Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kranse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sirligt bundne Smaakranse af Violer og fikst
paahæfte Hovedkransen disse ved Hjælp af sølvgraa
Silkebaand. Saavel Fig. 11 som Fig. 8 viser da,
med al ønskelig Tydelighed, at dette at »pynte«
en Krans ingenlunde er saa ligetil som mange
synes at mene; men kan de gennem denne
Artikel illustrerede og omtalte Arbejder tjene til
Vejledning for Begyndere i Faget, er Forfatterens
Hensigt naaet.
Blanding af mange Farver kan kun finde Sted,
hvor ligefrem Motivet forlanger det, f. Eks. i en
Foraarskrans, hvor forskelligfarvede Narcisser,
Tulipaner, Crocus og lignende i tvangfri Afveksling
kan afgive et friskt og oplivende Skue.
Adiantumblade i en saadan Krans bør ikke anvendes, da de
er Motivet uvedkommende og derved forringer
Virkningen af Kransen. Som et særdeles smukt,
naturligt Motiv kan ogsaa nævnes Mose- og
Hedemotivet. Begge maa, for at virke fuldendt, være
af ret store Dimensioner. Den første bindes af
hvide Aakandeblomster og Knopper og dekoreres
med en stor Buket af Calla, vandblaa Iris og gule
Engblommer. Hedekransen bindes af blomstrende
Erica gracilis med en langagtig Buket af
Bjærgfyr og Ædelgran. Som Kranseblomst af første
Klasse maa nævnes Rosen, som ogsaa bliver uhyre
benyttet, baade alene og i Forbindelse med andre
Blomster. Af særlig gode Sorter maa nævnes Frau
Karl Druschki. Catharine Mermet og Général
Jacqueminot, ligeledes finder de ny Sorter af
Slyngroser en god Anvendelse, og de smukke hvide
eller lyserøde Ranker kan virke med en
bedaarende Ynde. At Dyrkningen af Maréchal Niel paa
Grund af dens Urentabilitet næsten er ophørt, maa
fra et Binderistandpunkt i høj Grad beklages, idet
dens Størrelse, Farve og Duft ikke er erstattet,
endsige overtruffet af nogen moderne Rose.
Chrysanthemumens og Liliens kølige Ro finder ret
naturligt ogsaa en udstrakt Anvendelse, men da
næppe nogen Blomst ikke vil kunne bruges enten
alene eller sammen med andre, naar den med
Forstaaelse af dens særegne Karakter flettes ind i
et for den passende Mativ, maa en yderligere
Opremsning af Pladshensyn opgives. Det maa blive
enhver selvstændig Binders Sag ved Studiet af
Plante og Blomst at finde saadanne Motiver.
Endelig maa Palmekranse omtales som en, navnlig i
den senere Tid meget anvendt Sørgedekoration.
Palmebladene, som bruges hertil, er særlig Cycas
revoluta og circinalis, Kentia, og til meget store
Arrangements Phoenix reclinata. Paa en stærk,
med rigeligt Mos beviklet Halvbøjle fæstes Bladene
paa de opadvendende Spidser og samles foroven
med tynd Staaltraad. Bøjlen dækkes med Thuja,
Cypres eller Mahoniablade, og heri stikkes
Blomsterne i en saa fyldig Buket som muligt. Blandt
Blomster, som særlig egner sig til denne Form for
Kranse, maa nævnes Orchidéer, Calla, Lilierne
Harrisii og auratum og Roser; her vil navnlig de
før omtalte Slyngroser være anvendelige til at
bryde Tomheden af Kransens store Midterhul. En
smuk Løsning paa en saadan Kranseopgave
udviser Fig. 12. Til denne, som blev nedlagt af
Kejseren af Japan paa Kong Chr. IX.s Sarkofag, var
anvendt Blade af Cycas circinalis, og paa en Bund
af dobbelte hvide Ranunkler hævede sig en Buket
af Odontoglossum Alexandræ, flankeret af Prunus
triloba. Hele Arrangementets lette og lyse
Karakter ligesom tvang Tanken over mod Orientens
solbeskinnede Lande. Som Bevis paa en misforstaaet
Opfattelse af Binderiets Opgave kan man til Tider
se Palmekranse pyntede med hvide Tulipaner, hvis
Blomsterblade, vel sagtens for at de skal fylde
noget mere, med Magt er krængede tilbage, saa de
ligner mislykkede Aakander, men dels vil en
saadan Voldtægt mod Naturen altid hævne sig, dels
har i øvrigt Tulipaner hverken i Kraft af deres
Karakter eller Voksested noget som helst med
 |
| Fig. 9. |
|
| Fig. 10. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
