- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
169

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Offentlige Anlæg - Offentlige Foranstaltninger til Bekæmpelse af Plantesygdomme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anlæg med smukke Udsigter, Vandløb eller Søer,
fritstaaende Træer og Busketter og prægtige
Blomsterparterrer snarere tilfredsstille. Ligger Byen
i Bjergegn med smukke naturilge Omgivelser,
kan man ofte med Fordel anvende en retlinet
Stilart, ligger den derimod i en flad og kedelig
Egn, maa Anlæget gives en Karakter, hvor
kunstige, bølgeformede Jordformationer kan
anvendes. Beplantningen maa rette sig efter den valgte
Karakter. Der er lige saa lidt Grund til af
Hensyn til Folkeoplysningen at gøre
Promenadeparkerne til Voksested for botaniske Samlinger af
Træer og Buske, som der er Grund til
udelukkende at anvende hjemlige Træer. Til Trods for,
at stedsegrønne Træer og Buske ofte har stor
Vanskelighed ved at trives i større Byer, bør man
alligevel saa vidt muligt anvende en Del heraf,
da Promenadeparken ogsaa benyttes om Vinteren.
Findes Vandpartier, beplantes disse med
Vandplanter. Dersom Forholdene tillader det, kan en
enkelt Plæne staa aaben for Publikum, men som
Regel bør Plænerne saavel som Blomsterparterrer,
Plantninger, Gange o. s. v. være yderst velholdte,
saaledes at Promenadeparken i et og alt kan tjene
som Mønster og derigennem bidrage til at øge
Befolkningens Interesse og udvikle Sansen for
Havekunsten. Hyggelige Siddepladser maa findes i
rigelig Mængde. Vejforbindelserne maa være
brede og have godt Underlag, da de ofte benyttes
om Vinteren og i mindre godt Vejr; de mest
befærdede Gange kan i Nødstilfælde belægges med
Beton el. l. Brede, træbeplantede Promenader —
dersom Forholdene er store nok ogsaa for ridende
og kørende — er ogsaa berettigede her.
Hovedforbindelserne maa føre de besøgende rundt til
smukke Punkter i Parken og samtidig danne de
nødvendige Gennemgangsforbindelser, men større
direkte Forbindelsesaarer maa nødigt sønderskære
Planen, medmindre Promenadeparken har
Karakter af en Skovpark og er af en betydelig
Størrelse. En Legeplads for Børn bør altid findes,
ligesom ogsaa Drikkekummer, Bygninger til
Opsynet samt Nødtørftshuse og eventuelt
Restauration og Musikpavillon. Er Promenadeparken af
stor Udstrækning, bør den ogsaa have sit eget
Gartneri for at lette Vedligeholdelsen. — 3)
Haveanlæg. Herunder henregnes de mindre,
men havemæssigt behandlede Arealer. De
offentlige Haveanlæg ligger almindeigt omgivne af
Bygninger i Byernes Indre. De skal som Regel
kun tjene til Hvilested for forbipasserende og til
Forskønnelse. Da de er for smaa til at danne et
selvstændigt Hele, bør de anlægges i en retlinet
eller i det mindste regelmæssig Stil, for at de
kan harmonere med de arkitektoniske Omgivelser.
De skal være velplejede og kunne indeholde
Blomsteranlæg saavel som arkitektoniske eller
kunstneriske Prydelser som Fontæner,
Billedhuggerarbejder o. l. Siddepladser bør findes i saa stor
Mængde som Pladsen tillader. Offentlige
Haveanlæg, som hører til offentlige Bygninger, bør følge
samme Regler. — 4) Pladser med Anlæg.
Den gartneriske Udsmykning af Anlæg paa Torve
og aabne Pladser i Byerne eller omkring
Statuer bør ligeledes have en saa regelmæssig
Karakter, at den harmonerer med Omgivelserne.
Statuer og arkitektoniske Prydelser er ogsaa her
paa deres Plads. — 5) Boulevarder (se d.
A. og se Allé) anvendes dels selvstændige og
dels i Forbindelse med offentlige Anlæg. I gamle
Byer sættes de ofte naturligt i Forbindelse med
de omdannede Fæstningsværker eller Voldanlæg,
som de da til Dels skylder deres Tilbliven.
Boulevarderne bstaar af to eller flere Trærækker,
mellem hvilke er anlagt Promenader, Ride- og
Kørebaner o. l., enten helt grusbelagte eller med
Græsflader, prydede med Fontæner, Statuer eller
Plantninger imellem Trærækkerne. I sidste
Tilfælde maa Bredden mellem disse mindst være
20 m. Er Bredden tilstrækkelig stor, kan man
ogsaa have Haveanlæg med Siddepladser, men
Haveanlægene maa i saa Fald være regelmæssige
og have mange Tværforbindelser. Man kan
ogsaa vekselvis anvende mindre Anlæg eller
indhegnede Parterrer, derefter et Stykke grusbelagt,
beplantet med flere Rækker Allétræer, derefter en
aaben Plads med en Statue eller Fontæne, saa
atter Trærækker og igen et Haveanlæg og saa
fremdeles. Man maa dog altid have i Erindring,
at Allétræerne langs Siderne, naar de vokser til,
maa have Plads, saa at de ikke skygger ind til
Midten, eller man maa vælge pyramidale eller
letkronede Træer. Vil man anvende flere
Træsorter, bør man skifte ved en Drejning eller
Afbrydelse af Boulevarden eller paa anden Maade
fremkalde en Motivering for Valget af en anden
Træart. For Promenader med Plantninger til
Siderne og mulig Allé i Midten gælder det
ligeledes, at saadanne kun bør fremstilles, hvor
Pladsen er rigelig. I denne Forbindelse skal endnu
kortelig omtales de til Haveanlæg omdannede
Voldanlæg ved Byer, som tidligere har været
befæstede. Disse Anlæg falder ikke ind under de
nævnte Kategorier, fordi Omdannelsen til
Haveanlæg ikke kan foretages efter almindelige
Principper, idet man for at beholde Beplantningen,
som i Almindelighed findes paa Voldene,
Bastionerne og paa Skraaningerne, ikke kan
foretage saa store Forandringer af Jordformationerne,
at Fæstningsformerne forsvinder. Det gælder her
om at bevare saa meget af den gamle Træbestand
som muligt, tilvejebringe nogenlunde
havemæssigt udseende Gangforbindelser, hvor det lader sig
gøre, og om muligt for en Del omdanne
Fæstningsgravene til kunstige Søer. Saadanne
omdannede og delvis bevarede Voldanlæg kan være af
en ganske egen Virkning og af stor Værdi for
Byerne.
E. G.

Offentlige Foranstaltninger til Bekæmpelse af
Plantesygdomme
er gennemført i større eller
mindre Omfang i de fleste civiliserede Lande ud fra
den Betragtning, at Plantesygdomme spiller en stor
Rolle ikke blot for den enkelte Jordbruger, men
for hele Samfundets Økonomi, og at adskillige
Sygdomme ikke kan bekæmpes ved den enkelte
Plantedyrkers egne Foranstaltninger. Saadanne O.
F. tilsigter dels at undersøge Plantesygdommenes
Aarsager og at finde Midler mod dem, dels at
udbrede Oplysning om de herved indvundne
Resultater, dels at lede Bekæmpelsen af saadanne
Sygdomme, hvor den enkeltes Bestræbelser vilde
blive frugtesløse, hvis ikke det offentlige greb

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free