Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kødædende eller insektædende Planter - Køkkenhaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der hører hjemme i Australien, maa dyrkes i
Koldhus. Drosophyllum lusitanicum Lk.,
som findes vildtvoksende paa tørre Steder i
Portugal, Sydspanien og Marokko, er en lille
halvbuskagtig Plante med lange, linieformede,
rosetstillede Blade, der er tæt besatte med til Dels
stilkede Kirtler. Dyrkes i Koldhus. Nepenthes
s. d. A. Pinguicula vulgaris L.,
Vibefedt, er en dansk Plante med klæbrige Blade, paa
hvilke Insekterne bliver hængende. Sarracenia
fra det østlige Nordamerika har hule, snart næsten
horizontale sækformede, og snart oprette
tragtformede indtil 50 cm lange Blade, i hvis Indre der
findes nedadrettede stive Haar, der hindrer de
indkomne Insekter i atter at krybe ud. Bladene er
ofte smukt rød- og hvidbrogede, et Laag findes i
Reglen over Hulrummet, og i det Indre udskilles en
fordøjende Vædske. Dyrkes i Koldhus. Ogsaa de hos
os vildtvoksende Arter af Vandplanten
Utricularia, Blærerod, fanger smaa Dyr i de paa
Bladene værende blæreformede smaa Udposninger, der
er forsynede med en indad aabnende Klap.
Kultur: Da de fleste af de kødædende Planter er
Sumpplanter, er Dyrkningen af dem ret ensartet;
de danske Arter dyrkes paa Friland under lignende
Forhold som ude i Naturen, medens Cephalotus,
Dionæa, Drosera binata og Sarracenia dyrkes
under Glas i temmelig smaa Potter i en Blanding af
Lyngjordstrevler, levende Sphagnum og lidt Sand.
Stadig jævn Fugtighed ved Rødderne er nødvendig,
hvorfor det kan anbefales at udfylde Rummet
mellem Potterne med levende Sphagnum. Planterne
ynder fuldt Lys, men dog nogen Skygge i
stærkt Solskin. Formeringen foregaar ved Frø eller
Deling. Drosophyllum plantes i smaa dybe Potter
i en Blanding af Markjord, Lyngjord og Grus,
vandes meget forsigtigt og formeres ved Frø.
G. B.
Køkkenhaven. Ved Anlæget af en K. maa der
først og fremmest tages Hensyn til, om Opgaven
er alene at dække det stedlige Forbrug af
Køkkenurter, eller om Meningen er, at de avlede
Produkter skal forhandles. I første Tilfælde vil man
i Reglen foretrække en fra Lysthaven adskilt og
afsides beliggende Plads, og Størrelsen maa da rette
sig efter Husstandens; for en Husstand paa 15
Personer vil en Køkkenhave paa 0,50 ha omtrent
være passende. I smaa Haver anbringer man ofte
Køkkenurterne i de længst fra Bygningen
liggende Plæner, i hvilke man da indlægger et
firkantet Jordstykke til Køkkenurter, og de mellem
dette og Gangene liggende Jordstrimler anvendes
til lavere Busketter og Græsplæner. Ved Valget af
en Handels-K. maa der lægges særlig Vægt paa,
at der er let Adgang til at faa den fornødne
Gødning, samt at dens Beliggenhed bliver saa nær ved
Afsætningsstedet som muligt af Hensyn til
Transportomkostningerne; dens Størrelse maa rette sig
efter de lokale Forhold og Afsætningen. Et
Jordstykke med lidt Hældning mod Syd vilde navnlig
for tidlige Havesagers Vedkommende være det
heldigste, men ellers er et nogenlunde fladt Terræn
at foretrække, fordi Fugtighedsforholdene paa et
saadant i Reglen er mest ensartede. Læ er ikke
nødvendigt for adskillige Køkkenhaveplanter, men
da andre ikke kan trives uden Læ, maa man drage
Omsorg for at plante Læbælter paa Nord- og
Østsiden samt særlig paa Vestsiden. Jorden maa helst
være en mere let end svær, muldrig Jord med
Lerunderlag, men dog kan der selv med en mindre
heldig Jord alligevel skaffes et godt Udbytte ved
Tilførsel af tilstrækkelig Gødning og
Grundforbedringer af Jorden. Er Jorden af forskellig Bonitet
i K., hvilket ofte er Tilfældet, kan man ogsaa gøre
meget til at skaffe et godt Udbytte ved at
anbringe de enkelte Køkkenurter paa den Jord, der
egner sig bedst for dem, idet de mange
Køkkenurter hver for sig stiller højst forskellige Krav til
Jorden. Der maa sluttelig være let Adgang til
Vand, saaledes at man kan give tilstrækkelig
Vanding i den tørre Tid; kan Vand faas fra Vandværk,
vil et Rørledningssystem med Opstandere til
Paaskruning af Slanger, hvorved Jordstykkerne kan
sprøjtes og overrisles, være særlig at anbefale.
