- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
73

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugsmæssigt Havebrug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Høstroer, Grønkaal, Blomkaal, Spinat o. fl., eller der
bliver god Tid til en Grøngødskningsafgrøde eller en
grundig Efteraarsbehandling, ligesom der ogsaa ved
de i Forsommeren saaede eller plantede Kulturer
(Bønner, Kaal) forinden bliver Lejlighed til en
flere Gange gentagen Jordbehandling. Flere af disse
Kulturer (Karotter, tidlige Kartofler o. fl.) tærer
ikke stærkt paa Jordens Næringsstofindhold, selv
om de, for at opnaa en hurtig og frodig
Udvikling, maa kunne finde rigelig Næring i let
optagelig Form, og flere (Ærter og Bønner) efterlader
en ikke ringe Stængel- og Bladmasse til Opfodring
eller Nedpløjning. Lige modsat dette tærer flere
af disse Kulturer (Kaal og Rodurter) stærkt
derpaa og medfører et stort Minus i Bedriftens
Næringsstofbeholdninger, ved at de bortføres ved Salg,
medens de egentlige Landbrugsplanter giver en
meget stor Del af Næringsstofferne tilbage ved
Opfodring gennem Staldgødningen. — Som
Udgangspunkter for Valget af nogle af de vigtigste
Kulturer kan følgende Tal maaske tjene; de er
opgivne dels fra danske Avlere og Konservesfabriker,
dels tagne fra Meddelelser om tysk
Konservesurtedyrkning, saa de tør regnes som ret paalidelige
Gennemsnitstal for velegnede Forhold og
omhyggelig, men dog landbrugsmæssig Dyrkning. —
Asparges (se d. Art.). Paa Samsø saavel som
paa Lammefjorden, hvor Hestekraft saa vidt
muligt bruges til hele Jordbehandlingen, regnes nu
følgende aarlige Udgifter, i alt pr. ha: c. 3000 Kr.,
hvoraf Forrentning af Jord og Anlæg: 175-200 Kr.,
Jordbehandling: 750-900 Kr., Stikning: 775 Kr.
(før Krigen 360 Kr.). Af Kunstgødning bruges f.
Eks. 550 kg Superfosfat, 350 kg Svovlsur
Ammoniak og 180-200 kg Gødningssalt; paa andre
Steder foretrækkes: 450 kg Superfosfat, 450 kg
37 pCt. Kaligødning, 275 kg Salpeter. Her bruges
næsten kun Sorten »Dansk Kæmpe« og der sættes
20-25000 Planter pr. ha. Gennemsnitligt Udbytte
her: 2-3000 kg, men svingende fra 450 til 4500
kg hos samme Avler ved henholdsvis haarde
Sygdomsangreb og særlig heldigt Udfald. Paa
velplejede mindre Stykker er naaet op til 7000 kg.
Salgspriser (en gros) indtil 1914 var 0,80-1,00 Kr.
pr. kg; i 1918-19: 2,00-2,70 Kr. pr. kg for
usorterede; kun sjældnere sorteres de i 3 Kvaliteter
efter Køberens Ønske; sælges mest til Forhandlere
i København og de større Byer, samt til
Konservesfabrikerne. Salgsomkostningerne er gerne
12-15 pCt. Velplejede Aspargesstykker naar gerne
størst Ydeevne som 6-7-aarige, holder sig derefter
omtrent saaledes til 12-15-Aars Alderen, da de
begynder at gaa nedad saavel i Tykkelse som samlet
Vægt, for i Keglen som 20-25-aarige ikke at lønne
sig mere, medens andre Kulturer derefter kan
paaregnes at give meget stort Udbytte her. I
Tysklands Aspargesegne, f. Eks. ved Braunschweig,
regnes Anlægs- og Plantningsudgifterne almindeligt til
3000 Mark pr. ha og Salgsværdien af 1 ha
3-4-aarig Aspargesplantning, færdig til Stikning, til
7-8000 Mark. Almindeligt gives der inden
Jordens Dybdeløsning (før Plantningen): 5000 kg
Melkalk, 500 kg 40 pCt. Kalisalt og 500 kg
Thomasslaggemel; senere gives aarligt: 850 kg 40 pCt.
