Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nephrolepis - Neptunia - Nerium - Nertera - Net
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dens Varieteter: N. d. furcans, smuk og
ejendommelig med gaffeldelte Spidser og Smaablade,
og N. d. plumosa nana, der ogsaa har stærkt
gaffeldelte Bladspidser og Smaablade, men
udpræget lav Vækst. N. exaltata Schott.,
Vestindien, med indtil 1,50 m lange, smalle Blade, en
fortrinlig og særlig som Ampelplante velkendt
Art. N. e. Scottii, en prægtig, kraftig
voksende Form med smalle Blade som Arten, men meget
længere og i det hele af større Dimensioner,
fortrinlig til store Ampler. Af nyere Former: N. e.
Piersonii, kraftig, noget opret voksende Art
med dobbelt finnede, ejendommeligt krusede lange
Blade, dog temmelig ukonstant; mere konstant
er Varieteten: P. compacta, der fremkom for
nogle Aar siden og er særdeles smuk. Ingen af de
mange Nyheder har dog vakt den Opsigt eller paa
kort Tid faaet den Udbredelse som N. e.
Whitmannii, en yppigt voksende, ualmindelig smuk
og dekorativ Sort. Væksten er bred og fyldig,
forholdsvis lav, dog kan paa ældre Planter
Bladene blive 70 cm lange. Det ejendommelige ved
denne Sort, der i faa Aar har skaffet den en
enestaaende gartnerisk Betydning som Kulturplante,
er den overordentlige Findeling af Smaabladene,
der gentager sig i utrolig Fylde og giver Planten
dette bløde, krusede Præg, der er af saa stor
Skønhedsvirkning. Dog fremkommer ogsaa hos denne
Sort af og til Blade som Stamformens, og disse
maa fjernes. Et Par endnu nyere Varieteter og
saakaldte Forbedringer af den (N. Amerpohli og
magnifica) skiller sig ikke væsentligt fra den.
N. rufeseens tripinnatifida Baker med
mere opret Vækst og smukt krusede Blade, men
noget vanskelig i Kultur. Kultur: De fleste
N. formeres let ved Deling eller ved Smaaplanter
paa Udløberne, naar disse faar Lov at rodfæste sig
paa Bark- eller Grusbed, hvor Moderplanterne
derfor helst maa anbringes og forblive i længere
Tid. De vokser frodigst og bedst i et varmt Hus,
men kraftige Planter, der er færdigkultiverede,
kan let akklimatiseres i halv varmt Hus eller Stue
og længe holde sig smukke der; de kræver
rigelig Vokseplads, helst i brede Potter eller Kurve.
Bladene er ogsaa smukke og anvendelige til
Afskæring og ret holdbare. Se i øvrigt
Bregnekultur.
M. H.
Neptunia (Mimosaceæ). N. oleracea Lour.,
Troperne, og N. plena Benth., tropisk Amerika,
er to hinanden nærstaaende halvbuskagtige
Vandplanter. Den nedre Del af Grenene er dækket med
et svampet, luftfyldt Lag, som holder Grenene
flydende i Vandskorpen; Bladene er dobbelt-finnede,
følsomme ligesom hos Mimosa pudica, omend i
mindre Grad; Blomsterne gule i Hoveder;
Sommer. Kultur: Formeres ved Frø, som saas i
varmt Formeringshus i Skaaler, nedsænkede i
Vand. Naar de unge Planter har naaet en
passende Størrelse, sættes de hver i sin Potte; disse
sættes i Bassinet i Varmhusakvariet og sænkes
efterhaanden 5-10 cm under Vandfladen.
A. L.
Nerium (Apocynaceæ), Koldhusplante med
smalle, lancetformede Blade og store Blomster i
hvide, rødlige og gullige Farver. N. odorum
Ait., Ostindien, med lyserøde, vellugtende
Blomster. Højde 2-2,50 m. N. Oleander L.,
Sydeuropa, med højrøde Blomster, kan blive indtil 4
m høj. Af denne Art dyrkes en Del Varieteter:
N. O. album plenum med store, hvide, fyldte
Blomster. Henri Mares, rosa, dobbelt.
