Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 54 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstgødning eller Handelsgødning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og som blandede Gødninger, der indeholder mindst
to Værdistoffer. De ensidige Gødninger inddeles
efter deres Indhold i Kvælstof-, Fosforsyre- og
Kaligødninger. Om Kalk se Artiklen Kalk og Mergel.
— Kvælstofgødninger. Den vigtigste af
disse er endnu Chilisalpeter, som i de
regnløse Strøg af Chili forekommer i Lag i Jorden.
Efter at Raasaltet er renset ved Opløsning og
Omkrystallisation bestaar det af c. 95 pCt.
salpetersurt Natron (NaNO₃) = c. 15 pCt. Kvælstof.
Norgesalpeter fremstilles i Norge ved at en stærk
elektrisk Lysbue under meget høj Temperatur i en
ildfast Cylinder indvirker paa atmosfærisk Luft,
hvorved en Del af Kvælstoffet iltes og sluttelig
omdannes til Salpetersyre, som ledes i Forbindelse med
Kalk. Norgesalpetret gaar i Handelen som et
graaligt Stof, der indeholder c. 13 pCt. Kvælstof i Form
af salpetersurt Kalk (Ca(No₃)₂). Da Stoffet er
stærkt vandsugende, forsendes det i Trætønder
forede med Papir. Norgesalpeter støver ved
Udstrøningen, og hvis det udstrøs med Haanden, bør der
arbejdes med bare Arme, da Gnidning mod Huden
af Tøj belagt med Norgesalpeter kan fremkalde
ubehagelige Saar. — Ammoniaksalpeter er
en ny og endnu kun lidt anvendt Kvælstofgødning,
der ligesom Norgesalpeter fabrikeres af Norsk
Hydro-Elektrisk Kvælstofaktieselskab, Kristiania.
Det indeholder i den mest koncentrerede Form c.
35 pCt. Kvælstof, Halvdelen som Salpetersyre og
Halvdelen som Ammoniak. Det har ogsaa været
fremstillet opblandet med Sand og med et
Kvælstofindhold af 14-15 pCt. — Svovlsur
Ammoniak er et Biprodukt fra Gasfremstillingen og
fremstilles ogsaa her i Landet. Det Stof, som gaar
i Handelen, indeholder 20-21 pCt. Kvælstof som
Ammoniak. Ammoniakken skal hovedsagentlig
omdannes til Salpetersyre, før den kan optages af
Planterne, og Svovlsur Ammoniak er derfor mere
langsomvirkende end Salpetergødningerne. —
Kalkkvælstof (Calciumcyanamid) (Ca C N₂)
fremstilles baade paa tyske, svenske og norske
Fabrikker. Fremstilingen sker ved at lede iltfattig,
atmosfærisk Luft hen over glødende Calciumkarbid.
Kalkkvælstof er et mørkt, ildelugtende Pulver, som
ætser Hænder og Øjne og grønne Dele af Planter.
Kvælstof indholdet er indtil 20 pCt.; men
Kvælstoffet skal først omdannes til Ammoniak og videre
til Salpetersyre, før det kan optages af Planterne.

For at undersøge Værdien af de forskellige
Kvælstofgødninger blev der i 1914-18 af
Landboforeningernes provinsielle Planteavlsudvalg udført en
Række Forsøg, hvis Hovedresultater er gengivet i
hosstaaende Tabel.

Forsøgene er udført med Markplanter, men der
er næppe Tvivl om, at f. Eks. Rødbeder vil
forholde sig overfor forskellige Kvælstofgødninger
paa samme Maade som Runkelroer, og Kaalroer
stiller i denne Henseende uden Tvivl ogsaa samme
Krav som de forskellige Kaalarter.

