- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
88

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lilium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

flore pleno med fyldte Blomster; Sommer.
Lilieslægten med dens talrige Arter og Varieteter har
for længst indtaget en fremragende Plads i al Slags
Havedekoration. L. passer godt sammen med
andre Stauder i Rabatter, men er nok saa
virkningsfulde i aabne, lave Busketter, hvor de ved deres
slanke Vækst og livlige Blomsterfarver
kontrasterer smukt mod Buskenes grønne Farve. Kultur:
L. formeres ved Løgyngel, Løgskæl og Frø, men
denne sidste Formeringsmaade fører kun langsomt
til Maalet. For de fleste L.’s Vedkommende er det
heldigst ikke at forstyrre dem for ofte og især ikke
at lade dem være ude af Jorden i længere Tid end
højst nødvendigt, og man maa ved Omplantningen
sørge for at skaane Rødderne saa meget som
muligt. De fleste L. lader sig formere ved Løgskæl,
som stikkes i Potte under Glas. Om flere af
ovennævnte Frilandslilier gælder, at de er temmelig
vanskelige med Hensyn til Voksevilkaar. Med
Undtagelse af L. candidum, croceum, testaceum,
tigrinum og Martagon, der trives i næsten al Slags
Havejord, trives Flertallet af Frilandslilier bedst i en
dyb, porøs Jordbund med en rigelig Tilsætning af
Humus i Form af Blad- eller Lyngjord. Endvidere
vælger man ved Plantningen helst Steder, hvor
Jordbunden holder en jævn Fugtighed, uden dog at
være kold eller sur.
J. K. J.

Lilium for Koldhus og til
Drivning
. L. auratum Lindl., Guldlilie, Japan;
hvid med purpurbrune Vorter, Pletter eller ovale
Punkter. L. longiflorum Thunb., Japan, hvid,
og dens Varietet L. l. Wilsonii (L. Harrisii
Carr.), der adskiller sig fra Arten ved at være
tidligere og højere. L. speciosum Thunb. (L.
lancifolium hort.), Japan; rosahvid med karminfarvede
Pletter og Punkter, samt Varieteterne album,
album Krætzeri, punctatum og
rubrum er de til Pottekultur mest anvendte.
Endnu skal nævnes en sjælden, men meget smuk L.,
L. Leichtlinii Hook., Japan; Blomsterne er
blegt straagule med røde Pletter. Løgene indføres
dels fra Nordamerika (L. l. Wilsonii), dels fra
Japan, hvor de tiltrækkes i større Maalestok. De
lægges straks efter Ankomsten, sædvanlig i Decbr. —
L. l. Wilsonii stundom tidligere — i 17,5-20 cm
Potter efter Løgenes Størrelse. Potten fyldes halvt
med Jord, hvorefter Løget lægges og dækkes
saaledes, at Spidsen netop er skjult, medens det øvrige
Rum først fyldes med Jord, efter at Stængelen er
skudt et godt Stykke op over Potteranden; der vil
da fra den nedre Del af Stængelen dannes Rødder,
som bidrager til Ernæringen. Efter Lægningen
hensættes Potterne i Koldhus, helst paa Gulvet eller et
lignende Sted, hvor Udtørringen ikke er for stærk,
indtil Skuddene begynder at komme frem, hvorefter
de anbringes paa en lys Plads, foreløbig i Koldhus.
L. longiflorum og L. l. Wilsonii kan taale nogen
Drivning, 15-20° C., og ved denne Varmegrad
haves i Blomst henholdsvis i April og i Marts; i
Koldhus falder Blomstringen i Juni og i Maj. L.
auratum blomstrer i Koldhus i Tiden fra Slutningen
af Juni til Begyndelsen af Aug., og L. speciosum
i Aug., rubrum før album. Retardering, hvorved
Blomstringen kan forhales til Novbr.-Decbr., og
hvortil L. auratum og speciosum, navnlig
sidstnævntes Varieteter punctatum og rubrum,
anvendes, sker ved at lagre Løgene i en kold, luftig
Kælder fra Modtagelsen til Juni, eller sikrere kun til
Foraaret, og derefter lægge dem tæt sammen i
Kasser og anbringe disse paa Kølerørene i et
Kuldeudviklingsanlæg (f. Eks. i et Bryggeri), hvor de
forbliver indtil Juni. Løgene lægges derefter paa
sædvanlig Maade i Potter og anbringes paa Friland
paa et skygget Sted, indtil Frost kan befrygtes;
derpaa flyttes de i Hus, hvor der i Begyndelsen
luftes godt. Først naar Blomsterknoppen viser sig,
hæves Temperaturen til 12-17° C. Vanding maa
altid ske med Forsigtighed og kan ofte
indskrænkes til Sprøjtning af Planterne og imellem
Potterne; flydende Gødning anvendes enten ikke eller
i hvert Fald med Varsomhed. Skal Løgene
bevares, maa de efter Afblomstringen kultiveres en
Tid med gradvis Formindskelse af Vandingen. For
at Støvet fra Støvknapperne ikke skal tilsmudse
Blomsterne under Transport, fjernes Støvknapperne
i Almindelighed, inden de springer op. Mod
Bladlus, der især angriber L. longiflorum og dens
Varietet, anvendes jævnligt Rygning med Tobak eller
Aphitoxin. Jordblanding: Græstørvjord,
Varmebedsjord og Sand.
P. F.

illustration placeholder
Lilium Leichtlinii.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free