- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
218

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Phyteuma - Phytolacca - Phytomyza - Phytophthora - Phønix - Piassaba - Pibeblomst - Pibeløg - Pibeved - Picea

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

spicatum L., aksbærende Rapuntsel, Europa,
Danmark, 60-90 cm, har hvidgule Blomster i et
endestillet Aks i Juni-Juli. Kultur: Formeres
ved Frøudsæd. P. campanuloides og P. spicatum
plantes paa en blandet Rabat, den sidste ogsaa paa
noget beskyggede Steder mellem Træer. P.
comosum og P. Scheuchzeri dyrkes paa Stenhøj i en
let, porøs Jord.
G. B.

illustration placeholder
Phyteuma comosum.


Phytolacca (Phytolaccaceæ), Kermesbær. P.
decandra
L., Nordamerika; Staude, 1-1 1/2 m høj
med knoldformet Rodstok, opret Vækst, ovale Blade,
rødlige Stængler og Stilke, smaa rødlighvide
Blomster i tætte, oprette, c. 25 cm lange Klaser i
Juni-Septbr.. Purpurfarvede, næsten sorte Bær. Er en
smuk, dekorativ Plante, der kan plantes paa
Stauderabat eller ogsaa som fritstaaende. Bærrene
yder et smukt og uskadeligt rødt Farvemiddel til
Vin, Frugtsaft, Syltetøj o. l. Kultur:
Formeres særlig ved Frøudsæd i Potte, men kan ogsaa
deles. Paa beskyttede Steder saar den sig
undertiden selv. Dyrkes paa et solrigt lunt Sted i
næringsrig, ikke for svær Jord. Dækkes.
G. B.

Phytomyza se Chrysanthemumfluen.

Phytophthora se Kartoffelskimmel,
Kimbladskimmel og Syrensvamp.

Phønix se Phoenix.

Piassaba Palmer se Attalea.

Pibeblomst se Aristolochia.

Pibeløg se Køkkenløg.

Pibeved se Philadelphus.

Picea (Abietaceæ), Gran, haardføre Naaletræer.
Alle Piceaarterne er, i alt Fald i deres Hjemstavn,
høje Træer af mere eller mindre slank,
regelmæssig pyramideformet Vækst med kransstillede Grene,
paa fri Vokseplads udgaaende i hele Træets Højde,
lige fra Jordoverfladen. Af de i vort Klima
haardføre Arter kan følgende nævnes som de vigtigste:
P. ajanensis Fisch. (P. jezoënsis Carr.),
Østsibirien, Japan, er en meget smuk Art, hvoraf der
i Kultur her i Landet endnu kun findes yngre,
men lovende Eksemplarer. Den udmærker sig ved
sine tætstillede, flade Naale, der er smukt
glinsende, grønne paa Undersiden, medens de paa
Oversiden er sølvgraa. Den forveksles undertiden med
P. Alcockiana. — P. alba Lk. (P. canadensis
Sarg.), Hvidgran, Nordamerika, et her i Landet,
paa Grund af dets store Vindførhed og Nøjsomhed,
almindelig plantet Træ. Det opnaar ogsaa her
undertiden en betydelig Højde, indtil 20 m. Det er
af smuk, slank, pyramideformet Vækst med
udpræget blaagrøn eller graagrøn Farvetone. P. a.
compacta pyramidalis
er en smuk, tæt,
kegleformet Dværgform af blaagrøn Farvetone. —
P. Alcockiana Carr., Japan. Af denne findes
der i Kultur her i Landet endnu kun yngre
Eksemplarer. Den er af tæt pyramideformet Vækst
med tætsiddende, stive, noget krummede og
stikkende Naale, der paa Oversiden har en sølvgraa
Stribe. — P. Breweriana Watson,
Nordamerika. En nyere Art, hvoraf her endnu kun
forefindes unge Eksemplarer i Kultur i Europa. Som
Prydtræ knyttes der Forventninger til den paa
Grund af dens paafaldende sirlige Vækst med
langt nedhængende yngre Forgreninger. P.
Engelmannii
Engelm., Nordamerika. I Kultur
her i Landet forefindes der af denne saavel som
af dens nedenfor nævnte Varieteter endnu kun
temmelig unge Eksemplarer. Den er af slank
pyramideformet Vækst med stive og stikkende Naale
og af en udpræget blaagrøn Farve. P. E.
argentea
og P. E. glauca er meget smukke
Varieteter, der straks falder i Øjnene paa Grund af deres
udpræget sølvgraa eller blaagraa Farve. — P.
excelsa
Lk. (P. abies Karst.), alm. Rødgran,
Europa, velkendt og almindelig plantet, højt,
undertiden meget højt og mægtigt Træ. Af denne
dyrkes der som Prydplanter en stor Mængde, højst
forskellige Former: P. e. aurea magnifica,
de for Lyset udsatte Naale, navnlig paa de unge
Skud om Foraaret, er af en skinnende gul Farve.
Kan under heldige Forhold, som ung, være meget
smuk. P. e. columnaris, smal Søjleform. P.
e. echinoformis
, Dværgform af tæt
kugleformet Vækst. P. e. Cranstonii (P. e.
virgata), Slangegran, en i flere Egne af Europa
fundet, højtvoksende Form af et meget
ejendommeligt Udseende. Den har en rank, opadvoksende
Hovedstamme, hvorfra der udgaar faatallige og
spredte, vandrette, meget lange, næsten
uforgrenede Sidegrene med lange, sabelkrummede,
stikkende Naale. P. e. eremita, en
ejendommelig, lavtvoksende, robust Form af smal,
pyramideformet Vækst med kort og tyk
Skudbygning og udstaaende, tykke, korte, stikkende Naale.
P. e. inversa, en meget ejendommelig,
højtvoksende Form med spredt stillede, stærkt
hængende Grene, hvorfra de talrige, tynde, tæt med
Naale besatte, meget lange Sidegrene hænger
lodret ned. P. e. pumila glauca, Dværgform
af sammentrængt og tæt hvælvet Pudeform og af
blaagrøn Farvetone. P. e. Remontii, smuk
Dværgform af tæt regelmæssig pyramideformet
Vækst. P. e. viminalis har lodret fra Grenene
nedhængende meget lange Sidegrene. — P.
Morinda
Lk., Himalaya, er en af de smukkeste
Arter paa Grund af dens Grenes sirligt
overhængende Stilling og dens meget lange, tynde Naale,
men desværre er den temmelig kælen for vort
Klima og tager, navnlig som ung, let Skade om
Vinteren, ja kan endogsaa fryse helt bort, dog
har man her i Landet kunnet forefinde enkelte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free