Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lychnis - Lycium - Lycopersicum - Lycopodium - Lygodium - Lyng - Lyngjord - Lyonetia - Lysimachia - Lysol - Lysthuse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvide, blegrøde og højrøde Former, maa man, hvis
man vil bevare bestemte Farver, ty til
Stiklingsformering.
A. L.
Lycium (Solanaceæ), Bukketorn, haardføre Buske.
Lycium-Arterne er halvhøje eller høje Buske med
slanke, bueformet overhængende, tornede Grene.
De breder sig stærkt ved Udløbere. Nogen
synderlig Værdi som Prydplanter har de ikke; de
enkeltvis eller i smaa Knipper siddende Blomster er vel
ret store, men temmelig uanseligt farvede,
violetrøde. Deres eneste Pryd ligger i de smukke røde,
aflange Bær. L. halimifolium Mill. (L.
vulgare Dun.), Gærde-Bukketorn, S. Europa,
almindelig forvildet, ogsaa her i Danmark. Den har
lancetformede Blade og smukke, aflange, koralrøde
Bær.
A. B.
Anvendelse: L. halimifolium trives paa tør,
mager og sandet Bund og er saaledes en nyttig
Plante til Beklædning af stejle, tørre Skrænter,
grus- og tangholdig Strandjord o. l., til Hæk paa
næringsfattige Jordvolde, Stengærder o. s. v. Den
mere nedliggende, imellem aabent Krat ofte
klyngende L. rhombifolium kan, under Hensyn til
Jordbunden, finde Anvendelse som Slyngplante.
Kultur: L. kan formeres ved Frø, som saas om
Foraaret, men da de unge Planter er ømtaalige og
første Vinter maa dækkes godt, foretrækkes
Formering ved Stiklinger af forrige Aars Skud.
Planterne bør gives en Omplantning med samtidig
Indstudsning i Rod og Top, før de plantes paa
Blivestedet, især naar Jorden er af daarlig og tør
Beskaffenhed. L. taaler Klipning, men denne maa dog
helst kun udføres én Gang om Aaret — om
Vinteren.
J. B.
Lycopersicum se Tomat.
Lycopodium se Selaginella.
Lygodium (Polypodiaceæ), Koldhus og tempereret
Hus. L. japonicum Sw., Japan, Koldhus; L.
scandens Sw., sydlige Asien, luftigt Varmhus.
Prægtige, slyngende Bregner med elegant findelte
Blade, der navnlig for Sporebladenes Vedkommende
har en ejendommelig Karakter og Skønhed. L. er
fortrinligt egnede til Beklædning af Søjler,
Træstammer o. l. eller til at ledes henad udspændte
Traade. Særlig naar L. udplantes frit, kan Bladene
opnaa en betydelig Længde, flere m. Kultur:
Formeres ved Sporer og Deling. Fordrer let, porøs
Jord og fugtig Luft. Se i øvrigt Bregnekultur.
M. H.
Lyng se Erica og Calluna.
Lyngjord se Jordbundsarter.
Lyonetia se Clercks Minérmøl.
Lysimachia (Primulaceæ), Fredløs, Staude. L.
barystachys Bge., Nordkina; opret Vækst, 75
cm høj, smuk, mælkehvid, nikkende, tæt
Blomsterklase i Spidsen af Skuddene i Juli-Aug.; krybende
Rodstok. L. Ephemerum L., Pyrenæerne,
Sibirien; 1 m høj, glatte Blade og oprette, hvide
Klaser i Aug. L. nummularia L., Europa;
krybende Stængel, store, gule Blomster i
Bladhjørnerne i Juni-Juli. Anvendes paa fugtige Steder,
ogsaa i Potte og Altankasser som Hængeplante.
L. n. aurea med gule Blade benyttes
Tæppebede eller Grupper. L. punctata L., Europa,
Lilleasien; opret Vækst, c. 0,70-1 m, kransstillede,
dunhaarede Blade, smukke, gule Blomster, der
sidder tæt sammen i Enden af Skuddene; Juni-Juli;
krybende Rodstok. L. thyrsiflora L., Europa,
Sibirien; opret Vækst, 0,50-1 m høj, krybende
Rodstok. Gule, korte Klaser i Bladhjørnerne i
Juni-Juli. Plantes ved Bredden af Vandpartier. L. er
smukke Stauder, der, naar thyrsiflora undtages,
sædvanlig plantes paa en blandet Rabat eller
Stenhøj. Kultur: Formeres ved Frø og Deling og
trives i enhver, ikke for stiv Havejord.
G. B.
Lysol fremstilles paa kemiske Fabrikker af raa
Karbolsyre og Sæbe; det er opløseligt i Vand og
anvendes til Vinterbehandling af Træer i en 5
pCt. Opløsning. L. i svag Opløsning, 2-4 pCt.,
anvendes undertiden med godt Resultat til
Bekæmpelse af visse sugende Skadeinsekter, f. Eks.
Kaaltægen. Midlet bør imidlertid bruges med stor
Forsigtighed, da nogle Planter er meget
ømtaalige overfor Vædsken.
A. T.
Lysthuse kan bygges af Sten, Træ og Jærn eller
tilvejebringes ved Hjælp af Plantevækst. De
arkitektoniske L. skal her forbigaas. Til de saakaldte
levende L. anvendes Lind, Elm, Avnbøg, Naur
o. l.; for at disse Træer skal kunne danne Tag,
maa de støttes af et let Stillads af Træ eller Jærn
og passes omhyggeligt med Klipning. L. kan
ogsaa bygges af Lærk, Fyr eller Granstammer og af
Egegrene og hygges med Plantning, se Fig.
Træer, som er tiltrukne med et Skud og
behandlede med Beskæring som kort sporebeskaarne
Frugttræer, egner sig bedst til dette Brug og er
lettere at vedligeholde; de maa plantes med c.
50-75 cm Afstand. Levende L. kan ogsaa fremstilles
 |
| Lysthus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
