Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkegaarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begyndte at gaa over fra de gamle smaa,
regelmæssig inddelte og sparsomt beplantede Kirkegaarde til
større landskabelige Centralkirkegaarde, har man
forsøgt forskellige Fremgangsmaader lige fra at
anlægge dem efter samme Principper som engelske
Parkanlæg, hvor enhver ret Linie er bandlyst, til
at forme dem efter Geometriens og Symmetriens
strengeste Fordringer. Herigennem er det nu
ligesom der har formet sig visse Grundprinciper, som
synes, mere eller mindre udpræget og paavirket af
de stedlige Forhold, at give sig til Kende i de fleste
nyere moderne Kirkegaardsanlæg. I disse er
Grundformen saa godt som overalt lige, regelmæssige
Vejlinier, ofte gennemskaaret af brede, svagt
krummede Hovedveje, der føres i store Buer
igennem Anlæget. Dertil kommer en righoldig og
smagfuld Beplantning for at give Anlæget en
landskabelig Karakter, samt for at isolere de enkelte
Gravsteder og Gravstedsarealer og dække dem ud
imod Hovedvejene. En Hovedfordring er det, at
Anlæget i sine Linier og i sin Udsmykning maa
være præget af, og paa den hensigtsmæssigste
Maade opfylde, det særlige Formaal, det har.
Til Plantning paa Kirkegaarde bør
særlig anvendes letløvede Træarter og kun
undtagelsesvis Arter med tunge og brede Kroner som
Bøg, Hestekastanie, Lind o. l., da andre Planter
vanskelig kan trives i disses Skygge, hvilket
giver Anledning til Misfornøjelse og Klage fra Ejerne
af de Gravsteder, der kommer til at ligge i
saadanne Træers Skygge. Ligeledes bør man til
Alléer paa Kirkegaarde kun anvende letløvede
Træarter, her tillige af den Grund, at det paa en
Kirkegaard, hvor mange Mennesker færdes, er vigtigt,
at Vejene altid er rene og farbare, men under
tætløvede Træer er det vanskeligere at holde Vejene i
god Stand, end hvor Sol og Luft kan komme til at
virke. I Stedet for Allébeplantning eller
afvekslende med denne for at give de forskellige Veje
en forskelligartet Karakter, hvilket tillige har en
vis Betydning ved at lette Orienteringen, kan man
langs med Vejen lægge en Række mere
monumentale Gravsteder og bagved disse en
sammenhængende lavere Beplantning med enkelte højere
letkronede Træer ragende op enten uregelmæssigt
fordelt eller i en regelmæssig Række med ensartet
Afstand. Beplantningen kan, om man vil, drages
frem imellem Gravstederne, saaledes at denne
adskiller dem fra hinanden, hvortil kan anvendes
saavel Coniferer som løvfældende Ting. En anden
Fremgangsmaade er at lægge tæt og lav
Beplantning umiddelbart langs med Vejen, der i øvrigt
kan være beplantet som Allé, men med letkronede
Træer med rigelig Afstand. Allétræerne rager da
 |
| Parti af en af den nyeste Tids Kirkegaarde. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
