Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 85 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leucothoë - Leverurt - Levkøj - Leycesteria - Liatris - Libocedrus - Libonia - Licuala

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

selvstændig. L. axiliaris D. Don., Nordamerika,
er en lille Busk, 1-2 m høj med læderagtige,
stedsegrønne, bredt lancetformede Blade og hvide
Blomster i tætblomstrede Klaser fra Bladhjørnerne;
Maj. Kultur: Formeres ved Deling af ældre
Planter eller ved Frøudsæd; Frøet saas i
sandblandet Lyngjord og dækkes kun ganske fint. L.
plantes mellem Rhododendron og andre Ericaceer i
sandblandet Mose- eller Lyngjord.
A. L.

Leverurt se Parnassia.

Levkøj se Matthiola.

Leycesteria (Caprifoliaceæ). L. formosa Wall,,
Himalaya, er en nogenlunde haardfør, lav Busk,
der paa varm og gunstig Vokseplads, selv om
den fryser langt ned om Vinteren, dog atter
skyder ud og kan naa til Blomstring sidst paa
Sommeren. Den har ret store, dog temmelig
uanselige, lysviolette, tragtformede Blomster, omgivne
af violet-grønne Dækblade og samlede i nikkende
Toppe i Grenspidserne.
A. B.

Anvendelse og Kultur: L. maa hos os
nærmest behandles som en Staude, der kræver
varm, gunstig Plads og Jordbund for at opnaa
Blomstring. Den formeres ved indført Frø og
urteagtige Stiklinger under Glas.
J. B.

Udholder i Norge ikke Vinteren uden paa lune
Voksesteder i de sydvestlige Egne.
N—k.

Liatris (Compositæ), Staude. L. elegans
Willd., Nordamerika; en fleraarig, 65 cm høj
Plante, hvis haarede Stængler i Spidsen bærer
en lang Klase af purpurrøde Blomster; Aug.
L. spicata Willd., Nordamerika 30-50 cm,
ligner foregaaende, men er ikke haaret.
Kultur: L. formeres ved Frø eller Deling om
Foraaret; fordrer en sandet, kraftig ikke for tør
Markjord. L. er gode Rabatstauder og smukke paa
større Stenhøje.
C. V. L.

Liatris.

Libocedrus (Cupressaeeæ), haardført Naaletræ.
L. decurrens Torr., Kalifornien, er i sin
Hjemstavn et mægtigt Træ med slank, pyramideformet
Vækst. Hos os findes undtagelsesvis anselige
Eksemplarer af mindst indtil 10 m Højde. I sin
ydre Fremtræden ligner den meget en Thuja, som
den ogsaa i systematisk Henseende staar ganske
nær; har ligesom denne flade Skud med tiltrykte,
skælformede Naale. Paa gunstig Jordbund og
Vokseplads er den et værdifuldt Naaletræ paa
Grund af sin anselige, ranke, stive Vækst og sin
altid friske mørkegrønne Farve.
A. B.

Anvendelse: L. decurrens hører til vore
smukkeste Coniferæ; den er af god Virkning i
Sammenplantninger af finere Naaletræer og
fortjener Plads som fritstaaende paa iøjnefaldende
Plads. Kultur: L. formeres ved indført Frø,
der saas om Foraaret i Rammer paa en varm
Plads. De unge Planter dækkes om Vinteren og
bliver 2 Aar paa Frøbedet. De optages om
Foraaret, beskæres paa Rødderne og prikles i
Rammer. L. kan ogsaa formeres ved Sidepodning
(se Forædling) paa Thuja gigantea; men Planter af
Frø er at foretrække. Hvad Kulturen i øvrigt
angaar, se Chamæcyparis.
J. B.

I de sydlige Egne af Norge kan L. holde sig
godt, naar den plantes paa lune Voksesteder.
N—k.

I Mellemsverrig kan L. ikke dyrkes paa
Friland.
E. L.

Libonia (Acanthaceæ). L. floribunda C.
Koch, Koldhusplante fra Brasilien; 30-60 cm høj,
halvbuskagtig med smaa, ovale, glatte, helrandede
Blade paa de rigtforgrenede Stængler. Blomsterne,
som fremkommer hele Vinteren indtil det tidlige
Foraar, er hængende, klokkeformede, halvt røde
og halvt gule, smaa og sidder en eller to sammen
i Bladhjørnerne. Af de forskellige
Krydsningsformer er L. penrhosiensis med stærkt røde
Blomster den mest anbefalede og tillige den
Kulturform, som i tør Luft er mindst tilbøjelig til at
tabe sine Blade. Kultur: L. formeres ved
Stiklinger paa lidt Undervarme om Foraaret.
Moderplanterne maa en Maanedstid forinden være
stillede varmt for at frembringe ny Skud. Om
Sommeren anbringes de unge Planter i en Bakke, hvor
de knibes, og der gives rigelig Luft, for at der
kan fremkaldes en tætsluttet Vækst; gentagen
Omplantning. Hen paa Eftersommeren skygges
kun lidt for at eftermodne Skuddene. Ældre
Planter sættes om Sommeren paa Friland paa et
skygget, helst med Kulaske tilberedt Bed, hvori
Potterne nedgraves. L. blomstrer i Løbet af Vinteren,
naar de indflyttes i et Hus med 8-10° C.
Jordblanding: lige Dele Bladjord, Markjord og
Varmebedsjord samt lidt gl. Gødning og Sand. Om
Sommeren er de meget udsatte for Angreb af
»Rødt Spind«, der bedst holdes borte ved
jævnlig Overbrusning.
Edv. B.

Licuala (Palmaceæ), Varmhuspalmer, som
gennemgaaende har hjemme paa Sundaøerne. De
opnaar som Regel kun en Højde af fra 1-4 m, enkelte
dog indtil 8 m. Bladene er vifteformede og
ualmindelig store i Forhold til Plantens Størrelse.
Bladstilkene er hyppigt besatte med stærke Torne.
De er sjældne i vore Væksthuse paa Grund af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>