Bibelen / 2. Timoteus 3 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

2.Timoteus 3

  1.  Men vid dette,at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider
      indtræde.
  2.  Thi Menneskene skulle være egenkærlige, pengegridske,
      praleriske, hovmodige, spottelystne, ulydige imod Forældre,
      utaknemmelige, ryggesløse,
  3.  ukærlige, uforligelige, bagtaleriske, uafholdne, rå, uden
      Kærlighed til det gode,
  4.  forræderske, fremfusende, opblæste, Mennesker, som mere elske
      Vellyst, end de elske Gud,
  5.  som have Gudfrygtigheds Skin, men have fornægtet dens Kraft. Og
      fra disse skal du vende dig bort!
  6.  Thi til dem høre de, som snige sig ind i Husene og fange
      Kvindfolk, der ere belæssede med Synder og drives af mange Hånde
      Begæringer
  7.  og altid lære og aldrig kunne komme til Sandheds Erkendelse.
  8.  Men ligesom Jannes og Jambres stode Moses imod, således modstå
      også disse Sandheden: Mennesker, fordærvede i Sindet,
      forkastelige i Troen.
  9.  Dog, de skulle ikke få Fremgang ydermere; thi deres Afsind skal
      blive åbenbart for alle, ligesom også hines blev.

 10.  Du derimod har efterfulgt mig i Lære, i Vandel, i Forsæt, Tro,
      Langmodighed, Kærlighed, Udholdenhed,
 11.  i Forfølgelser, i Lidelser, sådanne, som ere komne over mig i
      Antiokia, i Ikonium, i Lystra, sådanne Forfølgelser, som jeg har
      udstået, og Herren har friet mig ud af dem alle.
 12.  Ja, også alle de, som ville leve gudfrygtigt i Kristus Jesus,
      skulle forfølges.
 13.  Men onde Mennesker og Bedragere ville gå frem til det værre; de
      forføre og forføres.

 14.  Du derimod, bliv i det, som du har lært, og som du er bleven
      forvisset om, efterdi du ved, af hvem du har lært det,
 15.  og efterdi du fra Barn af kender de hellige Skrifter, som kunne
      gøre dig viis til Frelse ved Troen på Kristus Jesus.
 16.  Hvert Skrift er indåndet af Gud og nyttig til Belæring, til
      Irettesættelse, til Forbedring, til Optugtelse i Retfærdighed,
 17.  for at Guds-Mennesket må vorde fuldkomment, dygtiggjort til al
      god Gerning.