Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plantemaskine - Plantepatologi - Plantepind - Planteske - Planteskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvert Hjul. Naar Flytningen af et større Træ
skal foregaa, graves det ud som ovenfor nævnt,
hvorpaa der under dets Rodklump anbringes 4
Stykker Tømmer paa Kryds og Tværs, Træet
hæves derpaa lidt op ved Hjælp af et Par Donkrafte,
og der klodses op under det. Paa hver sin Side
af Træet over Hullet anbringes nu et Par
Skinner, som Vognens Hjul kan gaa paa; disse
Skinner er U-Jærn, der paa Midten yderligere er
forstærkede for ikke at bøjes af Vægten, og skal et
større Antal Træer flyttes, bør man have to Hold
Skinner for at kunne have et Par baade, hvor
Træerne opgraves, og hvor de plantes. Derpaa
skilles Vognen ad, og hver Halvdel føres fra hver
sin Side ind paa Skinnerne og samles omkring
Træet; Bærejærnene anbringes derpaa under
Rodklumpen saaledes, at det der anbragte Tømmer
hindrer dem i at skære ind i Klumpen. Ved nu
at arbejde med Spillene kan Træet langsomt
hæves op over Jordfladen, medens det samtidig
styres ved Hjælp af Barduner fastgjorte i dets Top.
Kan Træet ikke køres bort i opret Stilling, kan
man let ved at stramme de forreste Trosser bringe
det til at hælde bag over og hvile paa den bageste
Trævalse, efter at denne først er bleven forsynet
med en Pude. Sædvanlig kan Vognen med Træet
køres til Plantestedet med to Heste, men skulde
dette ikke forslaa, kan man spænde fire Heste
for, idet der anbringes en Hammel i en Krog i
Spidsen af Vognstangen. Ved Plantehullet lægges
Skinnerne ud ligesom tidligere, Vognen trækkes
hen over Hullet, Træet sænkes langsomt ned,
Bærejærnene frigøres ved Hjælp af Donkrafte,
Vognen skilles ad og skaffes til Side, hvorpaa
Træet plantes.
En hel anden Art Plantemaskine anvendes
adskillige Steder i Amerika til Plantning af
urteagtige Planter, særlig Kaal og Tobak. En saadan
Maskine, der i øvrigt kan være noget forskelligt
konstrueret, planter 1 eller 2 Rækker, den borer
selv Plantehullet, vander, dækker Hullet og
hypper Planterne samtidig med, at den afmærker den
næste Række. Planterne anbringes paa Plads ved
Haandkraft. Med en Plantemaskine kan der
plantes godt og betydelig hurtigere end med
Plantepind, men naar man tager i Betragtning, at der
til Plantningen udfordres Maskine, 2 stærke
Heste, Kusk og 2 Plantere, er Vindingen ikke
særlig stor; dernæst er det en Ulempe, at
Plantemaskinen kun kan benyttes paa ret fast, ikke
nypløjet Jord. Det er nærmest ved Massekultur paa
Steder, hvor Arbejdskraft er vanskelig at skaffe,
at Anvendelsen af denne Art Plantemaskine har
sin Berettigelse. Se endvidere Planteplov under
Haveredskaber og Plantefuremaskine under
Traktor.
Plantepatologi er Læren om Misdannelser og
Sygdomme hos Planter, fremkaldte saavel af
Svampe og Dyr som af rent fysiologiske
Aarsager.
F. K. R.
Plantepind se Haveredskaber.
Planteske se Haveredskaber.
Planteskole er et Jordstykke, som anvendes til
Tiltrækning af Planter, hvis Haardførhed tillader
Dyrkning paa Friland; i Reglen drejer det sig
om træagtige Planter, men man har i den
senere Tid saavel herhjemme som i Udlandet faaet
Staudeplanteskoler, som i større Stil giver sig
af med Tiltrækning af urteagtige, haardføre
Frilandsplanter med Salg for Øje. I denne Artikel
vil dog kun blive behandlet Forhold, som angaar
P. for træagtige Planter. — Kultur af træagtige
Planter med Salg for Øje er af gammel Dato her
i Landet, især for Frugttræers Vedkommende. —
Men først fra sidste Halvdel af forrige
Aarhundrede er der indført rationelle Driftsmetoder i P.
her i Landet; til Gengæld er der i denne Branche
i den sidste Menneskealder foregaaet en saa
mægtig Udvikling, som vist ikke findes tilsvarende i
nogen anden Gren af det erhvervsmæssige
Gartneri; og paa enkelte Omraader, for Eksempel
Tiltrækning af Frugttræer, har ingen andre Lande,
hvad Kvaliteter angaar, formaaet at optage en
Konkurrence med Planteskoleejerstanden her i Landet.
De Planter, som tiltrækkes i P., er mangfoldige,
og de anvendes jo til højst forskellige Formaal.
Som nogle af de vigtigste Kulturer kan
eksempelvis anføres Frugttræer, Frugtbuske, Roser,
Prydbuske og -Træer, Skovplanter, Slyngplanter,
Allétræer, stedsegrønne Planter, Grundstammer til
Forædling af Frugttræer, Roser o. s. v. Da det vil
være upraktisk og paa Grund af de forskellige
Fordringer, disse forskellige Kulturer stiller til
Jorden, umuligt at anlægge P. med det Formaal
at optage alle disse Kulturer, har man ogsaa
herhjemme, i Lighed med for Eksempel i Tyskland og
Frankrig, foretaget en Arbejdsdeling, saaledes at
de forskellige Planteskoler har nogle
»Specialiteter« som Hovedkulturer. Selv om denne
Specialisering ikke er ført saa vidt, som Forholdene
i Fremtiden af flere Grunde vil nødvendiggøre,
saa har man dog her i Landet f. Eks. særlige
Forstplanteskoler, der væsentlig tiltrækker
Skovtræer og lign., Rosenskoler, Frugttræplanteskoler
o. s. v.
Ved Anlæg af en P. er der en Mængde
kombinerede Hensyn at tage. Hvor man er frit
stillet i Valget af Jord, vil den bedste
Jordbund til de allerfleste Kulturer være en dybt
muldet, godt sandblandet og kalkholdig Lerjord. Man
bør af Hensyn bl. a. til, at man i en Planteskole
skal arbejde i Jorden saa at sige Aaret rundt,
aldrig vælge for stiv Jord, da det i høj Grad vil
fordyre og besværliggøre Arbejdet med
Plantning, Opgravning o. s. v. Kan man ikke faa den
ideelle Jord, bør man hellere vælge en noget
lettere end for stiv Jord; ikke alene er denne Jord
nemmere at behandle i enhver Henseende, men de
allerfleste Planter vil ogsaa i den lettere Jord faa
et stærkere udviklet Rodnet, hvilket er en
nødvendig Betingelse for at de kan taale
Omplantning uden at blive sat alt for stærkt tilbage i
Udvikling. — Gammel Have- og Skovjord egner
sig ikke til P., naar maaske undtages Kultur af
Coniferæ. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Læ,
saa vil saadant under almindelige Forhold ikke
være nødvendigt paa Øerne; paa udsatte Steder,
hvor der ikke findes naturligt Læ, og især i
Jylland vil et mindre Læbælte eller f. Eks. en
Mirabellehæk til at bryde Vinden mod Vest og Nord
være nyttig, om end ikke absolut nødvendig.
Forholdet er dette, at de allerfleste træagtige Planter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
