Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melon - Melon-Stolesyge - Melothria - Melspinat - Mendels Lov - Menispermum - Mentha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Planten op ad denne. De to øverst fremkommende
Skud bibeholdes, og Hunblomsterne paa dem
befrugtes ad kunstig Vej, hvorefter man blot har
at fjerne overflødige Skud, opbinde Frugterne i
Snore fra Undersiden af Sprosserne og give
Planterne Gødningvand, medens Frugterne svulmer. To
Frugter er passende for hver Plante, der ikke har
ret stort Omraade for Roddannelsen og derfor ikke
bør bære mere. Lidt Fyring i Huset om Natten
fremmer yderligere Væksten og hjælper til at
holde Melonen i rask Fart hele Tiden, saa at man
snart kan faa Huset ledigt igen.
En Kulturmetode for Meloner i Hus til lidt
senere Brug er følgende: Man anlægger lave
Gødningsbænke i Huset, dækker disse med Jord
som i et Varmebedsvindue, og i April-Maj planter
man Melonplanter i Rækker med omtrent 1-1 1/2
m’s Afstand. Planterne knibes over nogle faa
Blade ligesom i Bænkekarme, og man kan nu
enten lade dem løbe ud paa Jorden ligesom der, og
fuldstændig behandle dem som i
Varmebedsvindue, eller man kan sætte nogle lave »Borde« af
Brædder imellem Planterækkerne og lede de Grene,
der sætter Frugt, op paa disse Borde, for bedre
at kunne faa Blomsterne til at sætte Frugt og for
at undgaa Bænkebidere, Orm og Raaddenskab paa
Frugterne. Selvfølgelig kan man ogsaa ved
fritudplantede Planter benytte den ovenfor nævnte
Opbindingsmetode ad Snore eller svære Stokke.
Ved Melonkulturer kan det anbefales hvert Aar at
anvende ny Jord, præpareret til samme Brug.
og altid, især i kolde Somre, at passe nøje
paa Angreb af sorte Lus, der straks ved første
Tilsynekomst maa behandles med Tobak eller andre
til Raadighed staaende Midler.
S. B.
I Almindelighed vil man i Norge ikke kunne
foretage Udsæd til første Drivning før i sidste
Halvdel af Februar. I den første Del af denne
Maaned er Dagene nemlig endnu saa korte, at
Planterne ikke vil kunne faa tilstrækkeligt
Lys.
N—k.
Frøavl af Melon. Blomsterne er
énkønnede og énbo. Krydsning sker meget let mellem
Sorterne ved Insekters Hjælp, men kan ikke ske
med Vandmelon, Agurk og Græskar. Frøet avles
ganske som naar man avler Frugter til
Spisebrug. Kunstig Bestøvning paa solklare Dage maa
dog særlig tilraades her, hvorefter Hunblomsterne
omvikles let med Gace eller Bomuld for at
hindre Krydsbestøvning fra andre Sorter. Naar
Frugterne er modne, foretages et skarpt Udvalg efter
Tidlighed, Form, Farve o. s. v., da mange
Sorter ved gammel Indkrydsning er tilbøjelige til
Udartning. Af de stærkt modne Frugter udskrabes
Kærnerne, som sættes til Gæring nogle Dage og
skylles saa rene i Vand, hvorved de tillige
sorteres, saa kun de tunge, som hurtig synker til
Bunds, holdes tilbage; de tørres godt, helst
udbredt i Træk og Sol. Spireevnen holder godt i
5-6 Aar. Spiretiden er 5-8 Døgn, eftersom
Varmen og Kærnernes Alder er. 100 gr indeholder
2700-3000 Kærner.
H. G—m.
Melons Anvendelse: Bruges i
naturlig Tilstand, som Regel serveret hele med Sukker.,
Er udmærket skaaret i Smaastykker og
neddrysset med 25 pCt. Melis. Blandet med andre
neddryssede Frugter, som overskaarne Vindruer,
Blommer, Hindbær, godt modne Pærer og Æbler og
serveret paa Is afgiver Melon en særdeles fin og
forfriskende Kompot. Kandiserede anvendes de
som Sukat.
Kan henkoges.
M. L.
Melon-Stolesyge se Slimskimmel.
Melothria (Cucurbitaceæ) Syn. Mukia. M.
punctata Cogn. (Pilogyne suavis Schrad.,
Zehneria s. Endl.), Sydafrika. M. p. er en
raskvoksende, indtil 2 m høj, klatrende Plante, hvis
graciøse Ranker med de friskgrønne Blade gør
Planten velegnet til Dækning af Espalier, Altan
og lignende Brug. Blomsterne er smaa, hvidlige,
men ubetydelige. Kultur: Formeres i Aug.
ved Stiklinger, som plantes i ikke for store
Potter med let sandblandet Jord og overvintres i det
tempererede Hus; udplantes sidst i Maj. Ynder
næringsholdig Jord og lunt beliggende Voksested.
Kan ogsaa formeres tidlig om Foraaret ved
Stiklinger, der faas af overvintrede og tidlig
andrevne Planter, men først omtalte Maade turde
være at foretrække. Vil man bevare de knoldede
Rodstokke, plantes de i Potter om Efteraaret og
overvintres ved 6-10° Varme.
L. F.
Melspinat, Molla (s.) Atriplex hortensis
L. (Chenopodiaceæ), enaarig Køkkenurt fra Asien,
der ogsaa dyrkes som Spinat-Surrogat under
Navn af Havemelde. En rødbladet Form
bruges undertiden som Prydplante (se Atriplex).
Kultur: Formeres ved Frø, der saas i 5
Rækker paa 1 m brede Bede fra tidligt Foraar med
et Par Ugers Mellemrum. Planterne udtyndes til
10-15 cm.
J. J. H.
Mendels Lov se Arvelighed.
Menispermum, Maanefrø (Menispermaceæ)
haardføre, slyngende Buske. M. canadense L.,
Nordamerika, er en høj og hurtigvoksende,
slyngende Busk med smukke, store, brede, svagt
spidslappede, mørkegrønne, glatte Blade. Blomsterne,
der fremkommer i Juli, er uanselige, smaa,
grønliggule, men, ved at sidde i Mængde i smaa
Klaser langs med de sirlige, lange Ranker, alligevel
smukke, Frugtstandene ligner smukke, smaa
Vindrueklaser med smaa, blaasorte, duggede Bær. M.
dahuricum D. C., Sibirien, ligner foregaaende.
A. B.
Anvendelse og Kultur: M. canadense
anvendes som Slyngplante i Almindelighed, men
det ejendommelige ved den kommer bedst frem,
hvor den selv kan holde sig fast og klynge sig
frit. Den formeres ved Rodskud og er uden
Vanskelighed med Hensyn til Jordbund.
J. B.
Mentha (Labiatæ), Mynte, fleraarige urteagtige
Planter med krydret-vellugtende Blade og
Blomster. M. piperita L., Pebermynte, Europa,
Asien, 30 cm, har æglancetformede Blade; fol.
var. har brogede Blade. M. Requienii Benth.,
Korsika, er en ganske lav paa Jorden udbredt
Plante med lysgrønt Løv og ubetydelige lilla
Blomster. M. rotundifolia Huds., Europa, 30 cm,
har ovale, rynkede Blade; en Varietet har
hvidbrogede Blade. M. Requieni dyrkes paa Stenhøj;
de hvidbrogede Former af de større Arter plantes
i blandede Stauderabatter eller som Indfatning, de
udarter let i for fed Jord. Kultur: M.
formeres ved Deling.
A. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
