Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 114 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvfaldet - Løvgange - Løvsnudebiller - Løvspring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hidrører fra, at der danner sig en Isskorpe i det
vandfyldte Løsningslag, og naar Isen tøer, falder
Bladene. Hos enkelte Træer bliver det visne Løv
siddende hele Vinteren (f. Eks. hos unge Bøge,
Avnbøg i Hæk) og falder først af efter Løvspring
om Foraaret. Det samme er ofte Tilfældet med
Blade, der om Foraaret er blevne ødelagte af
Nattefrost, idet ogsaa de i Reglen bliver siddende
til næste Foraar. L. indtræder til forskellig Tid;
Tilia, Sorbus, Betula odorata, Æsculus og Fraxinus
har tidligt L., Quercus, Fagus, Alnus og Larix
sildigt.
L. H.

Løvgange anvendes enten i Forbindelse med
Bygninger eller som fritliggende og afgiver et
behageligt skyggefuldt Opholdssted. De kan
fremstilles af Søjler, Piller eller Stolper, som bærer et
Tremmeværk, der er dækket af Plantevækst, og
de kan være buede eller firkantede i Formen.
Buede fritstaaende L. fremstilles ved Hjælp af et
Skelet af Træ eller Jærn, som udvendig dækkes af
Lind, Elm, Avnbøg el. l. eller af Slyngplanter,
som Vin, Aristolochia, Slyngroser, Clematis o. l.
I Væggene eller Siderne kan man anbringe Dør-
og Vinduesaabninger, eller man kan lade dem
være helt aabne til den ene Side, naar de f. Eks.
omslutter en Blomsterhave el. l. L. var allerede
kendte paa Romernes Tid. I den franske Stils
Periode anvendtes L. i vid Udstrækning og i en
særegen Form som »Buehæk«, den saakaldte
»Berceau« (Fig. 1), som ogsaa fandt Vej her til
Landet, og hvoraf vi endnu har bevaret Levninger paa
Herregaarden Lerchenborg. I moderne Haver, især
i mindre Haver, Gaardhaver o. l., burde L.
anvendes i langt større Udstrækning, da de giver
Skygge, uden at de samtidig, saaledes som de
skyggefulde Træer, forhindrer anden Vegetation
paa det lille Areal; ogsaa som Begrænsning eller
som Endepunkt for Blomsterhaven er de paa deres
Plads. Buede Løvgange, bevoksede med smukke
Slyngroser, kan afgive et pragtfuldt Skue i
Blomstringstiden, se Fig. 2.
E. G.

Fig. 2. Løvgang dækket med Roser.

Løvsnudebiller, lövvivlar (s.) (Phyllobius-Arter),
smaa, ofte gulgrønne eller kobber glinsende Biller,
som om Foraaret gnaver paa unge Blade, Skud og
Grene. Hovedet er lidt langagtigt næbbet. Paa
Æble og Pære samt paa visse Løvtræer, særlig
Birk, er disse Skadedyr undertiden meget
almindelige i Foraaret og Forsommeren. I unge
Planteskoler er de ofte meget besværlige Skadedyr. Den
bedste Metode til deres Bekæmpelse turde være at
indsamle dem ved Hjælp af passende Redskaber
eller ganske simpelt ryste dem ned paa udbredte
Duge. Gentagne Sprøjtninger med
Schweinfurtergrønt kan ogsaa anvendes.
T. T.

1 Otiorrynchus picipes. 2 Phyllobius argentatus. Begge forstørr.

Løvspring. Hver Vinterknop paa vore Træer og
Buske har i sine Væv ophobet ret betydelige
Mængder af Oplagsnæring til Brug under L. og
kan saaledes nærmest lignes ved et lille Løg. Ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>