- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
141

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Modning og Hvile

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er altsaa karakteriserede ved en Dannelse og
Aflejring af tungtopløselige, højt sammensatte
Stoffer, egnede til at henligge som Forraad i
længere Tid. Men dette gælder kun Hovedresultatet
af Stofomdannelserne; i Virkeligheden er disses
Spil ret indviklet. M. af Kartofler, Løg og
andre Forraadsorganer er en Virksomhed af samme
Art som Frøenes M., kun gøres Stofferne i
Reglen ikke saa uopløselige her som i Frøenes, der
tilmed udtørrer i M.’s sidste Stadier.

Saftige Frugters M. Efter
Befrugtningen foregaar der, sideordnet med Frøets
Udvikling, oftest meget iøjnefaldende Processer i
Frugtknudens øvrige Del, hvorved Frøgemmet paa
forskellig Vis udvikles, og undertiden foregaar denne
Udvikling, uden at der dannes Frø ɔ: kærneløse
Frugter, f. Eks visse Druer, Bananer o. a. Her
tænkes dog kun paa vore normale kødfulde
Frugter. Medens Frøene i disse modnes som ovenfor
nævnt, vil i den første Tid selve Frugtkødet
ogsaa vokse og ligesom Frøene til Dels fyldes med
Stivelse o. l. Stoffer. Lidt efter lidt ophører dog
denne Virksomhed, og før eller senere — alt efter
Frugtsortens »Tidlighed« — begynder en ganske
modsat Proces at tage Overhaand, idet Stivelse og
andre Stoffer opløses og omdannes til Sukker o. l.,
ligesom Dannelsen af aromatiske Stoffer, Smags-
og Lugt-Stofferne i Frugten, tager Fart. Ogsaa
paa disse Processer har Lys og Varme stor
Indflydelse; jo varmere Vejr, desto større Sødme, og
jo længere Belysningen samtidig er, desto
livligere Farve og desto stærkere Aroma for en og
samme Art.

Veddets M. Herved forstaas nærmest
Afslutningen af de ved Kambiets Virksomhed
dannede Veddeles (Aarringens) Udvikling ɔ:
Forvedning af Cellerne og Parenkymets Fyldning med
Forraadsstof. I kolde, fugtige Somre fuldendes hos
mange, navnlig sydligere Arter Modningen af
Veddet ikke, og da især ikke i Skuddenes yngre
Dele, som derved lettere dør bort paa Grund af
Vinterkulden.

Eftermodning betegner enten blot de
allersidste Stadier af M.-Processerne, eller man
mener dermed M. af Frø, Frugter og andre Dele,
som er løsnede fra Moderplanten. For sildig
Frugts Vedkommende kan de sidste Stadier af M.
kun meget langsomt gaa for sig paa Træet paa
Grund af den kolde Aarstids Indtræden, der jo
ogsaa medfører Fare for Frugten. Her faar
Eftermodningen under Lagringen en særlig
Betydning. »Eftermodning« bruges ogsaa ofte om de
Processer, der maa foregaa i Frø, Knolde, Løg og
træagtige Planter, før de træder ud af den Hvile,
der saa ofte udmærker de nys modne Organer.
Derved er der i Sproget sat en Forbindelse
mellem M. og Hvileperioder.

