Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prunus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvendes i dekorative Plantninger, til
Pottekultur eller til at staa frit, kan nævnes, af Former,
som formeres paa P. Avium: Varieteterne af P.
Pseudocerasus og især den pragtfulde og
velvoksende P. P. fl. roseo pl., P. C. ranunculiflora fl.
pl. og Rhexii, alle for blomstrende Busketter og
som fritstaaende paa en Plads, hvor de kan
iagttages i kort Afstand, P. fruticosa pendula, et lille,
næsten kuglerundt Hængetræ, anvendeligt som
fritstaaende paa lille Plads og paa Gravsteder, P.
pendula som fritstaaende paa noget beskyttet Plads,
P. Mahaleb pendula, der er stærk som Hovedarten
og paa kraftig Højstamme, bygger sig med noget
barok, malerisk Vækst, er anvendelig som
fritstaaende og i højere Grupper med pyramidale og
rundkronede Træer, — af Former, som formeres paa P.
cerasifera, er P. c. atropurpurea (P. Pissardi) i
Busk- eller Stammeform egnet til fritstaaende,
brogetbladede Grupper og Busketter, P. spinosa fl. pl.
som fritstillet Busk paa en lille Plads, i større
Stenpartier eller i Forgrunden af Busketter, hvor dens
Mylr af tætfyldte Smaablomster kan ses paa nært
Hold, P. japonica fl. albo pl. og fl. roseo pl. som
buskformede paa lun, beskyttet Plads, men
hovedsagelig til Pottekultur, P. triloba fl. pl., en af de
smukkest rødblomstrede Smaabuske og lige saa
yndet som pyntelig i Smaahaver, hvad enten den som
stamformet staar frit i en Plæne eller som
buskformet i Forgrunden af et Busket. Den er
endvidere god til Drivning i Potte; i Stamform er den
undertiden bedst paa Friland, naar den er forædlet
paa P. spinosa. — Af de rodægte Arter er den
haardføre og nøjsomme P. spinosa fortrinlig paa
Diger og stejle Skrænter, som den gennemvæver
med Rodskud og beklæder med et
uigennemtrængeligt Krat. P. insititia kan anvendes paa
lignende Maade under noget bedre Forhold. P.
pumila anbringes under Hensyn til dens liggende
Vækst. De brogetbladede Varieteter har kun ringe
Betydning, men er dog anvendelige i større eller
mindre Busketter. Enkelte Varieteter med
afvigende Vækst eller smukke Blomster kan ogsaa
benyttes i mere dekorative Grupper. P.
Laurocerasus giver god Afveksling i finere
Naaletrægrupper, i brudte Plantninger, større Stenpartier og
særlig i Nærheden af Beboelser, saa længe den
efter Løvfaldstid kan staa uden Dækning. Dens Blade
er et godt Kransemateriale, og dyrket i Potte eller
Ballie er den en god og meget brugbar
Dekorationsplante (se d. Artikel). Af Varieteterne har
caucasica og rotundifolia hidtil vist sig som de bedste
og smukkeste. De kræver alle lun, beskyttet Plads,
trives godt i Halvskygge, taaler endogsaa stærk
Skygge, men modner Skuddene bedre og bliver
mere modstandsdygtige mod Vinteren, naar de
staar under fuld Paavirkning af Lys og Sol. I
strenge Vintre maa de dækkes. P. lusitanica kan
anvendes som P. L. Kultur: P.-Arterne
formeres ved Frø, for saa vidt dette kan faas. For
de Arter, der kan spire første Foraar, som
Kirsebær og de amindelige Blommer, sker Udsæden
tidlig om Efteraaret, eller Frøet indslaas om
Vinteren i fugtigt Sand, opbevares bedst i en frostfri
og tør Kælder, holdes jævnt fugtigt, omrøres
jævnlig for at hindre det fra at skimle og saas
tidligt om Foraaret, da ellers meget spiredygtigt Frø
gaar tabt, Kirsebærstene kan dog i nogle Tilfælde
ligge et Aar over i Jorden uden Skade. Arter som
P. Padus og P. serotina kan saas som fornævnte
eller indslaas et Aar i fugtigt Sand. Meget
kraftige Planter af Blommer og Kirsebær, særlig af P.