Om den ene eller den anden Kvælstofgødning skal
anvendes, maa i mange Tilfælde afhænge af
Prisen pr. kg Kvælstof i Forhold til dennes Virkning.
Der er dog ogsaa andre Forhold at tage i
Betragtning. Chilisalpeter, Norgesalpeter og
Ammoniaksalpeter kan anvendes som Overgødning til voksende
Planter og særlig de to førstnævnte virker meget
hurtig. Det er dog ikke heldigt at udstrø større
Mængder af disse Gødninger, mens Bladene paa
Træer, Buske og flere Køkkenurter er fugtige af
Dug eller Regn, da der i saa Tilfælde kan ske
Beskadigelse ved Ætsning. Det er heldigst at udstrø
disse Gødninger, mens Bladene er helt tørre og
forud for Regn eller Vanding. Oftest vil det være
heldigst at udstrø i hvert Fald den største Del af
Salpetergødningen samtidig med Saaningen.
Svovlsur Ammoniak og Kalkkvælstof bør udstrøs tidlig
Foraar før Saaningen og nedpløjes eller nedharves
med svære Harver. Det er særlig vigtigt, at
Kalkkvælstof udføres i god Tid, 2-4 Uger før
Saaningen, da der under Omdannelsen til Ammoniak kan
dannes Stoffer, som er giftige for Planterne.
Ammoniak absorberes af Jorden. Svovlsur Ammoniak
har en sur Reaktion, og hvor denne Gødning
anvendes i større Mængder, vil der bindes ret store
Mængder af Jordbundens Kalk. —
Fosforsyregødninger. Disse Gødninger er af
forskellig Oprindelse. Den mest anvendte
Fosforsyregødning, Superfosfat, fremstilles ved at behandle
Mineralierne Apatit, Fosforit og amorfe Fosfater,
særlig Algier- og Floridafosfater, med stærk
Svovlsyre. Ved Behandlingen med Svovlsyre, der finder
Sted efter at Stoffet er meget stærkt findelt,
omdannes den i de nævnte Raastoffer værende omtrent
uopløselige trebasiske, fosforsure Kalk (Ca₃P₂O₈) til
enbasisk fosforsur Kalk (CaH₄P₂O₈), som er let
opløselig i Vand. Superfosfat fremstilles med
vekslende Fosforsyreindhold, 9-18 pCt.; men de
højprocentige er almindeligvis billigst regnet pr. kg
Fosforsyre og bør foretrækkes. — Thomasslagge
er et Affaldsstof fra Staalfabrikationen efter
»Besemer«-Processen, hvor der for at befri Raajernet
for Fosforsyreforbindelser (efter en Opfindelse af
Thomas) tilsættes Kalk, og naar Jærnet er i
smeltet Tilstand, blæses der Luft gennem den smeltede
Masse. Slaggerne, der indeholder forskellige
Metalilter og fosforsur Kalk, flyder ovenpaa den
flydende Staalmasse, hvorfra de fjernes, og naar det
er størknet, findeles det til et meget fint sortegraat
Pulver. Fosforsyren findes i Thomasslagge som
Tetrakalciumfosfat (Ca₄P₂O₉), der er langt lettere
opløselig end trebasisk fosforsur Kalk, men ikke saa
let opløselig som enbasisk, fosforsur Kalk i

Forholdstal for de prøvede Kvælstofgødninger
i Sammenligning med Chilisalpeter og for
samme Mængde Kvælstof:

Afgrøde	Chilisalp.		Norgesalp.		Amsalp.		Sv. Am.		Kalkkv.
	Kærne	Halm	Kærne	Halm	Kærne	Halm	Kærne	Halm	Kærne	Halm
Hvede	100	100	107	94	88	70
Rug	100	100	101	100		79	96	i44	33
Byg	100	100	99	108	90	82	87	83	69	56
Havre	100	100	100	93	94	82	87	81	74	63
Frøhundegr.	100	100	100	99			106	97
Sukkerroer	100		86		80				46
Ranunkelroer	100		96		83		73		59
Kaalroer	100		106		111		107		86
Kartofler	100		97		76		90		70

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>