Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 56 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstgødning eller Handelsgødning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og 8,85 pCt. Kali. I begge Gødninger var
Værdistofferne langt dyrere end de kunde købes til i
ublandede Gødningsstoffer. — I 1912 bragtes en
Blandingsgødning »Organisk Blomstergødning«, i
Handelen, og ved en paa Steins Laboratorium
foretagen Analyse viste Indholdet sig at være:
Kvælstof, Totalmængde, 1,95 pCt., Fosforsyre 2,88 pCt.,
Kali 0,46 pCt., Kalk 4,50 pCt. og Sand 69,6 pCt.
I denne Gødning kostede Værdistofferne noget over
100 Gange saa meget, som de paa den Tid kunde
købes til i ublandede Gødninger. — Der
fremkommer stadig Blandingsgødninger med nye Navne;
men Reglen er, at de i Forhold til Indholdet er
meget for dyre, og Anvendelsen af dem kan kun
fraraades. Kunstgødningernes bedste og
mest økonomiske Anvendelse kan der
kun faas fuldt ud paalidelig Viden om ved en
omfattende lokal Forsøgsvirksomhed. En saadan har
været i Gang i Landbruget i c. 25 Aar og fortsættes
stadig. Indenfor Havebrug og Gartneri er der i
de sidste 10 Aar ogsaa udført et større Antal
Forsøg med Kunstgødning, men de mange forskellige
Plantearter, som der arbejdes med, og de ofte for
Forsøgenes Gennemførelse for smaa Arealer med
samme Planteart eller Sort, har lagt
Virksomheden mange Hindringer i Vejen; der maa
imidlertid fortsættes, og der bør findes Mider til at
rydde Hindringerne af Vejen. — I Gartnerier, der
er beliggende nær ved Byer, hvorfra der kan
købes Staldgødning, vil denne med Fordel kunne
anvendes til mange Kulturer, hvor
Staldgødningens varmegivende Evne er af Betydning for at
faa et tidligere Produkt frem. Af saadanne
Afgrøder kan nævnes tidlige Kartofler, Tomater,
Jordbær og Agurker; men Tidligheden vil ofte
fremmes ved et Tilskud af 2-300 kg Chilisalpeter
eller Norgesalpeter pr. ha, og ofte vil et Tilskud
af Superfosfat, 2-300 kg pr. ha, ogsaa bevirke
en bedre Udvikling af Planterne. At det er
nødvendigt, hvor der bruges Latrin eller Ajle, at
anvende et Tilskud af henholdsvis Fosforsyre og Kali
og Fosforsyre, er nævnt tidligere. Skal der gives
en grov Regel for Anvendelsen af saadanne
Tilskud, maa det være, at der for hver anvendt
10,000 kg Ajle tilføres 200 kg 18 pCt.
Superfosfat og for hver 10000 kg Latrin 100-150 kg
18 pCt. Superfosfat og 150-200 kg 37 pCt.
Kaligødning. Ved Dyrkning af Køkkenurter paa
velkultiveret Mosejord er Anvendelsen af
Kunstgødning alene særlig fordelagtig, idet man, da
Mosejorden indeholder Kvælstof, som, naar der er
kalket eller merglet, efterhaanden omdannes til
Salpetersyreforbindelser, kan nøjes med alene at
tilføres Fosforsyregødning og Kali. Under saadanne
Forhold kan der til de almindelige Køkkenurter
(Kaal og Rodurter) med Fordel anvendes f. Eks.
8-900 kg Thomasslagge eller 5-600 kg 18 pCt.
Superfosfat og 4-500 kg 37 pCt, Kaligødning
pr. ha. Paa Agerjord kan der til Ærter og
Bønner anvendes c. 400 kg Superfosfat og 400 kg
37 pCt. Kaligødning pr. ha. Ved Anvendelsen af
udelukkende Kunstgødning til Kaal og Rodurter
vil det være heldigst, naar der ikke haves nøjere
Viden om Jordens Indhold af Plantenæring, at
anvende de ensidige Kunstgødninger i Mængder,
saa Forholdet mellem hvad der tilføres af Kvælstof,
Fosforsyre og Kali omtrent bliver som Indholdet
i Staldgødning. 10,000 kg Staldgødning indeholder
c. 44 kg Kvælstof, 30 kg Fosforsyre og 36 kg
Kali, og samme Mængde Plantenæring findes i
290 kg Chilisalpeter, 170 kg 18 pCt. Superfosfat
og 100 kg 37 pCt. Kaligødning. Som
Vidnesbyrd om, at Tilskud af Kunstgødning betaler sig
godt, anføres her Gennemsnitsudbyttet af en Række
Forsøg, som er udført i Odense Omegns
Landboforening 1909 og 1910:

Afgrødens Art	Antal Forsøg	Anvendte Kunstg. kg. pr. ha.			Afgrøde hkg. pr. ha.		Netto Overskud pr. ha. Kr.
		18 % Superfosfat	37 % Kalig.	Chilisalpeter	paa udgødet Jord	paa kunstgødet Jord
Hvidkaal	7	340	340	840	503	680	160
Porre	3	240	240	600	360	417	420
Selleri	4	320	320	790	281	353	690

Ved Askov er der siden 1894 udført Forsøg
med Anvendelsen af Staldgødning og
Kunstgødning med samme Indhold af Plantenæring, og det
viser sig der, at Markafgrøderne gennemgaaende
giver et mindst lige saa stort Udbytte efter
Kunstgødning som efter Staldgødning. Af de prøvede
Afgrøder var Kartofler den eneste, som gav større
Udbytte efter Staldgødning end efter
Kunstgødning. For Haveplanter foreligger der ikke
saadanne Forsøgsresultater, og selv om Forsøg i
mindre Omfang er paabegyndt eller under
Forberedelse, vil det dog vare en Aarrække før Resultater
omfattende blot de vigtigste Haveplanters Forhold
vil kunne foreligge. Der foreligger dog allerede
nu ikke faa Erfaringer for, at Kaal og Rodurter
trives godt paa Jord, som i 8-10 Aar ikke er
bleven tilført andet end Kunstgødning. Jordbær,



De med — forbundne Gødninger kan uden
Skade blandes og henstaa i flere Dage, inden
de benyttes, med mindre der er stærk
vandsugende Gødninger i Blandingen.

De med — forbundne kan kun taale Blanding,
naar de anvendes straks.

De med –– forbundne bør ikke
sammenblandes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>