- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
196

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Papaver - Paphiopedilum - Papirblomst - Papirmorbær - Papyrusplanten - Paradehus - Paradisia - Paradisæble - Parasit - Parasitflugor - Parasitstecklar - Parasolgran - Parisergrønt - Park - Parkanlæg - Parkhave - Parnassia - Parrotia - Parterre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Victoria Louise, laksrosa. P. o. Royal
Scarlet
, skarlagenrøde, meget store Blomster.
Under Navnet P. o. hybridum er fremkommen
en Række ny, ejendommelige Farver, hvoriblandt
ogsaa skiferfarvede. Kultur: Frøet saas i
Maj-Juni i kold Bænk eller Potte; Frøplanterne
prikles med 6-8 cm Afstand og udplantes i Oktbr.
eller paafølgende Foraar med 50-60 cm Afstand.
Bestemte Varieteter formeres ved Fraskilning af
Rodspirer om Foraaret eller ved Rodstiklinger
efter endt Afblomstring. Disse Stiklinger plantes
enkeltvis i Potte og holdes med tillukket Luft og
Skygge under Glas, indtil de har dannet Rødder;
udplantes det paafølgende Foraar.
L. F.

De fleraarige P. hører til de haardføreste
fleraarige Blomsterplanter og trives endog godt i de
nordligste Egne af Norge.
N—k.

Papaver til Frøavl udsaas i sent
Efteraar eller tidligt Foraar. Den kan dyrkes paa al
Jord, men letmuldet, fritbeliggende Jord er at
foretrække. Den saas paa Bede med 4 Rækker
med c. 40 cm Afstand mellem Rækkerne og c. 75
cm Gang mellem Bedene. Planterne udtyndes, saa
de staar enkeltvis. Alle falske Planter borttages
ad flere Gange under Blomstringen, da der ellers
let vil blive uægte Planter, som afblomstrer uden
at bemærkes. Frøet modner i Aug.-Septbr. og
høstes ad 3 à 4 Gange ved at afskære de modne
Hylstre, inden de aabner sig foroven og taber
Frøet. Frøet maa eftertørres godt i Træk eller
Sol og tærskes let med Plejl, renses paa Sold og
Drøftetrug. Papaver krydser ikke indbyrdes.
H. G.

Paphiopedilum Pfitz. (Orchidaceæ), i den
moderne Litteratur et almindelig anvendt Navn for
de indiske Arter af Slægten Cypripedium
L., se d. Art.

Papirblomst (n.) se Xeranthemum
annuum
.

Papirmorbær se Broussonetia.

Papyrusplanten se Cyperus.

Paradehus se Væksthus.

Paradisia se Anthericum.

Paradisæble (Pomaceæ) dyrkes undertiden for
Frugternes Skyld og som Sirtræ. Se for øvrigt
Grundstammer for Frugttræer, Pyrus baccata og
Pyrus prunifolia.
J. J.

Parasit er en Fællesbetegnelse for Planter, der
vokser paa andre Planter, men som i
Modsætning til Epifyter (s. d. A.) tillige tager Næring
fra Værtplanten. Hertil hører f. Eks.
Snyltesvampene og enkelte Blomsterplanter; de sidste
dyrkes kun sjældent, da det i Reglen frembyder
Vanskelighed at faa dem til at slaa an. (Jvf.
Artiklen Viscum).
L. H.

Parasitflugor (s.) se Snyltefluer.

Parasitstecklar (s.) se Snyltehvepse.

Parasolgran se Sciadopitys.

Parisergrønt er i Almindelighed det samme som
Schweinfurtergrønt (se d. A.). For Tydeligheds
Skyld bør dette P. kaldes giftigt P., saaledes
at det kan skelnes fra et andet Stof af samme
Navn, der af og til kan træffes i Handelen, og som
ikke er giftigt og derfor uanvendeligt til
Forebyggelse af Insektangreb.
F. K. R.

Park betegner baade et med Mur eller Gærde
indhegnet og aflukket Skovareal (se Dyrehave og
Haveanlæg) og endvidere et til Øjemedet udgravet,
indhegnet eller fredet Vand til Fisk eller til Pynt
i en Have, med andre Ord et til Vandgemme
udgravet Jordstykke. Dammen er tilvejebragt ved
Opdæmning, P. ved Udgravning, se Vandparti.
E. G.

Parkanlæg se Haveanlæg.

Parkhave se Haveanlæg.

Parnassia (Saxifragaceæ), Leverurt, Staude. P.
palustris
L., Europa, Nordamerika, 15-25 cm
høj med hjerteformede Blade og i Juli-Septbr.
hvide Blomster med gennemsigtige Aarer. Er en
smuk lille Plante, der dog sjældnere dyrkes i vore
Haver. Kultur: Formeres ved Frø eller Deling
og dyrkes paa et fugtigt, moseagtigt,
tørvejordholdigt Sted.
G. B.

illustration placeholder
Parnassia palustris.


Parrotia (Hamamelidaceæ). P. persica C. A.
Meyer, Persien, er en temmelig haardfør, paa
gunstig Vokseplads høj og bred Busk med hele,
omvendt ægformede, noget læderagtige Blade, som
antager en meget smuk rød og gul Høstfarve.
Blomsterne, der fremkommer i April, men kun
sjældnere viser sig hos os, er ret uanselige.
A. B.

Anvendelse og Kultur: P. vokser
langsomt, bygger sig som en lav, bred Busk og er ved
sit smukke, ejendommelige Løv en god Variation
imellem andre Buske. I letmuldet Jord paa
solvarm Plads har den vist sig fuldt haardfør. Den
formeres ved indført Frø, Aflægning og ved
Podning paa unge Planter af Ulmus campestris under
Glas, som nævnt under Acer.
J. B.

Parterre betegner et særskilt plant Areal,
afdelt paa forskellig Maade til Græs eller Blomster.
P. stammer fra de gamle retlinede Haver. I den
italienske og især i den franske Stil anvendtes P.
saaledes i næsten for stor Udstrækning. Fra den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free