- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
10

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kartoffel - Kartoffel-Bladrullesyge - Kartoffelborer - Kartoffelløg - Kartoffelskimmel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at Bedet ikke bliver for varmt. Jordlaget gøres
18-20 cm tykt og maa væsentlig bestaa af gammel
Varmebedsjord. Knoldene maa allerede ved
Nytaarstid være anbragte i en Temperatur af 8-12° C.
paa en Varmegrube eller et lignende Sted; de
lægges gerne i flade Kasser, hvorfra de kan
udplantes med Klump. Plantningen foretages temmelig
dybt, idet man dækker Spirerne med et tyndt Lag
Jord; man sætter i Reglen 20 Planter i et Vindue
paa 1,33 X 1,66 m, og der vandes ikke efter
Plantningen. Temperaturen holdes under hele
Drivningen paa 8-10° C., med saa rigelig Luft som
muligt, hvilket er nødvendigt for at holde Toppen
kort og fremme Knoldsætningen. Saa snart Vejret
tillader det, fjernes Vinduerne om Dagen.
Hypning foretages undertiden kun 1 men i Reglen 2
Gange med indtil 2 Ugers Mellemrum i sidste
Halvdel af Febr. eller i Begyndelsen af Marts.
Hver Gang paaføres et Jordlag af 5 cm Tykkelse,
og saa snart det paa Grund af Toppens Længde
tiltrænges, forsynes Karmene med
Forhøjningsrammer. Den første Vanding foretages ofte
umiddelbart før den første Hypning, og da ret grundigt,
senere vandes endnu et Par Gange i Marts,
sjældnere eller hyppigere, eftersom Maaneden er mørk
og kold eller lys og varm. I kolde og mørke Aar
behøver Kartoflen næsten ingen Vanding, og
Vanding i Utide kan være ganske ødelæggende. I April
indstilles i hvert Fald Vandingen, der ikke maa
foretages i de sidste Uger, før Knoldene skal
anvendes, thi kun ved tilstrækkelig Tørhed i denne
Periode opnaar Knoldene Fasthed og Velsmag. I
sidste Halvdel af April kan der haves brugbare
Knolde; i Begyndelsen piller man de største fra,
hvorefter man straks grundvander Planterne og
lader dem atter staa nogle Uger, til de mindre Knolde
er blevne udviklede, dog vindes der ikke meget
herved, og senere tager man gerne alle Knoldene
paa én Gang. Hvis man ikke kan plante et saa
stort Hold K. i Febr., at de kan strække til,
indtil K. paa aabent Varmebed begynder at yde
Produkt, hvilket er at foretrække, da Knoldene altid
vinder i Størrelse og Fasthed ved at staa længe
før Brugen, saa sætter man et nyt Hold i Gang den
1. Marts. Paa aabent Varmebed vil man kunne
udplante i Løbet af Marts Maaned, saa snart Vejret
tillader; man maa indrette sig paa at kunne dække
med Lemme eller Rørmaatter. Dette Hold vil afløses
af de første K. fra Sydrabat paa Friland.
F. P.

Oversigt over Sygdomme paa
Kartoffel
.

Svampeangreb.
1.Hele Planten hensygnende i Juli-August.
a.Læggeknolden opløst; den
underjordiske Stængeldel sort, slimet-fedtet,
raadnende
Stængelbakteriose (Sorte Ben).
b.Læggeknolden frisk lige til
Optagningstiden. Den underjordiske
Stængel sund. Bladafsnittene oftest
kræmmerhusformet indrullede

Bladrullesyge.
2.Paa Bladene ses i Juli-August brune
Pletter, der tiltager i Størrelse og Antal, til
Toppen er helt vissen Kartoffelskimmel.
3.Sygdomme hos Knoldene:
a.Graabrune Pletter, under hvilke
Kødet er brunt med aaret Tegning, fast
Kartoffelskimmel.
b.Runde, flade Smaavorter eller tørre Saar
med opflosset Hud
Kartoffelskurv.
c.Sorte, flade, let afskrabelige Skorper
paa Huden ... Rodfiltsvamp.
d.Kødet blødt og fugtigt, ofte stinkende
Knoldforraadnelse.

F. K. R.

Skadedyr.
I.Angreb paa Knoldene:
A.Fodløse Larver af ... Stankelben.
B.Larverne med Fødder:
a.Billelarver med 3 Par Ben:
1.Krumbøjede fede Larver af Oldenborre.
2.Cylindriske, smalle Larver af
Smældere.
C.Sommerfuglelarver med 5 Par
Vortefødder ... Jordugler.
II.Angreb paa de overjordiske Dele:
A.Indeni Stilkene lever Larven af
Kartoffelboreren.
B.Angrebet udvendigt:
a.Sugende Insekter:
1.Skudspidser og Blade krøllede og
gennemstukne ... Tæger.
2.... Bladlus.
b.Gnavende Dyr som Snegle og
Sommerfuglelarver, men sjældent.

A. T.

Kartoflers Anvendelse. Bruges først
og fremmest kogt og spist til Efterretter af Kød,
Flæsk og Fisk, ogsaa stuvede, brunede, som Mos
og Salat. Kan mosede tilsættes Fars, Buddinger og
Bagværk. Suppen fra skrællede Kartofler er meget
anvendelig f. Eks. til Sauce og til at lægge
Hvedebrød i. Bliver bedst kogt tyndskrællede ved Damp.
Kogte uskrællede og »pillede« bør de af
hygiejniske Grunde gives et Opkog i letsaltet Vand,
hvorefter de kan dampes tørre. Glatte gode Kartofler
bliver udmærkede stegte c. 45 Min. i en god varm
Ovn. Kartofler kan ogsaa koges i Fedt, høvles da
eller snittes i meget tynde Skiver eller Strimler.
M. L.

Kartoffel-Bladrullesyge se Bladrullesyge
hos K.

Kartoffelborer, potatisstamflyet (s.) (Hydroecia
micacea Esp.) Larven bliver fuldvoksen næsten 30
mm lang og er overvejende rød. Den er funden
indeni Kartoffelstængler, men angriber ogsaa
adskillige andre Vækster, f. Eks. unge Bedeplanter og
Jordbærplanter, som de gennemborer lige under
Jordoverfladen.
A. T.

Kartoffelløg se Skalotter under
Køkkenløg.

Kartoffelskimmel, Phytophthora
infestans
er Hovedaarsagen til den almindelige
Kartoffelsygdom, som siden c. 1840 har raset overalt
i Europa, hvor der drives Kartoffelavl. Sygdommen
begynder at vise sig som brune, senere sorte
Pletter paa Bladene, og i fugtigt Vejr fremkommer der
paa Undersiden af disse Pletters Rande et hvidligt
Skimmellag, bestaaende af talrige, gennem
Spalteaabningerne frembrydende Traade, der bærer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free