Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 63 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Køkkenløg - Køkkensalt - Køkkenurternes kemiske Sammensætning - Køkkenurters Opbevaring i Ishus - Køkkenurters Overvintring - Kølerum

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oversigt over Sygdomme paa Løg
(og Porre).

Svampeangreb.

1.	Løgene bliver bløde og slimede, Bladene slappe og af vissengraa eller gullig Farve (»Bløde Løg«) ... Bakteriose.
2.	Angreb paa Bladene:
	a.	Bladene beklædes med en løs graaviolet Skimmel og visner derefter Løgskimmel.
	b	Paa Bladene fremkommer talrige afsmittende, orangegule, senere sorte Rustprikker ... Løgrust. F. K. R.

Skadedyr.

I.	Angreb paa Løgene:
	A.	Fodløse Larver af Løgfluen, Stankelben.
	B.	Larver med Fødder:
		a.	Billelarver med 3 Par Ben Oldenborre, Smældere.
		b.	Sommerfuglelarver med 5 Par Vortefødder ... Jordugle.
II.	Angreb paa Bladene:
	A.	Biller ... Liliebillen.
	B.	Sommerfugle:
		a.	Mindre Larver, hovedsagelig i Hjerteskuddet ... Porremøl.
		b.	Større Larver ... Kaalugle m. fl.

A. T.

Køkkenløg. Anvendelse: Løg bruges
i stor Udstrækning som Krydderi. Brugt i store
Mængder udvandes de i varmt Vand, tilsat lidt
Natron, eller gives et Opkog. Mildtsmagende smaa
Løg, Zittauer stuves i Mælk, glaceres. Store,
spanske farceres, steges, skaaret i
Skiver. Perleløg bruges nærmest syltet og som
Tilsætning til Asier og Pickles. Hvidløg
bruges kun i ringe Udstrækning paa Grund af dens
bidende Smag og Lugt, nærmest til at indgnide
Fade, Retten skal tilberedes i. Purløg og
Snitløg snittes og bruges til Smørrebrød, Salat,
Æggeretter og Gratin.
M. L.

Køkkensalt afgiver en hurtigvirkende Gødning
til enkelte Planter, saaledes Selleri og navnlig til
Asparges. Det maa udstrøs i Vækstperioden og i
Regnvejr eller vandes ned. Man kan anvende 4-5
hl pr. ha.
N. A. H.

Køkkenurternes kemiske Sammensætning se
Grønsagers kemiske
Sammensætning.

Køkkenurters Opbevaring i Ishus se Ishus.

Køkkenurters Overvintring. Den bedste, billigste
og bekvemmeste Maade at overvintre Køkkenurter
paa er følgende: Knoldselleri, Rodpersille, Porre,
Peberrod, Skorzonerrødder og Knudekaal indslaas
paa flad Jord i 1,50 m brede Bede. Rødderne
sættes i Rækker paa tværs af Bedene og saaledes, at
der kommer lidt Jord mellem hver Rod. Gangene
mellem Bedene maa være saa brede, at der er god
Plads til Dækkematerialet, der helst maa være Løv
eller Tang, og som paaføres, saa snart Frosten
begynder. I Tøvejr kan det meste af Dækket
trækkes til Side, men særlig nødvendigt er det ikke før
Foraaret. Der vælges et lidet iøjnefaldende Sted til
disse Bede, da Pladsen først sent om Foraaret kan
rømmes. Vil man bevare grøn Top paa Selleri,
Porre og Rodpersille, graves en 40 cm dyb og 1,50
m bred Grav af Længde efter Behov. Rødderne
indslaas paa samme Maade som ovenpaa Jorden,
der lægges Bønnestager og Ærteris over, som ved
Indtrædende Frost dækkes forsvarligt med Tang,
eller hvad man har til Raadighed. I mildt Vejr
maa der gives nogen Luft ved at fjerne Dækket
fra Enderne. Er der samlet megen Sne over
Graven, maa den ved Indtrædende Tøvejr fjernes, for
at hindre overflødigt Vand i at trænge ned i
Graven. Jordstykket, hvor Urterne skal overvintres,
maa være drænet. Peberrod og Skorzonerrødder
bliver staaende til Brug hele den følgende Sommer
paa Bedene; i tørt Vejr maa de vandes rigeligt.
Kartofler, Gulerødder, Rødbeder, Pastinakker, Roer,
Stachys og Underjordisk Kaalrabi holder sig bedst
i almindelige Kuler. Pladsen til disse skal være
tør. Jordoverfladen jævnes med en Skovl, og de
nævnte Rodfrugter stables i en 1 m høj Bunke
med skraa Sider. Man lægger lidt Halm eller
Lemme over, og først naar Rodfrugterne er godt
udluftede, eller der indtræder Frost, dækkes med et
godt Lag Halm og et 35 cm tykt Lag Jord, som
udgraves saaledes, at der bliver en lille Grøft
omkring Kulen. Stachys lægges lagvis med løs Jord
mellem hvert Lag. De maa straks efter
Optagningen nedlægges i Kulen og ikke tages op før
samme Dag, de skal bruges. Vinterhovedkaal
indslaas i særegne Kuler (se Hovedkaal); med
Hensyn til Overvintring af Rosenkaal, Grønkaal og
Blomkaal henvises til disse Artikler. Kruspersille
bliver ved Optagningen om Efteraaret indslaaet i
et afbrugt Varmebedsvindue, og naar man passer
den med Dækning i Frostvejr og Luftgivning i
mildere Vejr, kan man skære Blade til Brug hele
Vinteren. Løg overvintres paa et Loft eller andet
tørt Sted og opbevares frostfrit. De holder sig
bedst, naar de lades uafpudsede ved Optagningen.
Man maa paase, at Løgene ikke bliver stødte, da
dette let giver Anledning til Raaddenskab ligesom
hos Frugt. For at man kan have bekvem Adgang
til Køkkenurterne, maa Partier, afpassede efter
Forbruget til en Maanedstid ad Gangen, bringes i en
frostfri og tør Urtekælder og indslaas i Sand.
Kælderen maa hvert Aar forsynes med frisk Strand-
eller Bakkesand, som om Foraaret tages bort, naar
Kælderen ikke bruges mere. Kælderen hvidtes
helst hvert Aar, Hylderne afvaskes hvert Foraar,
og Vinduerne staar aabne hele Sommeren. Er
Kælderen noget fugtig, er en saadan Udluftning
særlig nødvendig.
N. H.

Kølerum. Til Afkøling af Rum til Opbevaring
af Frugt og andre Haveprodukter kan anvendes
naturlig Is eller Køleanlæg, hvor Kølemaskiner
frembringer den ønskede lave Varmegrad.
Indretning af et Ishus med tilhørende Kølerum fremgaar
i Hovedtrækkene af omstaaende to Tegninger (Fig.
1 Grundplan og Fig. 2 Længdesnit). Som Fig. 1
viser, drænes Grunden under Ishuset godt ud, og
paa Jordgulvet lægges 60-70 cm Tørvesmuld eller
Lyng. Mellem de dobbelte Mure maa være en
Afstand paa mindst 60 cm, som fyldes med et
Isolationsmateriale. Der kan anvendes Lyng,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>