Bibelen / Hebræerne 8 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Hebræerne 8

  1.  Men Hovedpunktet ved det, hvorom her tales, er dette: vi have en
      sådan Ypperstepræst, der har taget Sæde på højre Side af
      Majestætens Trone i Himlene
  2.  som Tjener ved Helligdommen og det sande Tabernakel, hvilket
      Herren har oprejst, og ikke et Menneske.
  3.  Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære Gaver og
      Slagtofre; derfor er det nødvendigt, at også denne må have noget
      at frembære.
  4.  Dersom han nu var på Jorden, da var han ikke engang Præst,
      efterdi der her er dem, som frembære Gaverne efter Loven;
  5.  hvilke jo tjene ved en Afbildning og Skygge af det himmelske,
      således som det blev Moses betydet af Gud, da han skulde
      indrette Tabernaklet: "Se til, sagde han, at du gør alting efter
      det Forbillede, der blev vist dig på Bjerget."

  6.  Men nu har han fået en så meget ypperligere Tjeneste, som han
      også er Mellemmand for en bedre Pagt, der jo er grundet på bedre
      Forjættelser.
  7.  Thi dersom hin første var udadlelig, da vilde der ikke blive
      søgt Sted for en anden.
  8.  Thi dadlende siger han til dem: "Se, der kommer Dage, siger
      Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med
      Judas Hus;
  9.  ikke som den Pagt, jeg gjorde med deres Fædre på den Dag, da jeg
      tog dem ved Hånden for at føre dem ud af Ægyptens Land; thi de
      bleve ikke i min Pagt, og jeg brød mig ikke om dem, siger
      Herren.
 10.  Thi dette er den Pagt, som jeg vil oprette med Israels Hus efter
      de Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og
      jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud,
      og de skulle være mit Folk.
 11.  Og de skulle ikke lære hver sin Medborger og hver sin Broder og
      sige: Kend Herren; thi de skulle alle kende mig, fra den mindste
      indtil den største iblandt dem.
 12.  Thi jeg vil være nådig imod deres Uretfærdigheder og ikke mere
      ihukomme deres Synder."
 13.  Når han siger: "en ny", har han erklæret den første for gammel;
      men det, som bliver gammelt og ældes, er nu ved at forsvinde.