Professor Durand, lysegul. N. O. splendens,
højrød, dobbelt. Kultur: Formeringen
foretages i Febr.-Marts ved Stiklinger af halvmodent
Træ, enkeltvis i Smaapotter, der anbringes i
Varmhusbedet. Varieteterne formeres stundom ved
Spaltpodning paa N. Oleander, da det giver
kraftigere Planter. Naar Stiklingerne har dannet Rod,
ipottes de forsigtigt og anbringes paa Undervarme
i en Bænk, hvor de efterhaanden vænnes til Lys
og Luft. Ved Knibning af Hovedskuddet sørger
man for, at hver Plante faar tre Sideskud. I Juli
omplantes de i 10-12 cm Potter; hertil benyttes
lige Dele Markjord, Kompostjord og gammel
Gødning, og Planterne nedgraves paa et Bed frit i
Haven. De fordrer rigelig Vanding samt af og til
flydende Gødning. Ved Frostens Indtræden sættes
de i en lys, kold Bakke og vandes sparsomt i
Løbet af Vinteren. Naar de i Marts Maaned har
dannet Knopper, flyttes de til et Koldhus, hvor
Blomstringen kort efter vil begynde. Efter
Blomstringen gives maadeholden Vanding, og naar
Væksten er standset noget, skæres de tilbage,
hvorpaa de sættes i Gang, for at de kan gøre en
passende ny Vækst inden Vinteren. I Solskin
gives rigelig Luft, men ingen Skygge. Tidlig om
Foraaret omplantes de gamle Planter. N. er
fortrinlige Stueplanter. Sygdomme se
Skjoldlus, Spindemider og Meldug.
G. N. B.
Nertera (Rubiaceæ). N. depressa Banks &
Sol. (N. repens Ruiz & Pav.), Koldhusplante fra
Bjærgegnene i Chili og Ny-Zeeland, ganske lav,
krybende, med stærkt grenede Stængler, tæt
besat med smaa, ovale Blade samt i Juni med
talrige smaa grønne Blomster, der efterfølges af
smaa, koralrøde Bær, som holder sig paa Planten
hele Vinteren, og som navnlig giver Planten dens
smukke Udseende. Den anvendes meget som
Dekorationsplante i Koldhuset om Vinteren, og er
en overordentlig nydelig Plante. Kultur: N.
formeres ved Frøudsæd eller bedre ved Deling,
hvilket sker sidst i Marts eller først i April; de
plantes i en Jordblanding af 1 Del Bladjord, 1/4
Del findelt Sphagnum, 1/4 Del groft Grus og noget
Trækul. Rigeligt Dræn i Potterne er nødvendig.
De anbringes i et Koldhus med 8-10° C. tæt ved
Glasset, men kan ogsaa dyrkes i en kold Bænk.
Undervarme taaler de ikke. De overvintres i
Koldhus med sparsom Vanding.
Edv. B.
Net anvendes til Beskyttelse af moden Frugt
mod Angreb af Fugle, navnlig paa Kirsebærtræer
og Ribs, men bruges ogsaa stundom ved Frøavl
af saadanne Frøarter, som efterstræbes af Fugle,
f. Eks. mange Korsblomstrede. Man kan hertil
benytte gamle Fiskegarn, men N., særlig
indrettede til deette Brug, kan ogsaa faas i Handelen. N.
maa helst omspænde Planterne saaledes, at ingen
Fugl kan slippe ind under det. Naar N. ikke
er i Brug, bør det opbevares paa et tørt Sted. N.
af galvaniseret Staaltraadsfletning kan anvendes
til at holde Muldvarpe og Mus borte fra
Varmebedsvinduer. Før Varmebedskarmen anbringes paa
sin Plads, sømmes N,, der maa have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