Hvileperioder er de midlertidige
Standsninger i Vækstprocesserne, som hos mangfoldige
Planteorganer normalt indtræder paa visse
Udviklingstrin. Hvileperioder maa ikke forveksles
med tvungne Dvale-Tilstande, d. e. den totale
eller saa godt som totale Stilstand i næsten alle
Livsprocesser, som Kulde, Udtørring o. a.
ugunstige Kaar fremkalder hos saadanne Organer, der
ikke dør derved. Hvileperioden adskiller sig fra
en slig Dvale derved, at der i hvilende Organer
foregaar et tydeligt, ofte, f. Eks. hos Rødløg,
endog meget livligt Stofskifte, som bl. a. ytrer sig
ved Aandedrættet og det derved betingede Svind.
Og Hvile er ikke som Dvalen fremkaldt af ydre
Kaar, men betinget af periodisk optrædende
indre Tilstande. Dette viser sig maaske
tydeligst i saadanne tropiske Egne, hvor der ikke er
nogen udpræget Periodiskhed i Klimaet, men ikke
desto mindre tydeligt markerede Hvileperioder for
det enkelte Plante-Individ; og herved er det at
bemærke, at selv samme Træs forskellige Skud
kan have deres Hvileperioder til forskellig Tid.
Hos os fremtræder Hvileperioden renest hos
Træernes Vinterknopper. Disse anlægges tidligt og
opnaar i Løbet af Sommeren deres fulde Størrelse,
hvorpaa Væksten standser. Løvfaldet om
Efteraaret har intet direkte med Knoppernes Hvile at
gøre — stedsegrønne Planters Knopper har jo
ogsaa Hvile. Knoppernes Hvile staar heller ikke i
nogen direkte Forbindelse med Veddets
Modenhed, saaledes at mere modent Ved altid skulde
betinge en lettere Drivning (se Æterisering). Hvor
man som hos os har en udpræget Sommer og
Vinter, eller hvor man har Tørtider, vil Hvilen
indtræde, før den ugunstige Aarstid er begyndt, og
»Tilpasningen« til Aarstiderne er da ikke den, at
der overhovedet indtræder Hvile, men at Hvilens
Indtrædelse sker til de paagældende Tidspunkter.
Dermed hænger det sammen, at man i vort Klima
kun ser en ringe Knopvariation med Hensyn til
Tidspunktet for Hvilen, medens en slig
Variation, som nys nævnt, er yderst almindelig, hvor
Aarstiderne ikke er synderlig forskellige. Helt
uden Variation er vi dog ikke, hvilket man kan
se af de hvert Aar til urette Tid blomstrende
Skud af forskellige Træer. Til Forstaaelse af
Forholdene i Naturen maa det erindres, at der under
Hvilen vil fremkaldes tvungen Dvale, naar f. Eks.
Frosten er haard, eller paa Grund af Vandmangel
(Frø, se nedenfor). Da er al Livsvirksomhed saa
at sige ophørt. Hos en Del Pile, hos Forsythia o.
m. fl. er Hvilen hos Blomsterknopperne forbi paa
det Tidspunkt, da Kulden bliver stærk nok til
at holde Væksten nede. Her afløses altsaa Hvilen
af Kuldedvale. Hos Knold- og Løgvækster er
oftest baade Rødder, Blade og Stængler visnede
bort, naar Hvilen er dybest. Som Eksempler paa
Frø med en længere Hvile kan nævnes: Rosa,
Eranthis, Bøgeolden o. m. fl., navnlig mange
Ukrudtsplanter. Derimod kan Ærter og f. Eks.
Rug spire straks eller dog meget snart efter
Modningen (Rug spirer ofte i Akset), medens f. Eks.
Byg ofte kan henligge Uger eller Maaneder,
inden Hvilen er forbi. I øvrigt er Frøenes Hvile et
indviklet Spørgsmaal, om hvilket der findes en
Del Modsigelser i Litteraturen. Visse Frø spirer
hurtigt, naar de først har været godt udtørrede,
f. Eks. Byg; hos andre, f. Eks. Askefrø, bringer
Tørringen Frøet ligesom dybere i Hvile. Det
angives almindeligt, at netop Askefrø spirer
tidligere (samme Efteraar), naar Frøet bringes
»grønt« i Jorden, end naar det først modnes helt.
Lignende Forhold genfindes hos andre Frø; Gul
Sennep spirer saaledes f. Eks. ret livligt, naar
endnu umodne, grønne Frø lægges i fugtigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free