- Project Runeberg -  Bibelen /
Titus 2

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Titus 2

  1.  Du derimod, tal, hvad der sømmer sig for den sunde Lære:
  2.  at gamle Mænd skulle være ædruelige, ærbare, sindige, sunde i
      Troen, i Kærligheden, i Udholdenheden;
  3.  at gamle Kvinder ligeledes skulle skikke sig, som det sømmer sig
      hellige, ikke bagtale, ikke være forfaldne til megen Vin, men
      være Lærere i, hvad godt er,
  4.  for at de må få de unge Kvinder til at besinde sig på at elske
      deres Mænd og at elske deres Børn,
  5.  at være sindige, kyske, huslige, gode, deres egne Mænd
      undergivne, for at Guds Ord ikke skal bespottes.
  6.  Forman ligeledes de unge Mænd til at være sindige,
  7.  idet du i alle Måder viser dig selv som et Forbillede på gode
      Gerninger og i Læren viser Ufordærvethed, Ærbarhed,
  8.  sund, ulastelig Tale, for at Modstanderen må blive til Skamme,
      når han intet ondt har at sige om os.
  9.  Forman Trælle til at underordne sig under deres egne Herrer, at
      være dem til Behag i alle Ting, ikke sige imod,
 10.  ikke besvige, men vise al god Troskab, for at de i alle Måder
      kunne være en Pryd for Guds, vor Frelsers Lære.

 11.  Thi Guds Nåde er bleven åbenbaret til Frelse for alle Mennesker
 12.  og opdrager os til at forsage Ugudeligheden og de verdslige
      Begæringer og leve sindigt og retfærdigt og gudfrygtigt i den
      nærværende Verden;
 13.  forventende det salige Håb og den store Guds og vor Frelsers
      Jesu Kristi Herligheds Åbenbarelse,
 14.  han, som gav sig selv for os, for at han måtte forløse os fra al
      Lovløshed og rense sig selv et Ejendomsfolk, nidkært til gode
      Gerninger.
 15.  Tal dette, og forman og irettesæt med al Myndighed; lad ingen
      ringeagte dig!


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:17 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/56_02.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free