cerasifera og P. Avium, kan allerede som enaarige
efter Studsning paa Roden udplantes i
Kulturrækker til Okulation. De mindre Planter kræver
længere Tid til Opdrættet, idet de først maa gives eji
Forskoling, men denne medfører til Gengæld, at
de to Gange kan blive studsede paa Eoden og
derved faa et bedre Rodnet før endelig Udplantning
paa Blivestedet. De prikles passende i 5 Rækker paa
1,20 m brede Bede og optages om Efteraaret eller
om Foraaret, naar de efter 1-2 Aars Vækst har
faaet tilstrækkelig Udvikling. Om Foraaret
udplantes de i Rækker, for ornamentale Sorter med 80
om Afstand imellem Rækkerne og c. 50 cm
imellem Planterne. P. Mahaleb, P. serotina, P. Padus
og P. virginiana kan prikles som fornævnte, og
for Viderekultur omplantes i Rækker i 60 cm
Afstand. Det gælder for dem alle, at de ved
Optagning om Efteraaret indslaas godt om Vinteren,
og før Plantning om Foraaret studses paa Roden,
Arter som P. cerasifera eventuelt ogsaa i Toppen.
P. Padus og P. virginiana kan ogsaa formeres ved
Aflægning og undertiden ved Rodskud, især P.
Padus, naar den staar paa muldet, lidt fugtig Bund,
men Rodskud vokser langsomt og giver ikke saa
smukke Planter. Varieteterne af P. Padus formeres
ved Okulation paa Hovedarten, Varieteterne af P.
Mahaleb paa Hovedarten eller paa P. Avium; P.
virginiana formeres ved Frø eller ved Okulation paa
P. Padus. Foruden ved Frø kan, som allerede
nævnt, P. spinosa, P. insititia, P. Cerasus og flere
Blommesorter formeres ved Rodskud. Varieteter
og ikke nævnte fremmede Arter formeres lettest
ved Okulation eller i det tidlige Foraar ved
Kopulation eller Kilepodning paa nærbeslægtede. For at
sikre Resultatet ved Okulation af vanskelige og for
Kulden ømtaalige Kulturformer er det gavnligt
umiddelbart efter Udførelsen at oversmøre hele
Okulationsstedet tyndt med let affaldende Podevoks,
hvilket atter fjernes, naar Bindene løsnes, og
fornyes. Ved Grundokulanter hyppes om Efteraaret
Jord omkring Knoppen, som forbliver dækket,
indtil den om Foraaret begynder at gøre Vækst, og
ved Topokulanter bevikles den med svagt udadbøjet
Vokspapir (Pergament) eller blot med Halm.
Hypning er f. Eks. gavnlig ved P. triloba, Abrikos og
Fersken, hvilken sidste det ogsaa undertiden
lønner sig at bevikle med Pergament, før Hypningen
finder Sted, men Pergamentet maa da fjernes
betids om Foraaret. Ved Podning af P. pendula,
Varieteterne af P. Pseudocerasus o. l. er man ofte
udsat for, at Snudebiller ganske afgnaver
Podekvistens Knopper og undertiden Barken med. Ved
et let, rask Slag paa Stammen falder Billerne til
Jorden og ved at ligge stille paa Bug eller Ryg
lader som de er døde, men saa snart de mærker,
at der er Ro, fornyes Ødelæggelsen. Man kan
værge sig derimod ved f. Eks. at omgive Kvisten
med et Stykke udspærret aaben, hvid Gaze, indtil
Knopperne har skudt igennem, eller ved paa
Stammen at anbringe en foroven fastbunden, mod
Jorden tragtformet udstaaende Halmskærm af 6-8 cm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
