Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 52 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kubikberegning - Kugleakacie - Kugleblomst - Kuglekaktus - Kugletidsel - Kulegravning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kubikindholdet af et Legeme af Form som Fig. 7,
begrænset af de parallele Endeflader a b c d og
e f g h og af 4 Trapezer, for Eks. en Bunke Grus,
beregnes som en afstumpet Pyramide efter Formlen
(x + y + √V+y) X h/3,
hvor x og y altsaa henholdsvis er Fladeindholdet
af de 2 Endeflader a b c d e og e f g h. —
Kubikindholdet af en Tønde (Fig. 8) er =
Kvadrattallet af 1/3 af Tøndens største Diameter + 1/6 af
Bundens Diameter X 3,14 X Tøndens indvendige
Længde
(ab/3 + cd/6)² X X 3,14 X ef.
— Kubikindholdet af en Kugle er = Kuglens
Radius X Radius X Radius X 4,189. — Ved
Gravning af Grøfter og Vandløb, hvor de
Jordmasser, der skal flyttes, har Form som Fig. 9, i
hvilken Fladen a e f b er en Rektangel, beregner
man i Praksis Kubikindholdet ved først at
beregne Fladeindholdet af 2 lodrette Snit a b c d og
e f g h som er beliggende saaledes, at
Jordoverfladen imellem dem er plan. Kubikindholdet er da
= den halve Sum af Snittenes Fladeindhold X
Afstanden imellem dem; f. Eks.: kalder vi det ene
Snits Fladeindhold f, det andet f¹ og Afstanden
mellem dem d, har vi altsaa Kub.-Indh. = f+f¹/2 X d.
Er Snittenes Fladeindhold lige stort, er
Kubikindholdet = den ene Snitflades Fladeindhold X
Længden. Denne Fremgangsmaade giver imidlertid ikke
et fuldstændig nøjagtigt Resultat, Facit bliver lidt
for stort, men kan dog udmærket anvendes i
Praksis. Jo større Forskellen mellem Snittenes
Fladeindhold er, desto større bliver Fejlen. Ved
Beregning af Jordarbejder inddeler man ved lodrette
Snit (Nivellementsprofiler) den Jordmasse, hvis
Kubikindhold man søger, i regelmæssigt begrænsede
Legemer, beregner Snittenes Fladeindhold og
anvender da den samme Formel som ovenfor = f+f¹ X d.
For at faa et tilstrækkelig nøjagtigt Resultat maa
man ikke have for stor Afstand mellem Snittene
og heller ikke for stor Forskel i Størrelsen af f
og f¹.
E. G.

Fig. 5.

Fig. 6.

Fig. 7.

Fig. 8.

Fig. 9.

Kugleakacie se Robinia Pseud-Acacia
umbraculifera.

Kugleblomst se Globularia.

Kuglekaktus se Echinopsis.

Kugletidsel se Echinops.

Kulegravning, Aurvæltning (n.), er en dyb
Jordbehandling, hvorved Jorden sædvanlig løsnes og
vendes i 2 Spadestiks Dybde, saaledes at det
nederste Spadestik bringes op til Overfladen, for at det
ved Luftens og Vejrligets Paavirkning, ved
Bearbejdning og Gødskning efterhaanden kan blive til en
god Kulturjord. Er Undergrunden alt for slet, bør
K. dog ikke anvendes, hvorimod »Hollandsk
Gravning« (s. d. A.) og »Undergrundsgravning« vil
være heldigere. K. foretages om Efteraaret og
Vinteren, og dersom Jordfladen i Forvejen er dækket
med gammel Halm, Tang, Blade eller lignende,
vil Frosten ikke kunne standse Arbejdet; fleraarige
Ukrudsrødder og større Sten afpilles, medens
Jorden lægges i Rygge for bedre at skørnes af
Frosten. K. udføres saaledes, at Jordstykket
inddeles i lige stor Firkanter, hvis Sider er 1,50-2 m
lange. Gravningen af Firkanterne foregaar derpaa
i den Orden, som Tallene paa Fig. 1 viser. Først
udgraves det øverste Spadestik af Nr. 1 og lægges
ud for Nr. 20, og vil man have 2 Spadestiks fulde
Dybde, opskovles den løse Jord. Derpaa udgraves
det næste Spadestik, som lægges ud for Nr. 1,
hvorpaa den løse Jord i Bunden opskovles. Dernæst
kastes det øverste Spadestik fra Nr. 2 og første
Opskovling ned i Bunden af Nr. 1, medens det
nederste Spadestik og anden Opskovling lægges
ovenpaa. Der fortsættes paa samme Maade, indtil
man har udgravet Firkant Nr. 20, som da fyldes
med Jorden fra Nr. 1. For at man skal kunne
komme tilbage til Udgangspunktet, maa
Firkanternes Antal være lige paa den ene Led af Stykket.
Ønsker man Jorden løsnet endnu dybere, kan man
omgrave Bunden i hver Kule. En egen Art er den
saakaldte Reolgravning, som foregaar paa
en noget lignende Maade, kun inddeles Jordstykket
i en eller to Rækker c. 1 m brede Stykker (Bænke).
Bedst og lettes gaar R. for sig, hvis Jordstykket
kan deles i to Rækker Jordstrimler, saaledes som

Fig. 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>