Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkegaarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ledningens vandsugende Evne forhøjes og det gøres
vanskeligere for Trærødder at trænge ind i Rørene.
Hvor Grundvandstanden staar under Gravenes Bund,
saaledes at de i det nedsivende Regnvand opløste
Stoffer passerer et Jordlag, inden de naar ned i
Grundvandet, og dette yderligere bliver filtreret i
de Jordlag, det passerer, er det ved talrige Forsøg
— ogsaa herhjemme — fastslaaet, at der ikke kan
paavises sundhedsskadelige Stoffer i Jordvandet. En
vel indrettet og rationelt drevet Kirkegaard vil
derfor ikke i mindste Maade kunne være nogen Fare
for de Omboendes Sundhed.
Et moderne Kirkegaardsanlæg bør have et
gennemført Kloaksystem til Bortførelse af
Overflade- og Spildevand samt Drænvand. Paa en
Kirkegaard maa der tages særlige Forholdsregler for
at hindre Rørenes Tilstopning af Planterødder, da
disse her, paa Grund af Jordens dybe Behandling,
gaar dybere ned end andre Steder. Det er ikke
tilstrækkeligt at tætne Samenføjningerne mellem
Rørene med Cement, da der let opstaar smaa
Revner i denne, hvorigennem fine Rødder kan trænge
ind og i Løbet af kort Tid fuldstændig tilstoppe
Rørene. For mest muligt at undgaa dette, kan der
anbringes et tykt Lag Tjæresand udenom hver
Cementpakning. Desuden maa Rensebrøndene paa
Hovedledningerne staa tættere end under andre
Forhold, og der maa i Ledningerne være anbragt
galvaniseret Traad fra Brønd til Brønd til at arbejde
en mulig Tilstopning løs med.
Med den tiltagende Ligbrænding er der opstaaet
en ny Form for Kirkegaarde, nemlig
Urnekirkegaarde eller Urnehaver. I saa godt
som alle civiliserede Lande er Ligbrænding nu
lovmæssig indført; Krematorier findes i de fleste
større Byer i Udlandet, og Opførelsen af saadanne
er paabegyndt eller paatænkt i flere af de større
Provinsbyer her i Landet. Urnekirkegaarde optager
et langt mindre Areal end andre Kirkegaarde,
Vejene behøver kun at være ganske smalle, da de
ikke, som paa en Kirkegaard, skal kunne passeres
af Ligtog, og Gravstederne behøver kun at være
smaa, da en Urne kræver betydelig mindre Plads
end en Kiste, her hos os 0,5 m2 mod 3 m2. Som
Følge heraf maa der paa Urnegravsteder fortrinsvis
anvendes Plantearter, som holder sig eller som
ved Beskæring kan holdes indenfor stærkt
begrænsede Størrelser. — Urnehaver kan, ligesom andre
Kirkegaarde, være anlagt efter rette eller krumme
Linier; hvilket man vælger kommer an paa Smagen
og de stedlige Forhold. Hvor der er rigelig Plads
til Raadighed og navnlig hvor Terrænet er
kuperet, vil man kunne anvende slyngede Gange og
anbringe Gravstederne uregelmæssigt langs disse,
omgivet af malerisk Beplantning. Hvor Terrænet
er fladt og hvor det gælder om at udnytte dette
saa yderligt som muligt, kan man anvende en
regelmæssig Inddeling og afgrænse de enkelte
Gravsteder ved Hækkeplantning af forskellig Art. Hvor
Gravstederne lægges i Række, er det især heldigt,
paa Grund af det enkelte Gravsteds ringe Størrelse,
at have en Hæk at støtte Beplantning og Gravtavle
etc. til. Hvor Gravstederne lægges i Række, vil
Størrelsen være fra 0,5 m2 til 2 m2, sjældent større,
hvilket giver Plads til fra 1 til 4 Urner; ved
Nedsætning i dobbelt Dybde det dobbelte Antal.
Urnegravsteder, som er omgivet af og adskilt fra
Nabogravstederne ved en tæt Beplantning med Coniferer
eller dertil egnede løvfældende Buske, foretrækkes
af mange, og kan udlægges en Del større, end naar
de lægges i Række. En Urnehave kan ogsaa
anlægges paa den Maade, at Arealet udlægges med
 |
| 1. | Sommerblomster. |
| 2. | Buksbomindfatning. |
| 3. | Taxus hib. |
| 4. | Sommerbl. (Pelarg.) |
| 5. | Højst. Roser. |
| 6. | Thujahæk. |
| 7. | Cham. L. Fraserii. |
|
| 1. Sommerblomster. |
| 2. Thuja pyram. |
| 3. Højst. Roser. |
| 4. Græs. |
| 5. Picea p. Kosteriana. |
| 6. Mahonia. |
| 7. Coniferæ. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
