- Project Runeberg -  Bibelen /
1. Johannes 2

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

1.Johannes 2

  1.  Mine Børn! dette skriver jeg til eder, for at I ikke skulle
      synde.  Og dersom nogen synder, have vi en Talsmand hos Faderen,
      Jesus Kristus, den retfærdige,
  2.  og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore,
      men også for hele Verdens.

  3.  Og derpå kende vi, at vi have kendt ham, om vi holde hans Bud.
  4.  Den, som siger: "Jeg kender ham," og ikke holder hans Bud. han
      er en Løgner, og i ham er Sandheden ikke;
  5.  men den, som holder hans Ord, i ham er sandelig Guds Kærlighed
      fuldkommet. Derpå kende vi, at vi ere i ham.
  6.  Den, som siger, at han bliver i ham, han er også skyldig selv at
      vandre således, som han vandrede.
  7.  I elskede, jeg skriver til eder ikke et nyt Bud, men et gammelt
      Bud, som I have haft fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det Ord,
      som I have hørt.
  8.  Og dog skriver jeg til eder et nyt Bud, hvilket er sandt i ham
      og i eder, thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner
      allerede.
  9.  Den,som siger,at han er i Lyset,og hader sin Broder, han er i
      Mørket endnu.
 10.  Den, som elsker sin Broder, bliver i Lyset, og der er ingen
      Forargelse i ham.
 11.  Men den, som hader sin Broder, er i Mørket og vandrer i Mørket,
      og han ved ikke, hvor han går hen, fordi Mørket har blindet hans
      Øjne.

 12.  Jeg skriver til eder, mine Børn! fordi eders Synder ere eder
      forladte for hans Navns Skyld.
 13.  Jeg skriver til eder, I Fædre! fordi I kende ham, som er fra
      Begyndelsen. Jeg skriver til eder, I unge! fordi I have
      overvundet den onde. Jeg har skrevet til eder, mine Børn! fordi
      I kende Faderen.
 14.  Jeg har skrevet til eder, I Fædre! fordi I kende ham, som er fra
      Begyndelsen. Jeg har skrevet til eder, I unge! fordi I ere
      stærke, og Guds Ord bliver i eder, og I have overvundet den
      onde.
 15.  Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden!
      Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Kærlighed ikke i ham.
 16.  Thi alt det, som er i Verden, Kødets Lyst og Øjnenes Lyst og
      Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden.
 17.  Og Verden forgår og dens Lyst; men den, som gør Guds Villie,
      bliver til evig Tid.

 18.  Mine Børn! det er den sidste Time, og som I have hørt, at
      Antikrist kommer, således ere nu mange Antikrister fremtrådte;
      deraf kende vi, at det er den sidste Time.
 19.  De ere udgåede fra os, men de vare ikke af os; thi dersom de
      havde været af os, da vare de blevne hos os. Dog, det var, for
      at det skulde blive åbenbart, at de ikke alle ere af os.
 20.  Og I have Salvelse fra den hellige og vide alt.
 21.  Jeg har ikke skrevet til eder, fordi I ikke vide Sandheden; men
      fordi I vide den og vide, at ingen Løgn er af Sandheden.
 22.  Hvem er Løgneren uden den, som nægter, at Jesus er Kristus?
      Denne er Antikristen, som fornægter Faderen og Sønnen.
 23.  Hver den, som fornægter Sønnen, har ej heller Faderen; den, som
      bekender Sønnen, har også Faderen.
 24.  Hvad I have hørt fra Begyndelsen, det blive i eder! Dersom det,
      som I have hørt fra Begyndelsen, bliver i eder, skulle også I
      blive i Sønnen og i Faderen.
 25.  Og dette er den Forjættelse, som han selv tilsagde os, det evige
      Liv.
 26.  Dette har jeg skrevet til eder om dem, som forføre eder.
 27.  Og den Salvelse, som I fik af ham, bliver i eder, og I have ikke
      nødig, at nogen skal lære eder; men således som hans Salvelse
      lærer eder alt, er det også sandt og er ikke Løgn, og som den
      har lært eder, skulle I blive i ham.

 28.  Og nu mine Børn! bliver i ham, for at vi, når han åbenbares,
      kunne have Frimodighed og ikke skulle blive til Skamme for ham
      ved hans Tilkommelse.
 29.  Dersom I vide, at han er retfærdig, da erkender, at hver den,
      som gør Retfærdighed, er født af ham.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:18 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/61_02.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free