Heldigst til Vanding er Damvand, hvis det kan skaffes.
Beholdere til Udluftning af artesisk Vand kan
støbes af Beton og bør ikke savnes. — Ved Anlæget af
en ny K. er det første Arbejde, der maa udføres,
Dræning (se d. A.) af Arealet, saafremt det gøres
nødvendigt. Derefter maa man sørge for
Indhegning, hvortil en Tjørnehæk udmærket egner sig (se
Hæk). For at holde Harerne ude kan det sine
Steder være nødvendigt tillige at anbringe et
Staaltraadsnet forneden i Hækken. Man planter
Læbælter (se Læplantning) paa de Sider af Haven, hvor
der ikke er tilstrækkelig naturligt Læ, og er K.
stor, vil det være heldigt at plante et Læbælte fra
Øst til Vest eller særlig fra Nord til Syd midt
igennem Jordstykket. Der kan hertil med Fordel
benyttes rodægte Syltekirsebær, Sveskeblommer eller
storfrugtede Nødder. I Stedet for saadanne
Læplantninger kan der ogsaa anvendes Hække,
Plankeværker eller Mure. Den første Sommer brakkes
Jorden for at renses for Ukrud; er Jorden ikke meget
uren, kan man tage en Afgrøde af Kartofler eller
Roer. Jordplaneringsarbejder, for saa vidt de er
nødvendige, udføres tidligt om Foraaret, og Gangene
anlægges om Efteraaret (se Veje). Derefter
foretages Dybdegravning af Jordstykkerne for at faa
dem renset for dyberegaaende Rødder og store Sten
samt for at løsne Undergrunden. Er Muldlaget
tilstrækkelig tykt, kulegraves der eller anvendes
Hollandskgravning. K. maa helst have en
regelmæssig Form, og ved en eller to Gange paa langs og
Tværgange lodret paa disse deler man K. i
rektangulære eller kvadratiske Jordstykker. Disse
Kvarterer maa helst være omtrent lige store. Gangene
gøres saa brede, at der kan køres med Heste og
Vogn, hvilket er nødvendigt ved Tilførsel af
Gødning. Havens Kvarterer maa ikke være omgivne
af Rabatter eller tilplantede med Frugtbuske paa
de to Sider, da man i alle større K. bør være
indrettet paa at kunne udføre mange af Arbejderne
med Hestekraft, fordi denne er langt billigere end
Haandkraft. Vil man have Rabatter med
Frugtbuske langs de to Sider af Kvartererne, i hvilke
de har deres Længderetning, kan dette gøres uden
at være til nogen Ulempe, hvorimod Frugttræer
aldrig bør plantes i Køkkenhaven udover de foran
nævnte Læbælter. Hestekraft, anvendt paa rette
Maade i en K., er ikke alene lige saa god,
men ofte bedre end Haandkraft; det hænder
saaledes ofte, naar man har svær Jord, at det om
Foraaret kun er nogle faa Dage, den er bekvem, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
