- Project Runeberg -  Bibelen /
Jakob 4

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Jakob 4

  1.  Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblandt eder?
      mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?
  2.  I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke få; I
      føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;
  3.  I bede og få ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders
      Lyster.
  4.  I, utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod
      Gud?  Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
  5.  Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed
      længes han efter den Ånd, han har givet Bolig i os, men han
      skænker desto større Nåde.
  6.  Derfor siger Skriften: "Gud står de hoffærdige imod, men de
      ydmyge giver han Nåde."
  7.  Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, så
      skal han fly fra eder;
  8.  holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder!
      Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!
  9.  Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og
      Glæden til Bedrøvelse!
 10.  Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder.

 11.  Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin
      Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer
      Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens
      Dommer.
 12.  Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve;
      men hvem er du, som dømmer din Næste?

 13.  Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gå til den
      eller den By og blive der et År og købslå og vinde,
 14.  I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er
      eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men
      derefter forsvinder;
 15.  i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da
      ville vi gøre dette eller hint.
 16.  Men nu rose I eder i eders Overmod; al sådan Ros er ond.
 17.  Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er
      det Synd.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:18 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/64_04.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free