længe som
muligt og tilsidst en let Hypning. Blomsterstænglerne
bliver snart brede og hindrer al Færdsel. Frøet
modnes tidligst sidst i Sept., men ofte meget senere,
og Nattefrost kan da ødelægge Spireevnen. Naar
Skulperne er graa og tørre, og største Delen af
Frøene er brunlige og nogenlunde faste, skæres
Stænglerne af, eller rykkes op eller mejes af, bindes i
Smaaneg, der stilles i Spidshobe, som dækkes med
Halmtutter mod Regn og Fugleangreb, eller hænges
op under Tag, i tomme Drivhuse el. lign.
Eftermodningen er ofte sen, og først naar det er godt
tørt, kan det tærskes, med Plejl paa Sejl med blødt
Halmunderlag eller varsomt, helst paa
Pigtærskemaskine; det maa gerne flere Gange igennem, efter
at det udtærskede Frø dog først er renset fra; ofte
maa det opsættes til i klart Frostvejr. Eftertørres
i tyndt Lag paa Loft og med flere Gange daglig
Kastning, da det ellers meget let mugner og tager
Varme; eller det tørres i Tørrerierne, men er
vanskeligt at sende i halvfugtig Stand over længere
Afstande. Pr. ha kan høstes 1000 kg eller mere;
de lange Sorter giver gerne mest; Drivsorterne
mindst. I Skovegne er forskellige Fugle ofte saa
slemme ved Frøet, allerede i grøn Tilstand, at
Avlen maa opgives der. Jordlopper æder de
unge Planter. Glimmerbøsser og
Skulpe-Snudebiller æder Støvdragere og Støvveje.
Kaalfluens Larver gnaver ofte slemt i
Rødderne. Frømider gnaver i Frøene, især i
overgemte. Kaalbroksvamp kan gøre megen
Skade. 100 gr = 10-11,000 Frø; godt Frø spirer
med 85-90 pCt. paa Friland; i April i Løbet af
8-10 Døgn; i Drivbed i 3-4 Døgn.
H. G—m.

Radis. Anvendelse: Bruges i naturlig
Tilstand nærmest til Smørrebrød eller kolde
Kødretter, serveret hele, snittede eller hakkede
sammen med Karse. Kan kogte gives med rørt Smør
eller Stuvning.
M. L.

Raffiabast se Bast.

Rajgræs se Græsplæne.

Raketblomst se Kniphofia.

Ramondia (Gesneraceæ). R. pyrenaica Rich.,
Pyrenæerne; lav, fleraarig Plante med ovale,
buklede, groft tandede, haarede Blade i en fladt
udbredt Roset og lilla Blomster paa et 6-8 cm højt
Skaft. R. p. fl. albo har hvide Blomster. R.
serbica, Pancic., Serbien, ligner foregaaende,
men er lidt mindre, i alt Fald i Bladene,
Blomsterne er mere blaalilla. Kultur: Formeres ved
Frø, der saas straks efter Modningen i sandblandet
Jord i Potter, som anbringes i et Koldhus eller
Bænk; Frøplanterne vokser langsomt. De kan ogsaa
formeres ved Deling. R. plantes paa en beskyttet
Plads paa Stenhøj, bedst i Revner mellem større
Sten og saaledes anbragt, at Solen ikke kan komme
til at skinne paa dem. Planterne maa dækkes let
med Granris om Vinteren, i alt Fald indtil de har
faaet godt Fodfæste.
A. L.

Ramondia pyrenaica.

Ranunkel se Ranunculus.

Ranunkelblomst se Kerria japonica.

Ranunculus (Ranunculaceæ), Ranunkel, Staude.
De fleste har tykke, kødede Rødder og nogle er
Vandplanter. R. aconitifolius L.,
Mellemeuropa, 50-80 cm. Den har smukke,
baandformede, mørkegrønne Blade, en forgrenet Stængel med
renhvide Blomster. Det er dog navnlig
Kulturformen flore pleno »Sølvknap« med hvide, stærkt
fyldte Blomster, der dyrkes i vore Haver og er
værdifuld baade som Rabatplante og til Afskæring.
Indplantede med Klump lader de sig ogsaa let drive
i Blomst tidlig paa Foraaret; Juni-Juli. R. acris
L., Mellemeuropa. R. a. fl. pl. »Guldknap«, tæt
fyldte guldgule Blomster; 60 cm; Maj-Juni. R.
amplexicaulis L., Alperne, 10-15 cm.
Blomsten, stor, renhvid, meget graciøs; det er en af de
smukkeste Stenhøjsstauder om Foraaret, den fordrer
en leret, stenet Jord og plantes paa Østsiden af
Stenhøjen. R. aquatilis L., Danmark,
Vandplante med meget fint Løv og nydelige hvide
Blomster, hvoraf gives flere Former. Den trives
i stillestaaende, temmelig grundet Vand og er en
stor Pynt for Vandfladen i sin Blomstringstid.
Formeres ved Deling og Stængelstykker. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>