Kalisalt, 400 kg Thomasslaggemel og 850 kg
Svovlsur Ammoniak. — Rabarber (se d. Art.)
egner sig særlig godt for Markkultur, da alle
Jordløsningsarbejder, Renholdelse og Gødningskørsel o.
s. v. kan ske ved Hestekraft. Jorden maa løsnes
dybt, mindst 50 cm. Paa stærkt muldet,
moseagtig, men dog ikke vaad og kold Jord giver den
store Afgrøder og holder sig her, ogsaa
landbrugsmæssigt drevet, lønnende i 10-12 Aar; medens den
paa let og tør Jord sjældent lønner sig i mere end
5-6 Aar. Kræver megen Fugtighed i Væksttiden,
hvorfor Overrisling, navnlig med Kloakvand, øger
Udbyttet stærkt. Ynder Staldgødning, Latrin og
Tang i stor Mængde. Af Kunstgødning kan
skiftevis hermed hvert andet-tredie Aar bruges f. Eks.:
600 kg 37 pCt. Kaligødning, 400 kg Superfosfat
og 400 kg Salpeter pr. ha. Af store Sorter som
»Victoria« plantes c. 5000 Planter pr. ha, hvoraf
der kan ventes 30-40,000 kg Stilke; af de mindre
Sorter, som den røde »Vinrabarber«, plantes
8-10,000 pr. ha; de giver flere, værdifuldere Stilke,
men mindre Vægt. Sælges ofte bundtede og pr.
100 Stilke, eller løse og efter Vægt, til meget
svingende Priser, bl. a. efter Aarstiden. — Peberrod
(se d. Art.). Med stærk Hestekraft til 45-50 cm
dyb Pløjning kan P. lønne sig godt i Stordrift,
hvor der findes passende, helst dyndblandet Jord,
og navnlig hvor der i Tørtid kan overrisles med
næringsrigt Vand. Kræver megen Staldgødning,
f. Eks. 30-40,000 kg pr. ha, eller denne erstattes
delvis med frisk Tang, som begge Dele nedpløjes
om Efteraaret eller velforraadnet Tang om Foraaret,
og yderligere 500 kg 37 pCt. Kaligødning, 400 kg
Superfosfat, 300 kg Svovlsur Ammoniak. Kainit
og Thomasslaggemel passer ogsaa godt hertil, naar
de saas om Efteraaret. Vanding med Ajle i
Forsommeren. Der medgaar med Afstandene 65 X 50
cm c. 30,000 Planter pr. ha, hvoraf et
Gennemsnitsudbytte af 7500-10,000 kg foruden 60-100,000
Læggerødder. Plantningen lettes meget, naar man
med en Planteplov (f. Eks. den enfurede
»Slimmingeplov« eller den trefurede »Mullerupplov«,
der ellers bruges ved Udplantning af Rodfrugter
o. lign. til Frøavl) trækker smalle, c. 15 cm dybe
Furer, hvori Læggerødderne lægges paa skraa op
mod den ene Side; derefter dækkes med Skovl og
trædes eller tromles til. — Tidlige
Kartofler
. Paa Samsø dyrkes de med særligt Held.
»Hammersmith« foretrækkes. Gennemsnitligt
Udbytte pr. ha regnes der til 15,000 kg, og tit
adskilligt mere; men det retter sig meget efter, hvor
tidligt de tages. Til 1 ha medgaar 1600-2000 kg
Læggekartofler, og Driftsudgifterne sættes nu til c.
2000 Kr. pr. ha. Prisen før Krigen var 20-25 Øre
pr. kg, i 1918: 50-70 Øre, i 1919: 30 Øre. Sælges
mest en gros til Forhandlere i Aarhus og
København, hvor de almindeligt kommer nogle Dage
førend dem fra Friland paa Amager, og i disse Dage
opnaar meget højere Priser. Salget begynder gerne
i første Halvdel af Juni, og man har oftest en
Afgrøde af Turnips bag efter. Dyrkes ofte i Haver
og Vænger Aar efter Aar paa samme Sted; faar
rigelig Staldgødning og Ajle. — Kaal: Til
Plantning af Efteraars- og Vintersorter af Hvidkaal
(s. d. Art.) kræves pr. ha 1/2 kg Frø udsaaet paa
c. 40 m2 Bed og 25,000 Planter. Eller der
maskinsaas paa Voksestedet med mindst 2 kg Frø. Der
gives 50-60,000 kg Staldgødning pr. ha om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free