Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirsebær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
døde Grene, bortskærer de lange, tynde, nøgne
Grene, der ikke har Knopper, men kun Ar efter
Frugterne, undtagelsesvis en Buketgren hist og
her. Man skærer tilbage paa kraftigt Træ for at
faa ny Skud frem. Espaliertræer fordrer
selvfølgelig nogen Beskæring; nedenstaaende
Anvisninger gælder derfor for saadanne Træer. Indsnit
anvendes ikke paa nogen Slags K. Ifølge den noget
forskellige Maade, hvorpaa de sure og de søde K.
blomstrer, bliver Beskæringen af dem noget
forskellig. — Søde Kirsebær: Ved
Foraarsbeskæringen lades Ledekvistene helst urørte.
Blomsterne, der hos K. sidder i Halvskærm, kommer
væsentlig frem paa Dværggrene, Buketgrene, som
sidder paa toaarige og ældre Grene. En saadan
Buketgren er tæt besat med Blomsterknopper; den
ender med en Bladknop. Den forlænger sig i
Reglen svagt Aar for Aar, stadig med en Krans af
Blomsterknopper umiddelbart under den i Spidsen
værende Bladknop; undertiden forgrener den sig.
Buketgrenen beskæres ikke, medmindre den,
hvilket undertiden kan være Tilfældet, er slaaet ud i
en mere langledet Kvist med Blomsterknopper
ved Grunden; den behandles da som omtalt
nedenfor. I Stedet for Beskæringen af Kvisten om
Foraaret bør man imidlertid hellere i Sommerens
Løb have knebet Skuddet over 4-6 Blade. Naar
Buketgrenene bliver gamle og uduelige, fjernes
de, og man leder ny Skud hen over de nøgne
Partier. Det er i hvert Fald haabløst at skære
gamle Buketgrene tilbage paa sovende Knopper.
Foruden paa Buketgrenene danner K.
Blomsterknopper ved Grunden af de langledede Kviste, der
er komne frem paa Ledegrenene. Det er især disse
Kviste, som man, naar Knibning ikke har fundet
Sted, behandler om Foraaret, idet man skærer dem
tilbage til mindst én Bladknop over
Blomsterknopperne, det vil i Almindelighed sige til en Længde
af mindst 5-6 cm; det eller de Skud, som derefter
udvikles, knibes i Sommerens Løb over 4-6 Blade.
Alle forkert siddende og overflødige Skud fjernes,
og alle andre Sideskud, der ikke skal danne
Trægrene, knibes til c. 10 cm Længde. Naar denne
Knibning passes, vil der altsaa ikke blive Tale
om Foraarsbeskæring af Frugtgrenene.
Espaliertræer af de for denne Form egnede Sorter vil i
øvrigt efterhaanden ikke udvikle meget andet end
Buketgrene, saa at der altsaa ikke bliver meget
at skære eller knibe. Et Træ, der trods passende
Behandling ikke viser sig frugtbart, maa man
hellere før end senere rydde. — Sure
Kirsebær. Endeknoppen og nogle faa Knopper ved
Grunden af Kvisten udvikler Skud, de øvrige langs
hele Kvistens Længde udvikler for største Delen
Blomster eller Dværggrene (Buketgrene og
Frugtsporer). Her finder ingen Indstudsning af
Ledekvisten Sted. Hvis Endeknoppen paa et ikke
ganske ungt Træ fjernes eller ødelægges, hentørrer
Kvisten helt eller delvis. Ved Foraars- og
Sommerbeskæringen fjernes kun døde, alt for gamle
og ufrugtbare samt overflødige Kviste og Skud
ved Grunden. Fra Grunden af de Kviste, der
beholdes, fremkommer i Reglen rigeligt af Skud;
vil man imidlertid foreløbig sikre sig, skærer man
de overflødige Kviste, ikke tæt ved Grunden, men
over en af de derværende, tydeligt udviklede
Bladknopper. I Stedet for kun at inddele K. i søde og
sure Sorter er der al Anledning til at følge de
Forfattere, der inddeler de sidste i store sure og smaa
sure. Surkirsebærtræet »van der Nat« udvikler
saaledes ofte Buketgrene fra alle Knopperne langs
de langledede Kvistes hele Længde paa de
nederste nær, der umiddelbart giver Blomster. Sorten
danner herved en Overgang til søde K. Se i
øvrigt »Frugthaven og dens Beplantning«. Spurve,
Stære og Kramsfugle er ofte besværlige Fjender
for K., og det sikreste Middel mod dem er at
spænde Net over Træerne.
J. J.
Kirsebær-Sorter. Belle d’Orléans,
sidst i Juni til først i Juli. God Bordfrugt.
Halvstamme, paa beskyttede Steder højstammet, bærer
tidligt og meget rigt. Elton, sidst i Juli. Fin
Bord- og Handelsfrugt; Halvstamme, under gode
Forhold højstammet; haardfør og meget frugtbar.
Früheste der Markt, første Halvdel af
Juni. Frugten er lille, men har Betydning som
den tidligste af alle Kirsebær. Governor
Wood, midt i Juli. God Bordfrugt. Halvstamme
paa Fuglekirsebær, trives godt paa Mahaleb som
Buskform; frugtbar. Hedelfinger Kæmpe,
sidst i Juli. Stor, fin Bord- og Handelsfrugt,
udmærket til Syltning, kraftig Vækst, Halvstamme
paa Fuglekirsebær; meget frugtbar.
Impératrice Eugénie, midt i Juli. Fin, holdbar
Bordfrugt. Halv- eller Lavstamme paa
Fuglekirsebær eller Mahaleb. Late Duke, sidst i Aug.
Stor, god Bordfrugt. Halvstamme paa
Fuglekirsebær. Espalieret mod Vest eller Øst kan den haves
til sidst i Septbr. Majkirsebær, midt eller
sidst i Juli. Fin Bord- og Køkkenfrugt; kan
dyrkes under alle Former og som Espalier mod Nord
eller Syd; meget frugtbar. Montmorency,
midt eller sidst i Juli. Halv- eller Højstamme paa
Fuglekirsebær; udmærket Køkkenfrugt, haardfør
 |
| Toaarig Gren af Spansk Kirsebær. a. Buketgren, b. Bladknop, de nedenfor siddende Knopper er Frugtknopper. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
