- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
65

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kørvel - Körsbär - Körsbärsfuksen - Körsbärsmalen - Kørvelroe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kørvel, Körfvel (s.), Anthriscus
Cerefolium
Hoffm. (Umbelliferæ), enaarig Køkkenurt,
der findes vildtvoksende i Syd- og Mellemeuropa.
Den Varietet, der almindeligst dyrkes i Haver, er
almindelig Kørvel, men krusbladet K.
giver det største Kvantum brugeligt Produkt.
Kultur: Formeres ved Frø, der saas hveranden Uge,
fra tidligst Foraar til Septbr., hvilken sidste
Udsæd giver brugeligt Produkt næste Foraar. Frøet
kan enten bredsaas eller rillesaas, 6 Rækker paa
1,20 m brede Bede. I den varmeste Sommertid saas
paa skygget Plads, Foraar og Efteraar paa mere
solaabne Steder, altid i gødet, muldrig Jord. Da
Planterne hurtig skyder Blomsterstængel, er
Brugbarhedstiden i Foraars- og Sommertiden kun kort.
J. J. H.

Kørveldrivning. Til Drivning benyttes
den almindelige Kørvel eller krusbladet Kørvel, der
ser lidt mere pyntelig ud. Kulturen er saa let og
simpel som tænkes kan, og Kørvel saas derfor
ogsaa gerne paa de Steder i Husene, hvor andre
Planter ikke vil trives og faa Lys nok. Rabatterne i
Vin- og Ferskenhuse er udmærkede til Kørvel,
ligesom Jorden under høje Stilladser kan bruges, især
hen paa Foraaret. Man kan foretage den første
Udsæd saa tidligt som November-December Maaned,
men maa være forberedt paa, at den kun vokser
meget langsomt i Aarets allermørkeste Tid og
bliver tynd i Bladene, saa den ikke fylder meget.
Denne tidligste Udsæd foretages ogsaa undertiden i
flade Trækasser, saa at K. sælges paa Roden,
ligesom Karse. Ved senere Udsæd i Februar-Marts
tager det kun 5-6 Uger at faa Produktet færdigt.
Udsæden maa foretages rigelig tæt, og Frøet
dækkes med nogen sandet, fin Jord; hvis man ved
Skæringen passer at lade Frøbladene blive tilbage
paa Stykket, vokser Kørvelen snart op igen og
giver hurtigere, men lidt tyndere Produkt, end hvis
man stikker Jorden om og foretager ny Udsæd.
Kørvel kan ogsaa saas paa Varmebed og give 2-3
Afgrøder, inden Planterne begynder at skyde
Blomsterstængelen i Vejret. Drives i store Mængder
ved København og sælges i »lagvis«, man kan
beregne 2,50 Kr. pr. m2 Brutto. »Lagvis« er en
Betegnelse, der har vundet Hævd paa Københavns
Torv. I en Plantekasse 56 cm X 30 cm X 10 cm
gaar almindeligvis 8 Lag Kørvel. Der lægges
Papir mellem Lagene saaledes, at de er lette at
tage op.
S. B.

Frøavl. Sorterne krydses indbyrdes og med
vildtvoksende Havekørvel. Let og ret sikker at
dyrke, men helst i mild, muldet Jord i almindelig
god Gødningskraft; nogenlunde gode Læforhold, da
Frøene ellers let piskes af. Frøavlen sker baade
som toaarig efter Høstudsæd og som etaarig efter
Foraarsudsæd; bedst og yderigest er i Reglen
førstnævnte, naar blot Jorden ikke er for svær og
vandholdende. Dertil saas sidst i Aug.-først i Sept.
i 40 cm Afstand mellem Rækkerne, 1-2 cm dybt;
100 gr Frø til c. 150 m Række eller til 1 ha
10-12 kg. Ajle eller Salpeter inden Saaningen.
Overvintres ret sikkert uden Dækning. Ajle eller
Chilisalpeter tidligt om Foraaret; Tværharvning, saa
snart Jorden er tør nok dertil og senere
Radrensning. Frøet er modent til Høst, naar det meste er
brunsort, gærne sidst i Juli; høstes med Le eller
Maskine i dugfugtig Tilstand; ellers drysser det
mest modne Frø let af; bindes i Smaaneg, der
stilles i Langhobe; vejres i 8-12 Dage. Tærskes let
med Plejl eller Maskine. Eftertørres. Rensningen
paa Maskine er ikke helt let, og navnlig maa
Indblanding af Ukrudsfrø undgaas. Foraarssaaning
sker saa snart Jorden falder godt og ellers som
før nævnt. Modningen sker her gerne 3-4 Uger
sildigere end hos overvintret; tørt Vejr i
Forsommeren nedsætter ogsaa ofte Udbyttet stærkt; ellers
efter August-Udsæd og under gode Forhold c. 1000
kg pr. ha. Spireevnen holder 2-3 Aar. Spirer
i Løbet af 10-12 Døgn; godt Frø med 90-95 pCt.;
men ofte med meget mindre som Følge af for
tidlig Høst. 100 gr = 56-57,000 Frø. Insekt- og
Sygdomsangreb sjældne.
H. G—m.

Kørvel. Anvendelse: Bruges finhakket
til Suppe og Omelet. Opbevares henkogt og tørret.
M. L.

Körsbär (s.) se Kirsebær.

Körsbärsfuksen (s.) se Store Ræv.

Körsbärsmalen (s.) se Blommemøl.

Kørvelroe, Korvelrofva (s.) Chærophyllum
bulbosum
L. (Umbelliferæ), vildtvoksende, bl.
a. i Mellem- og Østeuropa. Dyrkes som Køkkenurt
for de knoldede Rødders Skyld, dog ikke ret
almindeligt. Kultur: Frøet saas i Oktbr. i dyb,
næringsrig Jord, der ikke maa være leret, men
heller ikke for tør og uden Skade kan være noget
skygget, 6 Rækker paa 1,20 m brede Bede.
Planterne udtyndes, naar de næste Foraar kommer op,
til c. 10 cm. Naar Planterne standser deres Vækst
henimod Aug., kan Knoldene optages, de største
til Brug i Husholdningen, de mindre til Lægning
næste Aar. Overvintring i Sand i en Kælder.
Knoldene af 2. Størrelse, saavel som de paa Knoldene
af 1. Størrelse ofte udviklede Sideknolde, lægges
paa ny næste Aar med de angivne Afstande, og en
Del kan da opnaa Størrelse til Brug i
Husholdningen; de mindre bruges til Lægning. Frøet spirer
kun sikkert og nogenlunde hurtigt straks efter
Modningen. 5 g indeholder c. 1100 Korn.
J. J. H.

Kørvelroe. Anvendelse: Kogt, serveret
med rørt Smør eller Æggesauce. Stuvet.
M. L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free